06.06.2014
Artikel

Rektor har ­magten ­– også over ­arbejdsmiljøet

Oplevelsen af at blive medinddraget og have medbestemmelse har været kraftigere dalende de sidste fem år blandt ansatte på Aarhus Universitet end på andre universiteter. Ny rektor har bebudet stil- og praksisændring i det gode samarbejdes tjeneste. Men hvor meget kan udskiftningen af topfiguren på et universitet egentlig forandre? Alt, lyder svaret fra eksperter og tillidsrepræsentanter

Af Pernille Siegumfeldt

Tilliden og de gode samarbejdsrelationer lider fortsat nød på universiteterne. Værst står det til i Aarhus.

Kun 17 procent af medarbejderne på Aarhus Universitet oplever, at ledelsen er lydhør over for deres synspunkter. Det er 10 procent færre end for fem år siden i 2009. Seks procent mener, at de har mulighed for at påvirke den øverste ledelse. Det er to procent færre end i 2009.

Med de tal skraber Aarhus Universitet bunden i den sammenlignende undersøgelse af oplevet medarbejderinddragelse og medbestemmelse på universiteterne, som Epinion har udarbejdet for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Undersøgelsen blev præsenteret på Styrelsens konference midt i maj. Den er en opfølgning på en international universitetsevaluering fra 2009 og tager blandt andet temperaturen på samarbejdsklimaet.

Undersøgelsen har mødt en del kritik, blandt andet fordi svarprocenterne fra de studerende var helt nede på 12. Men DM-medlemmernes fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet, Per Dahl, vil godt stå på mål for, at faldet i oplevelsen af ledelsens lydhørhed og af muligheden for at påvirke beslutningerne er helt reelt for medarbejderne.

“De kastevinde, som vores universitetet er blevet styret efter i de sidste mange år, har efterladt medarbejderne i dyb frustration. Den økonomiske kuldsejling, som førte til universitetets store fyringsrunde ved juletid sidste år, kunne være undgået, mener mange, hvis medarbejderne var blevet taget med på råd langt tidligere. Det er jo forfærdeligt ikke at blive hørt, når tingene kører helt skævt på din arbejdsplads”, forklarer Per Dahl.

Ikke udfordringer, problemer!
Men Aarhus Universitet har forhåbentlig ramt bunden.

“Det kan næsten kun gå fremad fra nu af”, konstaterer tillidsrepræsentanten tørt. Og heldigvis synes han også, der er noget at have optimismen i:

“Brian Bech Nielsen (ny rektor på Aarhus Universitet, red.) har lagt sig fladt ned og sagt, at arbejdsmiljøet er uacceptabelt dårligt. Han har i et nyhedsbrev forklaret, at tempoet for forandringsprocesserne skal sættes ned, så der fx bliver bedre tid til at høre medarbejderne. Det er præcis noget af det, vi har sukket efter”, siger Per Dahl.

I forbindelse med sin udnævnelse blev Brian Bech Nielsen interviewet til Magisterbladet. Det var i april, et godt stykke tid før konsekvenserne af det økonomiske kaos på universitetet stod klart. I interviewet sagde Brian Bech Nielsen blandt andet om den APV, der på det tidspunkt havde afsløret et anstrengt arbejdsmiljø:

“Der er ingen grund til at kalde det en udfordring, for der er problemer. Man kan lige så godt sige det, som det er”.

I det hele taget har rektor signaleret, at der er et stilskifte og en praksisændring undervejs på Aarhus Universitet. At han også har magt, som han har agt, hersker der ikke tvivl om, hverken hos tillidsrepræsentanterne eller hos de eksperter, Magisterbladet har talt med.

“Rektor har al magt. Det har universitetsloven sørget for med sit enstrengede ledelsessystem. Han kan udstikke en retningslinje og anlægge en stil, og så siver det hele vejen ned igennem systemet. Det er derfor, vi jubler stille, når han fx taler om at inddrage de akademiske råd mere og tidligere i reformer, og når han nedsætter en ekspertgruppe til at rådgive sig, der ikke alene består af ledelsesrepræsentanter”, uddyber Per Dahl.

Bilulykke i langsom gengivelse
Bent Meier Sørensen, der er professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, er heller ikke i tvivl om, at en universitetsrektor spiller en afgørende rolle for, hvordan samarbejdsklimaet udvikler sig.

“Vi kender adskillige eksempler på, at topchefer helt afkobler sig den institution eller virksomhed, de er sat til at lede. Men de kan også koble sig på igen, og det lyder, som om Aarhus’ nye rektor prøver at gå tilbage til sine medarbejdere. Hans succes står og falder med, om han kan genoprette tilliden mellem dem og ledelsen, og det kræver blandt andet, at han bringer forskermiljøet tættere på direktionen”, påpeger Bent Meier Sørensen.

Meget af det, som Aarhus Universitet har været igennem, har på afstand lignet en bilulykke i langsom gengivelse, synes CBS-professoren. Det gælder særligt den måde, som de tidligere selvstændige institutioner Handelshøjskolen i Aarhus og DPU er blevet søgt integreret i universitetet på.

“Nu er der brug for en sikker, velovervejet og sensibel hånd. Det må gerne være lidt kedeligt og jordnært, for et universitet er ikke Silicon Valley, men et langsomt sted, der har brug for tid. Et godt råd herfra vil være, at rektor skal stoppe alle store fremdriftsprojekter et pænt stykke tid frem”, siger CBS-professoren.

Samklang med medarbejderne
Lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Mogens Ove Madsen mener, at den nye rektor har en stor opgave i at beskytte sine ansatte mod de mange dagsordener, der rammer universitetet udefra.

“Når man kommer ind på et så kritisk tidspunkt – lige efter omorganiseringer og fusioner, som folk ikke forstår, og en historisk omfattende fyringsrunde – så er det eneste rigtige at lægge øret mod græsset og på den måde etablere en legitimitet omkring sin person. Han skal sikre dialog og ikke mindst gennemskuelighed omkring de beslutninger, han træffer, hvis han vil opnå, at medarbejdere, der godt kan være noget ledelsesresistente, melder sig velvilligt under fanerne”, forklarer Mogens Ove Madsen, der dog til enhver tid ville foretrække, at universitetsloven blev lavet om, så det videnskabelige personale selv kunne vælge dekan og institutbestyrer.

Aalborg Universitet fik selv ny rektor for ikke så længe siden, og som noget af det første har han bebudet en besøgsrunde til alle fire fakulteter. Det er blevet meget vel modtaget.

Ole Gunni Busck, der er lektor i arbejdsmiljø og DM-tillidsrepræsentant ved Aalborg Universitet, anbefaler, at også Brian Bech Nielsen i Aarhus sætter alt ind på at øge medarbejdernes indflydelse – ikke kun i de formelle organer og efter reglerne, selv om de også er vigtige.

“Det kan måske lyde som en kliché, at man skal være i samklang med sine medarbejdere for at kunne styre et universitet, men vi producerer ikke bare dimser. Vi er ofte indsigtsfulde. Selv på et eliteuniversitet som Berkeley i USA har man demokratisk medbestemmelse i alle store beslutninger, fordi man har fundet ud af, at det giver bedre løsninger. Hos os i Aalborg har vi da også oplevet uheldige udviklinger, som skyldtes, at der ikke blev lyttet til de ansatte”, siger Ole Gunni Busck.

Læs også kommentaren”Medbestemmelse” på side 44.