15.04.2016
Artikel

Fordobling af Akademikere, halvering af ledighed

Akademikere er meget bedre til at få højt kvalificerede job, end de har ry for, viser nye tal. En upræcis statistisk metode har skabt et forkert billede i samfundsdebatten, siger AC.

Af Lasse Højsgaard

Der uddannes for mange akademikere, og mange får slet ikke et akademisk job. Det synspunkt har været flittigt gentaget i den offentlige debat.

Men nye beregninger, foretaget af organisationen Akademikerne (AC), skyder hul i den påstand.

Sammenligner man med for tyve år siden, er der kommet langt flere akademikere. Ifølge seneste tal fra 2014 havde 250.000 arbejdsduelige mennesker en akademisk uddannelse, i 1996 var tallet kun 140.000.

Men det har ikke betydet større akademikerledighed. Tværtimod. Ledigheden blandt akademikere var i januar i år på 4,1 procent – mere end en halvering i forhold til 8,7 procent i januar 1996.

Arbejdsmarkedet har altså rigeligt kunnet indsluse de mange højtuddannede, og de har også fået gode job, fastslår AC. Ifølge deres beregning tjener 96 procent af alle ansatte akademikere en akademikerløn – dvs. 27.500 kr. om måneden eller mere.

“At arbejdsmarkedet har opslugt så mange flere kandidater, og akademikerledigheden alligevel er lavere, slår fast med syvtommersøm, at akademikere er attraktiv arbejdskraft. Der har været en sejlivet myte om, at mange akademikere er ledige, og det er rart at kunne tilbagevise det”, siger Camilla Gregersen, formand for DM og næstformand for AC, om tallene.

Flere undersøgelser har ellers peget på, at mange akademikere er nødt til at tage ikkeakademiske job og således er overuddannede til skade for både dem selv og samfundsøkonomien. En analyse fra tænketanken Kraka i 2014 sagde, at 16 procent af danske akademikere i 2011 var overuddannede i forhold til deres job. Året før kom Produktivitetskommissionen med en lignende analyse.

Begge disse analyser tager udgangspunkt i en måling fra Danmarks Statistik, hvor udvalgte arbejdsgivere vurderer, om deres arbejdsopgaver er akademiske. Men den opgørelse er alt for usikker, siger Jakob Brandt, vicedirektør i AC.

“Vi kan simpelthen ikke genkende billedet, der bliver tegnet. Brugen af Danmarks Statistiks opgørelser er dybt problematisk af flere grunde. Den omfatter kun en delmængde af virksomhederne. Der kan være usikkerhed om, hvad forskellige jobfunktioner dækker over, og man kan ikke vide, om spørgeskemaet bliver udfyldt korrekt”, siger Jakob Brandt.

Løn udtrykker kvalitet
AC har i stedet valgt at se på lønnen som udtryk for, om akademikere har kvalificeret arbejde. Jakob Brandt mener, det giver meget større validitet, og at opgørelsen modsiger påstande om, at det ikke kan betale sig at uddanne så mange akademikere, som man gør i dag.

“Hvis du tager en uddannelse og leverer merværdi tilbage til samfundet, så retfærdiggør du, at samfundet betaler din uddannelse”, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved AAU Flemming Ibsen er blandt dem, der har advaret mod at uddanne for mange universitetskandidater. Han er ikke overbevist af AC’s tal.

“Det er for usikkert at bruge løn som udtryk for akademisk arbejde. 27.500 om måneden er der altså mange jord- og betonarbejdere, der sagtens kan matche”, siger Ibsen, der også er uenig i, at en løn på 27.500 retfærdiggør udgiften til en videregående uddannelse.

“Det er noget vås. Hvis du får et akademisk arbejde, får du en meget højere livsindkomst end ufaglærte arbejdere. Så det handler ikke bare om at nå op på en løn, der svarer til det akademiske startniveau, men om at få et arbejde, hvor du kan realisere hele det potentiale, der ligger i din uddannelse. Prognoserne siger klart, at vi kommer til at mangle faglærte, så jeg mener stadig, det er der, vi skal satse”.

Ifølge Jakob Brandt er AC’s lønbaserede opgørelse udtryk for samme logik som den, Produktivitetskommissionen går ud fra.

“Hvis du får en løn svarende til en offentligt ansat akademikers, er det udtryk for, at du laver et stykke arbejde af tilsvarende kvalitet”, siger han med henvisning til kommissionens rapporter, hvor det er et gennemgående princip, at lønnen er et udtryk for arbejdets samfundsmæssige værdi.