19.04.2014
Artikel

Universiteter vil selv reformere fag

Pizzareform eller nødvendig analyse? To markante profiler i universitetssektoren ser forskelligt på Kvalitetsudvalgets udspil.

Af Thomas Bøttcher

Hun har lettere hånligt døbt Kvalitetsudvalgets udspil for pizzareformen. Det er faktisk udvalget selv, der har introduceret metaforen ved at sammenligne valg af studieretning med tilbuddene i et pizzeria. Men for Lykke Friis, KU’s prorektor, passer billedet også på udvalgets forslag om, at kun hver tredje studerende skal have ret til at gå videre til kandidatuddannelsen, der desuden fremover skal vare den halve tid af i dag. “Uddannelse light”, kalder hun det.

“Vi har svært ved at se, at det giver det kvalitetsløft, som skulle være målsætningen for Kvalitetsudvalget. En ting er, at færre skal have en uddannelse, men mere graverende set fra vores stol er det, at kandidatuddannelserne skal være kortere. Vi har svært ved at se, at det skulle være vejen frem til et kvalitetsløft, at man får en halv uddannelse frem for en hel”, siger Lykke Friis.

At bacheloruddannelsen til gengæld forlænges med et år, gør ikke den store forskel for Lykke Friis.

“Det er jo på kandidatuddannelsen og især i forbindelse med specialeskrivningen, at du kommer frem til de innovative idéer og opnår den ultimative fordybelse. Og så må jeg altså sige, at jeg ikke er blevet mødt af en stribe af virksomheder, der har sagt, at kandidaterne læser alt for længe. At det ville være meget bedre, hvis de læste i kortere tid. Det er jo det modsatte, de har sagt”.

RUC: Spændende analyse
Noget mildere toner lyder der på Roskilde Universitet, hvor rektor Hanne Leth Andersen kalder udvalgets rapport “en spændende analyse”. RUC-rektoren mener, det er vigtigt at fastholde de klassiske akademiske uddannelser, men hun er enig med udvalget i, at der er brug for reformer.

“Jeg synes, det er rigtigt at kigge på det samlede billede, ligesom jeg tror, at det er nødvendigt at sige, at vi skal havde flere til at tage andre typer af uddannelser, herunder mere erhvervsrettede. Så udvalgets blik for, at vi i langt højere grad skal skabe variation og differentiering i systemet, er jeg meget enig i”, siger hun.

En stor strukturel reform som den, udvalget foreslår, er dog næppe pengene værd, mener hun. For muligheden for at tone uddannelserne findes allerede i dag.

“Det er i hvert fald tilfældet på RUC, hvor vi arbejder med projekter 50 pct. af tiden. Her er det enormt nemt at tone i en praktisk retning eller mod et forskningsprojekt. Så udvalgets forslag skal snarere indføres ved at reformere uddannelserne indefra, hvad enten det så drejer sig om at hjælpe underviserne til at skabe nye praksisorienterede arbejdsformer eller at skabe bedre praktikmuligheder”.

Kovending
Også Lykke Friis mener, at universiteterne langt hen ad vejen selv er i stand til at ændre retning.

“KU’s egen fempunktsplan er udtryk for, at vi ikke er reformforskrækkede. Vi ved godt, at der skal ske et kvalitetsløft, og at de studerende skal yde en større indsats. Det samme skal universitetet i form af bedre undervisning og ved at skabe bedre studiemiljøer”, siger hun.

Hun mener samtidig, at Kvalitetsudvalgets forslag vil kræve en gigantisk kovending fra regeringen, der hele tiden har sagt, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse.

“Det er ikke universiteterne, der har 25-procents målsætningen. Men med det her forslag kommer du godt nok langt ned med hensyn til antallet af studerende med en lang videregående uddannelse. Og der var vel sådan set en grund til, at regeringen fastsatte målsætningen. Det var vel, at man skulle have viden ud i samfundet og i virksomhederne. Åbenbart er det så nu ikke længere et argument, man mener holder. Det har man ellers ment de sidste mange år. Og når så udvalget samtidig skriver, at vi har universiteter nærmest i verdensklasse, hvorfor skal det så laves fundamentalt om?”

Hanne Leth Andersen er med på, at færre skal have en kandidatuddannelse, som udvalget anbefaler. Hun er bare ikke enig i, at karakterer skal afgøre, hvem der får adgang.

“Det kommer til at blive så konkurrenceorienteret. Viden vokser i samarbejde, og en præstationskultur i et uddannelsesfelt som den, man har i fx Korea, er ikke det, vores samfund hidtil har bygget på. Vi har faktisk været meget stærke til at kombinere samarbejde, kreativitet og motivation”.