12.06.2015
Artikel

Fra punk til parket

DR’s kulturdirektør er lige begejstret for rock og salmer, bogklubbøger, eksperimenter med symfonisk kammermusik og bredt anlagte dramaserier. Derfor gjorde det ondt at lukke underholdningsorkestret, men beslutningen var rigtig, fastholder cand.theol. Tine Smedegaard.

Af Pernille Siegumfeldt
Sporene var lagt tydeligt ud for en fortsat karriere på forlaget Gyldendal, da Tine Smedegaard Andersen for et år siden blev udnævnt til jobbet som kulturdirektør i DR.

Efter 20 år sagde den nu 51-årige cand.theol. farvel til bøgerne for at blive øverste chef for DR drama, for ensemblerne DR Big Bandet, SymfoniOrkestret og Underholdnings­Orkestret, for pigekor og for koncertsal, for programmer som “Børnenes U-landskalender”, “Monte Carlo”, “P3 Guld” og “KarriereKanonen”, “Kridhvid i Kina” på DR 3 og “1000 års Kunsthistorie” på DR K – og blive medansvarlig for publikumsmagneter som “X Factor”.

Så bredt er hendes ansvarsområde, at det på mange måder ekkoer det samlede DR’s evige forbandelse og velsignelse: at være bred og smal og dyb og hurtig og folkelig og klog på én og samme tid.

Springet fra de stille bøger til multimediemaskinen DR kunne synes enormt, men ikke for Tine Smede­gaard Andersen, der har arbejdet med kultur og ledelse, siden hun var 31 år, og selv er en altfortærende kulturforbruger.

“Jeg er meget glad for musik. Elsker at danse. Jeg er også rigtig glad for fiktionen – på bog og film – og læser næsten alt. I forlagsbranchen startede jeg i Bogklubberne, hvor vi både plejede den smalle og den populære litteratur. Hvad enten det er en bog, et teaterstykke eller en dramaserie, så tilbyder kulturen et rum for refleksion og eftertænksom pause i vores travle, overkommunikerede liv”, siger hun.

Tænkepauser
Når Tine Smedegaard Andersen står ved sit vindue på kontoret i DR Byen, kan hun se den store sendemast på taget og akkurat ane Amager Fælled i det fjerne.

“Antennen minder mig om DR’s konstant høje puls og formidling af nyhedsstrømmen alle døgnets timer, som kulturen også er en del af. Fælleden længere ude får mig til at tænke på, hvor vigtig kulturen også er som en konstant understrøm, der giver os et historisk perspektiv på daglige begivenheder og gør plads for eftertanken. Pausen skaber vi i DR med fx torsdagskoncerterne, men også med de bredt anlagte dramaserier, som jo altid har en dobbelthed, fordi de både fortæller en spændende historie, rummer en dybde og behandler moralske dilemmaer og svære samfundsmæssige udfordringer”.
Det er for indholdet, hun er her, og hun vil gerne, at DR rækker længere ud end til dem, der af sig selv finder vej til de nye danske bands eller til den klassiske kunst- og kulturformidling. Samtidig håber hun at kunne præge programfladerne på radio og tv, så kulturstoffet bliver flettet tydeligere og mere naturligt ind i den overordnede samfundsdebat.
“Et eksempel kunne være historien om dåbstallet, der falder og falder, og hvilken betydning det har, at dele af befolkningen ikke længere føler en så tæt samhørighed med kristendommen og folkekirken. Et andet kunne være det danske sprog og den kraftige beskydning, vores lille sprogområde konstant er under. Når vores sprog bliver udfordret, bliver vores identitet det også”, siger Tine Smedegaard Andersen.

Komponenter til ­verdensopfattelsen
Hun var ranglet og punket og nyslået cand.theol. fra Aarhus Universitet, da hun første gang trådte ind på egeparketten på Gyldendal som bogklubredaktør. Fra starten gjorde hun indtryk på omgivelserne med sin kæmpe viden og sin målrettethed. Hun er nærmest irriterende perfekt, men kan heldigvis også slå benene op med en gin og tonic i hånden, lyder et kærligt skudsmål fra en tidligere kollega.

Rigtigt er det, medgiver hun, at videbegær og flid altid har fulgt hende.

“Jeg har aldrig villet være præst, men jeg var nysgerrig på det hele, og teologistudiet var det bredeste kulturfag, jeg kunne finde. Jeg brugte en del unge år på at læse bøger og suge til mig af viden, som det umiddelbart kan være svært at pege på nytteværdien af. Det er jeg lykkelig for i dag, hvor jeg jo slet ikke har den slags tid til min rådighed. Jo større tanke- og sanserum, vi mennesker har, jo bedre bliver vi til at finde løsninger og træffe gode beslutninger. Det er også derfor, at kunst og kultur er så vigtigt. Det er noget med at have nok komponenter til sin verdensopfattelse, når det ydre pres hele tiden vokser, som det jo gør på os alle i dag. Samtidig er jeg meget bevidst om alt det, jeg ikke ved, og jeg tror, det gør mig til en lyttende leder”.

Orkestret en ­levende organisme

Hendes far var dommer, hendes mor præst, og alle fire søskende – blandt dem Mærsks administrerende direktør, Niels Smedegaard – er endt i ledende stillinger. Det er næppe helt tilfældigt.

“Min bardom var fuld af bøger og diskussioner og videbegær, så på den måde kommer jeg fra et dannet hjem. Der var ingen ambitioner om, at vi børn skulle ud at gøre karriere, men det blev forventet, at vi engagerede os i verden og gjorde os umage med at bruge vores evner i livet”.

Den første store “shitstorm” ramte kulturafdelingen og Tine Smedegaard Andersen, få måneder efter at hun var tiltrådt, nemlig forhandlingerne med Marianne Jelved om en ny public service-kontrakt og beslutningen om at lukke DR’s UnderholdningsOrkester.

Kulturdirektøren var, og er fortsat, enig i, at det var det rigtige at gøre.

“Man nedlægger ikke et så dygtigt og elsket ensemble uden at have tænkt det igennem mange gange, det er klart. UnderholdningsOrkestret har jo haft en stor betydning for dansk kultur og udpeget nye veje i forhold til at bygge bro mellem klassisk og moderne musik. Når man griber ind i et orkester, er det en levende organisme, man nedbryder, og det har forandret nogle dedikerede menneskers liv totalt. Det var et fravalg, der måtte ske, fordi vi skulle spare, og det holder jeg fast i. Samtidig vil jeg minde om, at vi også fremlagde en ambitiøs strategi for den klassiske musik. Men det krævede mange lange runder og mange forsøg på at finde andre udveje, før beslutningen blev taget”.