22.05.2015
Artikel

Eksplosion: Mandlige magistre firedobler barsel

Mens den danske regering som det eneste land i Norden har droppet planerne om at øremærke barsel til mænd, har mandlige magistre firedoblet dagene på barsel på bare seks år.

Af Martin Ejlertsen
Danske akademikere kan godt gå mere på barsel uden regeringens hjælp. Medlemmer af Dansk Magisterforening går nemlig langt mere på barsel, på trods af, at regeringen ikke har gennemført de lovede forbedringer.

Mens mandlige magistre i gennemsnit var på barsel i 18 dage i 2007 per barn, var tallet næsten firedoblet til 67 dage i 2012. Det viser et særtræk på mandlige medlemmer af Dansk Magisterforening (DM) fra Danmarks Statistik. Udviklingen glæder DM’s formand, Ingrid Stage.

“At fædre får ret til at tage mere barsel, er en mærkesag, som vi har kæmpet for både politisk og i forhandlinger om overenskomster. Det har også været en personlig mærkesag for mig. Så denne udvikling er jeg både glad for og stolt af”, siger Ingrid Stage.

Landsgennemsnittet for danske mænd i 2013 var på cirka 31 dage per barn, så mandlige magistre går i gennemsnit mere end dobbelt så lang tid på barsel. Det er nu ikke så overraskende, forklarer professor i økonomi på Aarhus Universitet Nina Smith, som også var formand for regeringens barselsudvalg.

“Der er forholdsvis mange magistre – også mænd – ansat i den offentlige sektor, hvor der er en længere periode med fuld løn under barsel. De har bedre økonomiske vilkår – og måske en større forståelse for at gøre det – for at tage længere barsel”, siger Nina Smith.

Politisk prioritering
12 ugers øremærkning til faren eller partneren er en del af DM’s politiske arbejdsprogram. Det var ligeledes en del af regeringsgrundlaget i 2011. Danske mænd er stadig mindst tid på barsel blandt samtlige mænd i de nordiske lande. Derfor lovede den danske regering at øremærke tre måneders barsel til danske fædre for at vende udviklingen. Et løfte, der blev droppet i efteråret 2013 lige før barselsudvalgets endelige rapport.

“Regeringspartierne var nok ikke enige. Socialdemokraterne ville eller turde ikke tage dette skridt. Konkret ved jeg, at finansminister Corydon var imod”, siger Ingrid Stage, som sad med i barselsudvalget for Akademikerne.

Kompensationen under barsel er typisk bedst i det offentlige. Da det er over halvdelen af alle kvinder, men bare knap 20 procent af alle mænd, som er ansat i det offentlige, er det derfor typisk kvinderne, som tager barslen.

Finanssektoren er den del af det private erhvervsliv, som kommer tættest på det offentlige, når det gælder barsel. Her har man siden 1990’erne fået fuld kompensation i en længere periode under barsel, og også her ser man, at andelen af mænd på barsel er større.

Det bliver dog svært for andre sektorer at opnå lignende vilkår via overenskomsten efter finanskrisen, vurderer Nina Smith. Det er fx ikke sikkert, at den finansielle sektor i dag ville have kunnet opnå de samme barselsvilkår, som den har opnået via forhandlingsvejen i overflodsårene.

Nina Smith forklarer, at det er en politisk prioritering – ikke en økonomisk – når Danmark efterhånden skiller sig ud i Europa ved ikke at have øremærket barsel til fædre.

“Af økonomiske årsager ville det være umådeligt hensigtsmæssigt at undgå, at barslen falder så tungt på kvinderne som i dag. Vi får slet ikke de enorme ressourcer, der er investeret i kvindernes uddannelse, i spil”, siger Nina Smith.