11.03.2016
Artikel

Universitetspraktik skal være billet til job

En bombe, der dræbte en håndfuld studerende på Aleppo Universitet midt under en eksamen, fik Abir Yakan og hendes familie til at opgive det sidste håb om at blive i Syrien og stå borgerkrigen igennem. 1. april starter den 45-årige magister i arabisk kultur i praktik på Københavns Universitet.

Af Pernille Siegumfeldt

Den syriske borgerkrig var to år gammel og byen Aleppo prisgivet Assads styrker, da familien Yakan – far, mor og to døtre – tog den endelige beslutning om at forsøge at komme ud.

I foråret 2014 havde byen været under belejring så længe, at mad, vand og elektricitet var ved at slippe op. En bombe ramte byens største universitet midt under eksamen og dræbte flere unge, de kendte. En fredelig afslutning på krigen syntes længere væk end nogensinde.

Familiens yngste var tæt på at blive student, så de besluttede, at hun skulle blive hos sine bedsteforældre i Aleppo og gøre sin skole færdig. Resten af familien rejste til Tyrkiet for de penge, de fik for at sælge deres bil.

Først halvandet år senere, i efteråret 2015, var hele familien samlet igen. I Danmark i en lejlighed i Kongens Lyngby nord for København.

Hertil ankom først den ældste datter Haya med sin far for et år siden, efter at de var sluppet over Middelhavet i en båd i buldermørke. Otte måneder senere lykkedes det for Abir Yakan og hendes yngste datter at følge efter.

At det blev Danmark, de endte i, skyldtes tilfældigheder. Og en smuk kvindelig statsminister, de havde set nogle gange på tv.

“Det er vigtigt, at mine døtre bor et sted, hvor de har samme muligheder som mændene. Helle Thorning var et bevis på, at sådan er det i Danmark”, smiler Abir Yakan.

I Aleppo boede de i en villa og drev blandt andet et familieejet supermarked. Abir Yakan, som har en kandidatgrad i arabisk kultur, underviste i litteratur på et gymnasium, og datteren Haya læste til kemiingeniør. Uddannelse har, både i Syrien, og siden de flygtede, været familiens vigtigste pejlemærke.

“Jeg har arbejdet som underviser hele mit liv og er derfor særligt opmærksom på, at uddannelse er det eneste, du kan tage med dig, når det liv, du kender, pludselig forsvinder. Vi pakkede vores eksamensbeviser ned som det første”, siger hun.

Familien har haft fokus på at komme til et sted, hvor det er muligt at fortsætte skolegangen, og hvor de voksne måske med tiden kan få arbejde inden for deres profession.

“Det er ikke mindst derfor, vi er så motiverede for at lære dansk”, fortæller Abir Yakan på kvart arabisk, kvart engelsk, halvt dansk og med hjælp fra Haya.

Egentlig skulle hun være startet i praktik på Københavns Universitet allerede ved årsskiftet. Gennem jobcentret var det lykkedes at indgå en aftale, så den 45-årige magister kunne lære det danske uddannelsessystem at kende. Men Abir bad om lov til at vente lidt.

“Min mand, der er ingeniøruddannet, fik arbejde, før han nærmest kunne et ord dansk. Han kunne ikke tale med folk på arbejdspladsen, så han blev heller ikke bedre til sproget. Man er nødt til at kunne kommunikere lidt, før man starter på arbejdsmarkedet. Nu er han i praktik på en planteskole og har taget nogle flere moduler på danskkurset. Det er et bedre udgangspunkt. Min egen aftale med KU er rykket til 1. april, så jeg kan bestå mit modul på danskprøve 2. Det mener jeg er en fordel for både universitetet og mig”, forklarer Abir Yakan.

Hun ser med spænding frem til at tilbringe foråret på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

“Jeg håber, at min egen baggrund i arabisk litteratur og kultur betyder, at jeg selv har noget at tilbyde universitetet. Ellers er mit mål, at praktikken skal hjælpe mig med at bygge et netværk op blandt mennesker, der arbejder på samme felt, som jeg gjorde i Aleppo. Det tror jeg er den bedste chance for at få job inden for mit fag”, forklarer Abir Yakan.