15.01.2016
Artikel

Regeringen genindfører den lov, som virksomhederne blæste på

Kun få virksomheder overholdt reglerne om kønsopdelte lønstatistikker. Derfor ændrede SR-regeringen loven, så virksomheden skulle offentliggøre statistikken over for medarbejderne. Nu dropper V-regeringen kravet om åbenhed.

Af Thomas Bøttcher
En SFI-evaluering viste i 2011, at langt de fleste virksomheder ikke udarbejdede kønsopdelte lønstatistikker, som de skulle ifølge ligelønsloven.

Derfor indførte SR-regeringen en ændring, så det var et krav, at virksomhederne skulle offentliggøre lønstatistikken over for medarbejderne. Samtidig øgede man antallet af virksomheder, der skulle udarbejde lønstatistikker.

Disse lovændringer bliver nu rullet tilbage af V-regeringen, der i stedet vil genindføre reglerne i den gamle lov.
I den gamle ligelønslov var det 2.500 virksomheder med over 35 ansatte, der var forpligtet til at udarbejde en ligelønsstatistik. Men blandt disse var det kun en tredjedel, der udarbejdede en kønsopdelt lønstatstik, viste SFI-evalueringen.

Ud over at forpligte virksomhederne til at oplyse medarbejderne om lønstatistikken udvidede SR-regeringen dækningsområdet, så virksomheder med mindst 10 ansatte også var omfattet af reglerne. Dermed omfattede loven 12.000 virksomheder.

På et samråd i Folketingets ligestillingsudvalg den 16. december 2015 påpegede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at en statstik med kun 10 medvirkende “muligvis vil være valid, men den kan også være fuldstændig værdiløs”. At forpligte virksomheder til at udarbejde disse kan derfor være nyttesløst – eller det, der er værre.

“Det nuværende lovgrundlag giver anledning til, at der kan opstå risici og uhensigtsmæssige situationer i de små virksomheder”, lød det blandt andet fra Jørn Neergaard Larsen.

Men den argumentation holder ikke, mener LO-næstformand og forkvinde i Kvinderådet, Nanna Højlund.

“Hvis beskæftigelsesministeren finder, at reglerne er problematiske, hvad vil han så gøre i stedet for? Ikke noget, tilsyneladende, faktisk lægger han i stedet for et røgslør ud over det, der er problemet, nemlig det enorme løngab mellem mænd og kvinder. Det her handler simpelthen om, at hvis vi ikke har diskussionen om ligeløn, så bliver problemet usynliggjort”, siger hun.

Og ifølge seniorforsker Helle Holt, der stod i spidsen for SFI-evalueringen, kan der være god grund til at forpligte selv små virksomheder til at bruge kønsopdelte lønstatistikker.

“Det er rimeligt nok at spørge, hvad det skal nytte at arbejde med en lønstatistik for kun 10 personer. Men svaret er måske, at det kan sætte en debat i gang, at man overhovedet forholder sig til spørgsmålet. For når man går virksomhederne på klingen, som jeg gjorde i det kvalitative materiale, så viser det sig, at virksomhederne ikke kan få øje på problemstillingen. Og det er ikke kun ledelsens opfattelse – medarbejderrepræsentanterne har samme opfattelse. De kan simpelthen ikke forestille sig, at der er uligeløn i deres virksomhed. Så længe der ikke er nogen, der forholder sig til lønforskellene, så sker der nok ikke meget”, siger hun.

V: Overflødigt at stille krav
Virksomheder med over 35 ansatte – hvoraf mindst 10 af hvert køn har samme arbejdsfunktion – får dog ifølge regeringens lovforslag fortsat mulighed for at forholde sig til uligeløn. De vil nemlig automatisk modtage en kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks Statistik, et element i SR-regeringens lovændring, som videreføres af Venstre-regeringen. Men mens altså SR via ligelønsloven ville påbyde virksomhederne at videregive lønstatistikken til medarbejderne, mener Venstre ikke, at dette tiltag er nødvendigt.

Ifølge Jørn Neergaard Larsen er kravet nemlig allerede fastsat i lov om information og høring af lønmodtagere, som han forklarede på samrådet i ligestillingsudvalget. Af denne lov fremgår det, at virksomheder skal sørge for at give de ansatte oplysninger om forhold af “væsentlig betydning for de ansatte” i virksomheden.

“Inden lovforslaget fremsættes, vil jeg præcisere, at virksomhederne skal anvende den kønsopdelte lønstatistik til brug for information og høring af lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dermed sikrer vi, at der ikke er tvivl om, hvad den kønsopdelte lønstatistik skal bruges til”, sagde beskæftigelsesministeren på samrådsmødet.

Men det er tværtimod netop tilfældet, mener kvinderådsformand Nanna Højlund.

“Loven er i forvejen hemmelig for de fleste. Og ved at slette kravet, med henvisning til at det allerede findes et andet sted, gør man det endnu vanskeligere for virksomhederne at overholde reglerne. Vi har en regering, der taler om at forenkle. Men i stedet for bare at sige tydeligt, at man skal fremlægge lønstatistikken for medarbejderne, siger man i stedet, at det skal man ikke, men det skal man så alligevel”.

I Magisterbladets ligestillingsundersøgelse fra 2010 svarede kun 9,1 pct. af 1.266 DM-medlemmer på arbejdspladser med over 35 ansatte ja til spørgsmålet om, hvorvidt der udarbejdes en ligelønsstatistik på deres arbejdsplads. 82 pct. af samtlige kvinder, der deltog i undersøgelsen, gav udtryk for, at de ønskede mere åbenhed om lønforhold på deres arbejdsplads.