10.10.2014
Artikel

Psykisk arbejds­miljø bliver centralt tema under OK 15

AC-organisationerne vil kræve forbedringer i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø på de offentlige arbejdspladser under næste års overenskomstforhandlinger.

Af Thomas Bøttcher
80.000 akademikere på hele det danske arbejdsmarked blev i august opfordret til at deltage i en ny stor kortlægning af deres psykiske arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er iværksat af de 25 medlemsorganisationer i Akademikerne, der i forbindelse med udsendelsen tilkendegav, at resultaterne skal indgå “som en vigtig del af forberedelserne til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i begyndelsen af 2015”.

Dermed lægger AC op til, at psykisk arbejdsmiljø bliver et centralt tema, når arbejdsmarkedets parter skal genforhandle overenskomsten.

“Psykisk arbejdsmiljø skal højt på dagsordenen under de kommende forhandlinger. I DM – og jeg tror, det også gælder i mange andre fagforeninger – oplever vi, at flere og flere medlemmer på offentlige arbejdspladser henvender sig med stressrelaterede problemer”, siger Peter Grods Hansen, formand for de offentligt administrativt ansatte DM-medlemmer.
Ifølge Peter Grods Hansen har finanskrisen, nedskæringer og løbende reformer øget behovet for at fokusere på psykisk arbejdsmiljø.

“Reformer og nedskæringer er blevet normaltilstanden på de offentlige arbejdspladser. Det slider hårdt på medarbejderne. Vi ved også, at forandringer har stor betydning for medarbejdernes trivsel og arbejdsevne, så der er al mulig grund til at satse på at tale med arbejdsgiverne om det psykiske arbejdsmiljø”, siger Peter Grods, der peger på, at psykisk arbejdsmiljø og stress er blandt de emner, der rangerer højest på DM-medlemmernes prioriteringsliste.

Stress koster samfundet milliarder af kroner

Ifølge Stressforeningen er i gennemsnit 35.000 danskere hver dag sygemeldt på grund af stress, og en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed konkluderede i 2006, at stress koster Danmark 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet. Siden har en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fastslået, at der er “stærk evidens” for, at de indirekte arbejdsrelaterede omkostninger ved mentale helbredsproblemer i form af nedsat produktivitet, sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har et betydeligt omfang, “der langt overstiger de direkte omkostninger til behandling af mentale helbredsproblemer”, udgifter, der ifølge NFA i 2008 beløb sig til 55 milliarder kroner.

Med andre ord kan det for såvel politikere som offentlige arbejdsgivere være lønsomt at fokusere på arbejdsmiljø og forebygge, at ansatte rammes af stressrelaterede sygdomme.

DM’s formand og AC’s næstformand, Ingrid Stage, har tilkendegivet, at en gennemførelse og konkretisering af principperne i aftalen om modernisering af den offentlige sektor (også kaldet tillidsreformen) vil indgå i OK-kravene, ligesom tillidsrepræsentanternes og samarbejdsudvalgenes roller og vilkår også vil blive inddraget.

Og det er en god ide, mener Peter Hasle, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Han peger på, at tillidsreformen foreløbig mest har karakter af hensigtserklæringer, ligesom aftalen ikke er indgået på statens område. Og ligesom Ingrid Stage mener også Peter Hasle, at AC med fordel kan rette blikket mod de lokale samarbejdsudvalg:

“Det er oplagt, at man ser på de forpligtelser, der er i forhold til arbejdsmiljø og specielt det psykiske arbejdsmiljø i MED-aftalen, og om der er håndtag, der kan gøres noget ved, så det sikres, at arbejdsmiljø prioriteres tilstrækkeligt højt i MED-sammenhæng. I nogle udvalg ved man, at arbejdsmiljø faktisk fylder meget på dagsordenen, mens MED-udvalg andre steder er domineret af mere traditionelle samarbejdsspørgsmål”.

AC-krav: Arbejdsmiljø skal være mere nærværende
Ifølge Lars Qvistgaard, formand for AC’s arbejdsmiljøudvalg, er der blandt de akademiske fagforeninger i Akademikerne da også enighed om at stille krav om en skærpelse af indholdet og substansen i samarbejdsudvalgenes arbejde med arbejdsmiljøspørgsmål. Håndtering af psykisk arbejdsmiljø skal ganske enkelt gøres mere nærværende på arbejdspladserne.

“Det handler om at stille krav til dialog og fokus, det er den ene del, men der kan også være et behov for et ydre pres, der kan få nogle arbejdspladser til at tage det mere seriøst, fx ved at man via benchmarking tydeliggør, hvilke arbejdspladser der har et godt eller et skidt arbejdsmiljø”.

En anden mulig strategi, mener Peter Hasle, er at se psykisk arbejdsmiljø som en uadskillelig del af den offentlige sektors udvikling af kerneopgaver. Her spiller også krav om effektiviseringer af sektoren frem mod 2020 ind.
“Jeg tror, at man i høj grad skal tænke i, hvordan man får integreret løsningen af kerneopgaven med det psykiske arbejdsmiljø. Tag nu trivsels- eller APV-undersøgelserne. De har en tendens til at være lidt en sidevogn til alle de øvrige aktiviteter på en arbejdsplads, fordi man ofte ender med at forholde sig til toppen af problemerne frem for at gribe fat i dem, der hvor de faktisk skabes. Så man skal nok tænke anderledes. KL’s (Kommunernes Landsforening) og KTO’s (forhandlingsfællesskab for ansatte i kommuner og regioner) overenskomstaftale har fx et projekt, der ganske vist endnu ikke er blevet udfoldet, men hvor man har allokeret nogle af de traditionelle personalepolitiske midler til en fælles udvikling af kerneopgaven, og hvor der samtidig er fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Det virker som en meget fornuftig strategi”, siger Peter Hasle.