16.01.2015
Artikel

Ny lov om godtgørelser rydder op

Fra 1. februar ændrer godtgørelser ved fratrædelse karakter. I dag skal de “mildne overgangen til anden beskæftigelse”. Fremover bliver de givet “for lang og tro tjeneste”. En verden til forskel for en fyret medarbejder.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Ni højesteretsdommere traf sidste år en afgørelse, der fik adskillige jurister til at kløjes i deres morgenkaffe.
Højesteretsdommernes opgave var at tage stilling til en stribe landsretsdomme om afskedigede funktionærers ret til godtgørelse. Sagerne kom fra vidt forskellige landsdele, brancher og faglige organisationer. Flere af dem havde verseret – eller ventet – i flere år.

De ni dommere stadfæstede alle afgørelser.

Højesterets dom blev offentliggjort den 17. januar 2014, og lægfolk har muligvis troet, at alt dermed var i den skønneste orden. At landsretterne i de foregående år havde dømt klogt og godt og retfærdigt, og at Højesteret nu med glæde anerkendte kollegernes indsats og dygtighed.

Sådan var det ikke.

Jurister og andre sagkyndige så et helt andet signal. De kunne gennemskue, at Højesterets ni dommere ikke havde sat et punktum for sagerne, men et larmende udråbstegn.

Juridisk fuckfinger
Sagerne i Højesterets bunke handlede alle om funktionærlovens paragraf om godtgørelser ved fratrædelse og især om, hvad der skal til, for at en funktionær kan siges at have forfulgt en erhvervsmæssig karriere efter sin afskedigelse. Det var – og er frem til 1. februar – betingelsen for at få en godtgørelse.

Bortset fra dette fællestræk var sagerne fulde af principielle afvigelser og lovmæssige nuancer. Med andre ord: De strittede i alle retninger.

At stadfæste dem alle sammen på én gang er nok det tætteste, en højesteretsdommer kan komme på at give en fuckfinger. Selv ville de foretrække at kalde det en løftet pegefinger.

Uanset fingerstilling var dommernes håndtegn ikke møntet på kollegerne i landsretterne, men på landets politikere i Folketinget. Som det hedder i Højesterets dom:

“Fastsættelse af sådanne retningslinjer vil rejse spørgsmål af politisk karakter om den generelle afgrænsning af retten til fratrædelsesgodtgørelse. En sådan afgørelse bør mest nærliggende foretages af lovgivningsmagten”.

Fik I den? Det gjorde de på Christiansborg.

Ny lov på vej
Højesteret sagde så tydeligt som muligt til landets politikere, at de skulle tage sig sammen og få ryddet op i funktionærlovens formuleringer om godtgørelser ved fratrædelse. Hvis nogen var i tvivl om alvoren i opfordringen, kunne de tælle antallet af dommerkapper. Højesteret stillede i stærkeste opstilling med ni – ikke de sædvanlige fem – dommere, der i enighed efterlyste en klar lov at dømme efter.

Nu er en ændring af funktionærloven på vej.

Fra 1. februar behøver en afskediget funktionær ikke længere at bevise, at han eller hun “forfølger en erhvervsmæssig karriere”, for at få sin godtgørelse.

Godtgørelser skal ikke længere “mildne overgangen til anden beskæftigelse”. Fremover bliver de givet “for lang og tro tjeneste”.

DM: God ændring

I DM hilser man ændringen velkommen.

“De nye regler er en forbedring, fordi man som fyret medarbejder ikke længere skal gennem et større bevis­cirkus om, at man søger job”, siger Camilla Gregersen, formand for DM Privat.

“Især på det private område, hvor man kan risikere kun at være beskyttet af funktionærloven og ikke har en tillidsrepræsentant til at hjælpe med tolkninger, er det en stor gevinst, at reglerne er klare. Vi har gennem årene set en del arbejdsgivere forsøge at slippe for at betale godtgørelse, og det har været et uskønt syn. Vi taler jo om medarbejdere, der gennem mange år har lagt kræfter og engagement i deres arbejde, og som så bliver afskediget. At de oven i deres fyring har skullet bevise deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, har virket helt urimeligt. Derfor er det godt, at reglerne bliver lavet om”.