16.01.2015
Artikel

Embedsmænd udelader væsentlige oplysninger

Mere end hver tredje embedsmand presses af deres chef til at udelade væsentlige oplysninger i deres arbejde, som efter faglig vurdering burde have været med. Det underminerer tilliden til offentligt ansatte, påpeger professor.

Af Thomas Bøttcher og Martin Ejlertsen
Sagsbehandlingen i det offentlige er ikke, som den burde være. Chefer presser mere end hver tredje embedsmand til at udelade væsentlige oplysninger i deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Magisterbladet blandt ansatte i den offentlige forvaltning.

I undersøgelsen har 761 DM-medlemmer, som er ansat i staten, kommuner og regioner, svaret. Blandt dem angiver 39 procent, at de inden for det seneste halve år ofte eller af og til har oplevet et pres fra deres overordnede til at udelade væsentlige oplysninger, som efter deres faglige vurdering burde have været med.

“Der har været en stigende tendens til, at politikere blander sig i sagsbehandlingen helt ned i detaljen. Og at der kan rejse sig en politisk storm, hvis en afgørelse går imod stærke politiske eller erhvervsmæssige interesser”, siger formand i DM Ingrid Stage.

Magisterbladets undersøgelse er foretaget på baggrund af en række nyere sager, hvor embedsmænd synes at være kommet i klemme i sagsbehandlingen. Senest i den igangværende såkaldte Eritrea-sag. Her er to DM-medlemmer ansat i Udlændingestyrelsen kommet i søgelyset efter en Fact Finding-mission til Eritrea og for at kritisere den efterfølgende rapport, som skulle danne grundlag for en ny, stram asylpolitik over for flygtninge fra Eritrea. Begge DM-medlemmer er nu sygemeldte.

Ingrid Stage pointerer, at den politiske styring formentlig har medført, at ledelserne i de offentlige institutioner er blevet mere optagede af ikke at mishage de politiske chefer og derfor lægger pres på deres underordnede.

“Denne undersøgelse viser jo, at sagen om Eritrea-rapporten og presset på vores to medlemmer ikke er enestående, selv om den er særlig kontroversiel”, siger Ingrid Stage.

Ikke neutral
Henning Thiesen repræsenterer 6.400 offentlige chefer i fagforeningen Djøf. Han påpeger, at politisk pres er en problemstilling, som absolut er relevant at drøfte. Men man skal huske, hvad det er for en rolle, man indtager som offentligt ansat embedsmand:

“Der er man jo ikke neutral og objektiv. Man er ansat til at betjene ministeren og arbejde for at realisere ministerens politik. Det er ikke et universitet eller en tænketank”, siger Henning Thiesen.

Han understreger dog, at resultatet af arbejdet skal kunne rummes inden for embedsmanddyderne.


“Men inden for de rammer er man ikke objektiv, der skal man arbejde for ministeren”, siger Henning Thiesen.

At så mange embedsmænd oplever et pres fra deres overordnede, er dog overraskende højt og et problem for tilliden til den offentlige sektor. Det mener professor på Roskilde Universitet Bent Greve. For udgangspunktet må være, at en embedsmand fagligt kan stå inde for sit arbejde.

“Dette er et problem for den offentlige sektors troværdighed på sigt. Det gør, at man i højere grad bør sætte spørgsmålstegn ved, om notater og beslutninger i virkeligheden er baseret på det rigtige faglige skøn”, siger Bent Greve.

Størst pres i staten
Undersøgelsen viser samtidig, at presset på embedsmænd for at udelade væsentlige oplysninger opleves langt størst i centraladministrationen. Blandt dem, som ofte eller af og til oplever dette pres fra deres overordnede, er 59 procent ansat i staten, mens knap hver tredje arbejder i kommunen.

At presset virker til at være størst på de statsansatte embedsmænd, overrasker ikke Bent Greve.

“Det statslige apparat er mere politiseret, end det er på decentralt niveau, hvor det mere handler om at løse driftsorienterede opgaver. I staten spiller man op mod love og systemer. Derfor er det højere oppe, hvor de mere overordnede beslutninger træffes, at denne konflikt formentlig er stærkere”, siger Bent Greve.

Hvorvidt embedsmændene så ofte havner i en gråzone, kan Henning Thiesen ikke svare på.

“Det ved jeg ikke, om man kan kalde det. Vi er vel enige om, at meget sagsbehandling og meget jura hverken er sort eller hvid. Og der er jo rigtig mange problemstillinger, hvor der ikke findes ét objektivt korrekt svar på en problemstilling”, siger Henning Thiesen.

Bent Greve er enig i synspunktet, at hverken jura, økonomi eller statistik er nogen eksakt videnskab. Derfor efterlades der rum for fortolkninger i embedsmandsarbejdet. Og der kan være helt legitime situationer, hvor chefer har haft faglige grunde til at presse til at udelade oplysninger.

“Men der må ikke være så mange, der oplever et pres, hvor beslutningerne ikke er taget på et rigtigt fagligt grundlag, og hvor konklusioner eksempelvis ændres. Man må have en åben diskussion om at få en åben kultur. Samlet set underminerer dette tilliden til de offentligt ansattes faglige troværdighed”, siger Bent Greve.

Ingrid Stage mener, at problemet med politisk pres på embedsmænds arbejde vil vokse med det fornyede fokus på resultat- og præstationsløn, som finansminister Bjarne Corydon (S) har lanceret.

“Det betyder, at vi på alle fronter skal arbejde for mere klare linjer og måske et etisk kodeks. Desuden er det en problemstilling, som jeg er med til at drøfte i Ytringsfriheds- og whistleblowerkommissionen i forhold til at skabe åbenhed og tryghed mod sanktioner for ansatte, der har behov for at sige fra”, siger Ingrid Stage.