16.01.2015
Artikel

Han fik ret efter seks år

Seks år, fire måneder og atten dage. Så lykkedes det. Erik Christensen fik de tre måneders godtgørelse, som han havde krav på efter sin afskedigelse fra DR i 2007. “Uden DM havde jeg ikke anet, at jeg havde ret til pengene”, siger han.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Vær advaret: Dette er en opbyggelig historie. Om retfærdig harme og om tålmodighed, nogle vil kalde det stædighed, fordelt på flere år, hjerner og hjerter.

Det er også en historie med en kort udløbsdato. Heldigvis.

“Jeg anede ikke, at jeg havde krav på tre måneders godtgørelse. DR ville ikke give mig godtgørelsen, og jeg kendte ikke selv juraen godt nok. Desuden ville jeg aldrig have haft tålmodighed til at bide mig fast i bordet på den måde, som DM gjorde”, siger Erik Christensen i dag.

“For DM var det en vigtig sag, der rejste flere principielle spørgsmål. DM kæmper altid for, at vore medlemmer får alt, hvad de har krav på, men denne sag havde også et perspektiv af aldersdiskrimination. Vi ville vinde den – uanset hvor lang tid det skulle tage”, siger Camilla Gregersen, formand for DM Privat.

DM bed sig fast i sagen med Erik Christensens fulde velsignelse.

“Jeg er gammel tillidsrepræsentant og ved af erfaring, at ingen af de goder, vi i dag har som lønmodtagere, er kommet af sig selv. De skal hele tiden forsvares. Ellers forsvinder de lige så langsomt”.

Lyst til at arbejde
Tilbage til sagens begyndelse. DR var i 2007 gennem en voldsom sparerunde, hvor flere hundrede medarbejdere blev afskediget. En af dem var cand.mag. Erik Christensen, der blev fyret efter 30 år i DR. De sidste 20 år arbejdede han på programmet: “Lyt til nyt”, hvor han blev redaktionsleder.

Da hans opsigelsesperiode udløb i 2008, var han 63 år og uden den mindste lyst til en tilværelse som pensionist.

“Jeg har aldrig selv ønsket at holde op med at arbejde. I alle årene har jeg arbejdet intenst med musiklytning, især i DR, men også gennem nogle bijob, der var mulige, fordi jeg havde meget aftenarbejde og afspadsering. Jeg underviste på flere universiteter, også i udlandet, og var efter udløbet af min stilling tæt på at få et eksternt lektorat. Da jeg blev afskediget, ønskede jeg at arbejde videre som freelanceunderviser og forsker”, fortæller Erik Christensen.

DR havde et andet syn på sagen. DR hæftede sig blandt andet ved, at Erik Christensen var gået på efterløn, og at hans indtægter var lave. DR mente, at der var tale om “hobbyprægede aktiviteter”. I så fald havde Erik Christensen ikke ret til godtgørelse, fordi man ifølge funktionærloven skal “forfølge en erhvervskarriere”.

Ret efter seks år
Københavns Byret gav Erik Christensen og DM medhold. DR har betalt godtgørelsen og vil ikke anke dommen.
Men hvorfor skulle sagen tage så lang tid? Hvorfor skulle retsvæsenet bruge seks år og fire måneder og atten dage?
Fordi funktionærlovens formulering om godtgørelse ved fratrædelse var åben for fortolkning og mistanke om aldersdiskrimination, faktisk så pivåben, at DR og DM på et tidspunkt blev enige om at suspendere sagen, indtil en række andre sager var afgjort ved Højesteret – sager, som blandt andet krævede en principiel afgørelse hos EU-Domstolen, der vurderede, at den danske funktionærlovs formulering om godtgørelse ved fratrædelse var i strid med princippet om ligebehandling.

Den slags tager tid.

Glæde i DM
Trods de seks år, fire måneder og atten dage får Erik Christensens sag kun kort tid at virke i. Den 1. februar 2015 bliver funktionærloven ændret, så kravet om at “forfølge en erhvervskarriere” falder bort.

Derfor har denne historie en kort udløbsdato.

Alligevel er der grund til at glæde sig over dommen fra Københavns Byret, fremhæver formand for DM Privat Camilla Gregersen.

“Erik Christensen fik sin ret og sin godtgørelse. Det er i sig selv tilfredsstillende. For det andet får hans sag positiv betydning for de sager, der endnu ikke er nået frem til en dom, selv om afskedigelserne måske ligger flere år tilbage. For det tredje slog retten fast, at Erik Christensen forfulgte en erhvervsmæssig karriere, selv om han kun søgte arbejde inden for et snævert fagligt felt. I en tid, hvor den politiske dagsorden er præget af mistænkeliggørelse af jobsøgende, er det opmuntrende, at en dommer slår fast, at man søger arbejde, når man søger kvalificeret arbejde. For det fjerde har denne sag været med til at sætte fokus på den aldersdiskrimination, der lå i funktionærlovens formuleringer om godtgørelser ved fratrædelse. Og endelig har dommen understreget, at det ikke bare er op til arbejdsgiveren at vurdere, om en fyret medarbejder har forladt arbejdsmarkedet. Så JA. Sagen – og afgørelsen – har været det hele værd”, siger Camilla Gregersen.

Ny karriere
Tilbage til Erik Christensen, der siden sin afsked med DR har taget en ph.d.-grad og er i fuld gang med at forske og undervise.

“Samspillet mellem musik og krop og følelser har altid optaget mig. Programmet “Lyt til nyt” var et forsøg på at udvide lytternes evne til at høre – og sætte pris på – typer af musik, der umiddelbart kunne forekomme mærkelig eller fremmed. Den form for intens lytning, hvor der foregår en udveksling mellem musik og krop og hjerne, har gennem alle årene i DR været mit forskningsfelt i fritiden”.

I 1996 udkom Erik Christensens bog “The Musical Timespace” om teorien bag musiklytning. Bogen åbnede døre til universiteter i USA, Argentina, Mexico og Danmark. Siden har han deltaget i internationale konferencer om neurovidenskab, været censor i musikvidenskab og musikterapi, undervist i intensiv musiklytning, bidraget til endnu en bog og holdt kurser i musikkens indvirkning på hjerne, krop og følelser.

I 2012 tog Erik Christensen en ph.d.-grad, hvis danske titel lyder: “Musiklytning, musikterapi, fænomenologi og neurovidenskab”.

I disse måneder knokler han særlig hårdt for at få skrevet videnskabelige artikler, der kan supplere hans publikationsliste til en ansøgning om et postdocstipendium.

Erik Christensen er nu 69 år. Økonomisk set er han pensionist. Personligt set er han opsat på et nyt job.

“Havde jeg fået valget, var jeg sikkert fortsat i DR, til jeg var 70 år. Nu kan jeg fortsætte, så længe jeg har kræfter og lyst. Hvis jeg er dygtig og heldig, får jeg et postdocstipendium og har fuldtidsarbejde i to år. Ellers må jeg søge igen. Selve processen med at søge er et stykke forskning i sig selv – utrolig livgivende og dybt interessant. Jeg var ked af at blive fyret. Men jeg er glad for at have skabt en ny karriere”.