11.03.2016
Artikel

Konsulenter bag stor spareplan

Den 16. marts tager ledelsen på RUC stilling til et sparekatalog på i alt 94,5 mio. kr. Forslagene kommer fra konsulentvirksomheden Struensee & Co.

Af Tobias Dinnesen

30 forskere og 50 administrative medarbejdere står til at miste deres job på RUC i 2017 som følge af den omfattende spareplan, som universitetet har varslet efter regeringens besparelser på uddannelse og forskning.

Spareplanen, som er blevet til med afsæt i anbefalinger fra konsulentvirksomheden Struensee & Co., skal efter planen vedtages den 16. marts, og RUC-ledelsen lægger i første omgang op til at finde besparelser for 94,5 mio. kr. Dermed skal universitetet inden 2019 finde yderligere 15 mio. kr. for at være i mål.

Ifølge Peter Lauritzen, universitetsdirektør på RUC, har det været nødvendigt at hente ekstern hjælp ind til spareøvelsen.

“Man kan selvfølgelig spørge, om vi i sparetider burde bruge penge på eksterne konsulenter, men vi havde ikke selv kunnet lave den her analyse på så kort tid og så grundigt, som de har gjort”, siger han.

Konsulenterne i Struensees rapport kortlægger mulige besparelser for i alt 160 mio. kr. Ledelsen på RUC har så selv skaleret ned.

“Vi har justeret og mange steder sagt, at det nok kun er muligt at nå 80 % af det potentiale, som Struensee har lagt op til. Så vi har selv lavet en individuel vurdering”, siger han og uddyber:

“Vi synes først, vi skal finde de sidste 15 mio., når vi skal kigge på budgettet for 2018, så vi ikke får taget for drastiske beslutninger nu”.

Bekymring for kvaliteten
Kenneth Reinicke, fællestillidsmand for de AC-ansatte på RUC, er bekymret over udsigten til at miste 30 forskerkolleger og 50 fra administrationen.

“Det er en skillevej, vi står ved. Selv om man altid kan optimere noget, så er det alligevel svært at se, hvordan vi skal blive enklere og mere tydelige på både uddannelse, forskning og projekt­arbejde, når vi skal spare så meget. Man skal nok være jubeloptimist for at kunne se, hvordan det kan undgå at forringe vores kerneopgave”, siger han.

Ifølge universitetsdirektøren har man dog gjort alt for i videst muligt omfang at undgå at spare på forskning og uddannelse.

“Det er lykkedes i en grad, så vi nu kan sige, at det kun er 15 mio. af de samlede besparelser, der rammer kerneydelser”, pointerer han og uddyber:

“Det er vores ambition, at det ikke kommer til at betyde noget for kvaliteten af uddannelserne. Men det kommer til at betyde, at der er færre ting at vælge imellem”, siger han med henvisning til, at spareplanen både lægger op til at sammenlægge og lukke fag.

Færre lokaler og bygninger
Peter Lauritzen forklarer, at Struensee & Co’s beregninger viser, at hvis man sammenligner med andre universiteter, så burde RUC kunne klare sig med en fjerdedel færre bygninger. Derfor har der været bred enighed om at spare på den post.

“Vi vil meget hellere spare på mursten end mennesker. Det burde vi måske have gjort for mange år siden, men nu er der et statistisk grundlag for at gøre det”, understreger universitetsdirektøren.

Kenneth Reinicke er glad for den prioritering fra ledelsens side.

“Jeg vil hellere have, at vi gnider lårene lidt af hinanden, hvis det kan reducere antallet af fyringer. Det kan der også være farer ved, men når vi skal spare så meget, vil jeg hellere have, at vi afgiver nogle bygninger”, forklarer han.

En af de mere usikre dele af RUC-ledelsens sparekatalog er en gradvis større andel af deltidsansatte, herunder fx de såkaldte DVIP’er.

I sin rapport lægger Struensee & Co. op til at gå helt til grænsen på dette område, da det kan give en potentiel besparelse på 17 mio. kr. Så vidt vil RUC dog langtfra gå.

“Vi er forsigtige med at gå til grænsen. Man skal hele tiden have fokus på både kvalitet og akkrediteringsreglerne. Vi lægger op til, at når der bliver en fast VIP-stilling ledig, skal vi vurdere, om det er nødvendigt at fastholde en fast stilling, eller om det kan blive en DVIP. Så håber vi, at det kan øge andelen af deltidsansatte og dermed mindske vores samlede omkostninger”, siger Peter Lauritzen.

Her er de 11 steder, hvor RUC vil finde besparelser

   Besparelse (i mio. kr.)
 Bygningsmasse  28
 Undervisningstilrettelæggelse  3,8
 Studieadministration og studiestruktur 9,7 
 Økonomistyring
 Indkøb 10,5 
 Øvrig administration 13
 Fag, uddannelser og normer 15 
 Øvrige ændringer  1
 Universitetsbiblioteket 3,5 
 Indtægter
 Ph.d.
 I alt 94,5 

Besparelse (i mio. kr.) 
Bygningsmasse   28
 Undervisningstilrettelæggelse  3,8
 Studieadministration og studiestruktur  9,7
 Økonomistyring  0
 Indkøb  10,5
 Øvrig administration  13
 Fag, uddannelser og normer  15
 Øvrige ændringer  1
 Universitetsbiblioteket  3,5
 Indtægter  5
 Ph.d.  5
 I alt  94,5
Besparelse (i mio. kr.) 
Bygningsmasse   28
 Undervisningstilrettelæggelse  3,8
 Studieadministration og studiestruktur  9,7
 Økonomistyring  0
 Indkøb  10,5
 Øvrig administration  13
 Fag, uddannelser og normer  15
 Øvrige ændringer  1
 Universitetsbiblioteket  3,5
 Indtægter  5
 Ph.d.  5
 I alt  94,5
Besparelse (i mio. kr.) 
Bygningsmasse   28
 Undervisningstilrettelæggelse  3,8
 Studieadministration og studiestruktur  9,7
 Økonomistyring  0
 Indkøb  10,5
 Øvrig administration  13
 Fag, uddannelser og normer  15
 Øvrige ændringer  1
 Universitetsbiblioteket  3,5
 Indtægter  5
 Ph.d.  5
 I alt  94,5
Besparelse (i mio. kr.) 
Bygningsmasse   28
 Undervisningstilrettelæggelse  3,8
 Studieadministration og studiestruktur  9,7
 Økonomistyring  0
 Indkøb  10,5
 Øvrig administration  13
 Fag, uddannelser og normer  15
 Øvrige ændringer  1
 Universitetsbiblioteket  3,5
 Indtægter  5
 Ph.d.  5
 I alt  94,5
Besparelse (i mio. kr.) 
Bygningsmasse   28
 Undervisningstilrettelæggelse  3,8
 Studieadministration og studiestruktur  9,7
 Økonomistyring  0
 Indkøb  10,5
 Øvrig administration  13
 Fag, uddannelser og normer  15
 Øvrige ændringer  1
 Universitetsbiblioteket  3,5
 Indtægter  5
 Ph.d.  5
 I alt  94,5