17.04.2015
Artikel

Medierne bruger meningsmaskiner – ikke forskere

Dækningen af kulturstof i medierne er holdeplads for meningsdannere, mens humanistiske forskere og deres dokumenterede viden i meget ringe grad inddrages. Det viser ny forskning på området.

Af Martin Ejlertsen
Den offentlige debat på kulturområdet handler ofte om meninger, ikke om viden. Landets forskere inden for emner som arkitektur, film, kunst, litteratur og musik optræder nemlig sjældent som kilder i medierne. Det viser en ny undersøgelse om mediernes kulturdækning, som medieforsker ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner er i gang med at færdiggøre.
“Foreløbig kan jeg iagttage, at kulturstoffet både i de trykte medier og ikke mindst på radio og tv bliver holdeplads for meningsdannere og polariserede meninger. De anvendte eksperter er personer, som har en mening og en praktisk erfaring, men ikke en forskningsbaseret viden om kulturstoffet”, siger Kirsten Drotner.

At den humanistiske forskningsbaserede viden, som findes på kulturområdet, i meget ringe grad bringes i spil som viden, reducerer derfor kulturstoffet til et spørgsmål om meninger. På den måde kan vi alle indgå som eksperter på kulturområdet, forklarer Kirsten Drotner.

“Alle kommunikerer, bruger sproget, og de fleste af os ser også film og læser bøger. Det giver os alle sammen en opfattelse af, at vi egentlig ikke behøver humanistiske forskere, fordi den ene mening kan være lige så god som en anden”, siger hun.

Et klart mønster
I undersøgelsen slår Kirsten Drotner ned på en række mediers dækning af kulturstoffet i efteråret 2014. Hun afdækker kildebrug, og på hvilken måde forskere og forskningsdokumentation indgår i over 80 radio- og tv-udsendelser i programmerne “Kulturknuserne”, “Smagsdommerne” og “Videnskabens Verden” på DR og i otte videnskabssektioner i Politiken og Jyllands-Posten. Og der tegner sig et klart mønster.

“Humanistisk forskning er ikke særlig synlig som dokumenteret indsigt i den offentlige debat. Humanistiske emner diskuteres ikke som spørgsmål, der kan underbygges ved hjælp af viden, men diskuteres som spørgsmål om meninger”, siger Kirsten Drotner.

Programsvarlig på “Smagsdommerne” Ida Holten Ebbesen mener, at DR’s kulturafdeling har masser af daglig kulturformidling, som er underbygget af forskningsbaseret viden. Det foregår bare ikke lige i “Smagsdommerne”.

“I “Smagsdommerne” giver vi en stemme til den mere umiddelbare oplevelse af værkerne. Her deltager særligt kvalificerede kunstnere og personer fra kulturlivet. De er almindelige kulturbrugere med lidt mere anciennitet, som seerne skal kunne spejle sig i, og det er hele pointen”, siger Ida Holten Ebbesen og pointerer, at programmet dog også har enkelte forskere som smagsdommere, fx litterat og lektor på Københavns Universitet Lilian Munk Rösing.

Lavthængende frugter
Redaktør på Politikens videnskabssektion VIDEN Lasse Foghsgaard ville gerne have, at Politiken bragte meget mere om den humanistiske forskning, når den hviler på et fornuftigt empirisk grundlag og er offentliggjort i tidsskrifter.
Problemet er ifølge ham, at avisen får ganske få henvendelser fra humanistiske forskere.

“Ud af 100 tip fra forskermiljøet er 0 eller 1 af tippene fra den humanistiske verden. Så i vores travle hverdag, hvor der skal noget på nettet eller i avisen, er det nemmere at tage de lavthængende naturvidenskabelige frugter”, siger Lasse Foghsgaard.

Kirsten Drotner pointerer da også, at humanistiske forskere også selv skal blive bedre til atgøre opmærksom på deres forskning som netop resultater.

“Det vil tydeliggøre humanioras indsigter i forhold til omverdenen”, siger hun.