Organisationsstrateg Jan Nørgaard har skrevet "Ledelseskrise i konkurrencestaten". Han er uddannet cand.scient.pol. og har tidligere arbejdet i Undervisningsministeriet. I dag hjælper han offentlige og private organisationer med trivsel og effektivitet.
09.10.2015
Artikel

Økonomer og jurister dominerer staten

De sidste fire år er antallet af ansatte økonomer og jurister i departementer og styrelser steget med 24 procent, mens antallet af øvrige akademikere og tjenestemænd er stagneret eller faldet. Regnedrengene afløser fagspecialisterne, lyder forklaringen.

Af Martin Ejlertsen
Økonomer og jurister er i høj kurs i staten. De seneste fire år er antallet af årsværk for djøf’ere i styrelser og departementer steget med hele 24 procent. Samtidig er antallet af andre akademikere i centraladministrationen stagneret. Det viser en opgørelse af udviklingen i årsværk for akademikere opgjort på tilhørsforhold til fagforening fra Moderniseringsstyrelsen.

Antallet af årsværk for magistre i centraladministrationen steg fra 2001 til 2011 ellers med 140 procent, men de seneste fire år er antallet af magistre derimod faldet med to procent. I 2015 er der dermed fire gange så mange djøf’ere som magistre og syv gange så mange djøf’ere som ingeniører.

Siden 1990’erne er der opstået en tendens til faglig ensretning i centraladministrationen, forklarer organisationsstrateg Jan Nørgaard. Den politiske, økonomiske og juridiske tænkning overskygger de fagprofessionelles rolle, og dermed formindskes mangfoldigheden:

“Man rekrutterer fra egne rækker og fokuserer mere på de politisk-økonomiske rammer end på indhold. Der detailstyres, og ledende politikere og administratorer bliver løbende overhalet af virkeligheden. Men man kan godt se, at denne dominerende styringstænkning ikke længere virker effektivt”.

Der er med opbygningen af konkurrencestaten i stigende omfang opstået et uformelt krav om, at ledere i den offentlige sektor skal bruge nogle særlige sprogkoder, påpeger Jan Nørgaard. Fx er der mange, der nu taler om “snorlige løsninger”.

“Det er ikke djøf’ernes skyld, men det er noget, som tidsånden har båret med sig”, siger Jan Nør­gaard, der er medforfatter til den nye bog “Ledelseskrise i konkurrencestaten”.  

Generel ledelsesteknik
Ressortomlægninger indebærer, at departementer og styrelser, som er medtaget i opgørelsen, ikke er ens i de forskellige år. Antallet og fordelingen af akademikere i de forskellige faggrupper er derfor ikke fuldt ud sammenligneligt på tværs af årene, oplyser Moderniseringsstyrelsen. Men en række forskere, der følger statens udvikling tæt, er ikke i tvivl om, at opgørelsen afspejler udviklingen: Økonomer, jurister og politologer fylder stadig mere.

Det ligger i direkte forlængelse af den fremherskende ledelseskultur med new public management, som har bredt sig de sidste årtier, forklarer professor i sociologi på Københavns Universitet Heine Andersen.

“Det har fremmet behovet for personale med administrativ og økonomisk uddannelse som især økonomer og politologer. Der sker en forskydning fra en fagspecifik håndtering af sagerne mod en form for generel administrations- og ledelsesteknik, som man formoder kan fungere uafhængigt af, om man nu arbejder med fx miljø, kultur eller arbejdsmarked”, siger Heine Andersen.

I årene 2012-2015 var der på grund af besparelser som følge af initiativet “effektiv administration” et generelt bevillingsfald. Reduktionen af magistre i de senest fire år kan ifølge professor på Statskundskab på Københavns Universitet Hanne Foss Hansen skyldes, at der var flere fyringer i styrelser end i departementerne: “Der er formodentlig en tendens til, at andelen af magistre er større i styrelserne end i departementerne, da de sidder på specialistfunktioner”.

For meget magt
Den danske befolkning mener, at økonomer og jurister har fået for meget magt. Det viste en Gallup-meningsmåling om magt og offentlighed, som Magisterbladet foretog for nylig. Her var 56 procent af danskerne enige eller overvejende enige i, at djøf’erne har sat sig for tungt på det politiske apparat og har skabt et overdrevent kontrolregime. Og 57 procent mener, at “økonomer og jurister har for meget at skulle have sagt, mens man glemmer andre faggrupper som biologer, geologer, sociologer og historikere”.

Magisterbladet foretog også en større gennemgang af de 27 kommissioner og styrelser, der har udarbejdet nummererede betænkninger under Helle Thorning-Schmidts (S) regering. Her indtager klassiske djøf’ere 63 procent af pladserne. Akademikere med klassisk magisterbaggrund havde derimod kun 10 procent af pladserne.

Professor på CBS Carsten Greve har skrevet om reformer i den offentlige sektor. Han påpeger, at mange opgaver og områder er blevet centraliseret. Det så man fx under Strukturreformen.

“Man er gået fra mange mindre enheder med mere blandede medarbejderskarer til større centraliserede enheder, som fokuserer på ledelse, resultatlevering og økonomistyring, som også er regeringens krav”, siger Carsten Greve.

Han synes ikke, det stigende antal djøf’ere er et problem i sig selv, men at udviklingen afspejler de øgede krav til den offentlige sektor, hvor ledelse og resultatstyring kommer i fokus.

“Men der kan jo opstå risiko for, at embedsfolkene bare bliver politikernes redskab i en evindelig effektiviseringsmaskine med meget økonomistyring uden omtanke og projektstyring uden formål”, siger Carsten Greve. 

Ifølge Heine Andersen er embedsværket drevet af en effektiviseringstankegang. Her bliver det et mål i sig selv at bruge ressourcerne så effektivt som muligt, lige meget hvilket emne og felt det handler om. 

“Dermed opstår en overhængende risiko for, at disse formelle regnearksmetoder og måltal går ud over substansen i de specifikke sagsområder”, siger Heine Andersen.

Udvikling i akademikerårsværk i centraladministrationen

Forhandlingsberettiget organisation   2001 2006
 2011 2015
 Djøf  4.229  4.722  5.801 7.198
 Dansk Magisterforening  755 994
 1.818  1.778
 Ingeniørforbundet  687  707  960  975
 Tjenestemænd  938  783  632  437
 Øvrige
 1.294  1.344  1.634  1.636
 I alt  7.903  8.549  10.845  12.025
Note: 2011 er Skatteministeriets departement udeladt af opgørelsen, fordi Skattestyrelsen og
departementet på dette tidspunkt ikke kunne opgøres særskilt.
Kilde: Moderniseringsstyrelsen