Frank Jensen er arbejdsmiljøkonsulent for 55 ­kolleger på læreruddannelsen under UC Lillebælt.
08.11.2013
Artikel

For mange Excelark og sprækker i kollegaskabet

Konkurrence mellem kolleger er et nyt parameter, som underviserne må forholde sig til på læreruddannelsen i Odense. Og så er de 55 medarbejdere nu nødt til at trække et nummer for at komme i kø til at tale med deres personaleleder.

Af Pernille Siegumfeldt
Frank Jensen er arbejdsmiljøkonsulent for 55 kolleger på læreruddannelsen under UC Lillebælt. Han er også selv i perioder ekstremt presset af et stort arbejdsansvar, kolossale omvæltninger og en uklar prioritering af opgaver og tid, som han selv skal prøve at hitte rede i.

“Årets start har været helt uoverskuelig. Jeg har selv mærket stresssymptomer som søvnbesvær og hukommelsesproblemer. Fordi jeg er arbejdsmiljørepræsentant, ved jeg, at rigtig mange af mine kolleger døjer med lignende problemer. Og jeg oplever, at dårlig trivsel bliver mere og mere udbredt – til trods for at vi har de bedste intentioner”. 

Frank Jensen har arbejdet som lektor på UC Lillebælt i 13 år. Dette år har adskilt sig ved, at han og kollegerne har skullet implementere tre nye store forandringsprocesser på en gang. I en overgangsperiode har man kørt to uddannelser parallelt. Den nye uddannelse kræver, at medarbejderne tænker radikalt anderledes. Derudover skal underviserne indarbejde en ny studieaktivitetsmodel, og oveni skal de overgå til en ny arbejdstidsregistrering, for UC Lillebælts vedkommende på vilkår, der er ensidigt dikteret af ledelsen.

“Vi har stejlet meget over alle de regneark, som arbejdstidsregistreringen medfører. Selv skal jeg fx opgøre min tid i 25-30 forskellige kategorier. Når der er sygdom, eller når en tidsplan skrider, rejser det en hel del spørgsmål. Køen er lang foran vores personaleleders kontor, men man må nærmest trække et nummer, selv om man står med et akut behov”, forklarer Frank Jensen. 

Sprækker i solidariteten
Men tidsregistreringen er ikke kun negativ, vurderer han.

“Jeg har fået et meget bedre overblik. Jeg er i den grad blevet klar over, hvor lang en arbejdsuge jeg ofte har. Også for lang. Jeg har haft nogle gode samtaler med min leder om rammerne for mit arbejde, men jeg har stadig svært ved at gennemskue, på hvilket grundlag en ressource til en opgave bliver tildelt”, siger Frank Jensen.

En ny tendens, som arbejdsmiljørepræsentanten med stor beklagelse har set snige sig ind på en ellers god arbejdsplads, er konkurrencen mellem kolleger.

“Det er klart, at der opstår et skisma, når folk registrerer opgaver og arbejdstid. Der kan være unge nyansatte kolleger, som ikke vil fremstå som besværlige eller være dem, der slår bremsen i, og derfor undlader at registrere deres egentlige tidsforbrug. I den anden ende kan der være garvede medarbejdere, som også kan være nervøse for at virke trætte eller på tværs. Der går klart lidt sprækker i solidariteten, fordi vi skal tænke i faktisk tid. Vi bliver mindre tilbøjelige til at løfte i flok og mere optagede af at vogte på hinanden og passe på os selv”, vurderer Frank Jensen.

Der findes håndtag at dreje på, hvis man vil gøre noget godt for arbejdsmiljøet i UC Lillebælt, mener arbejdsmiljørepræsentanten i Odense.

“Vi må have en pause fra nye strukturer og organisationsforandringer og reformer af uddannelserne. Vi har i de senere år ikke nået at få tingene til at glide, førend vi er blevet dirigeret i en ny retning. Det går mange dygtige kolleger ned på”, understreger Frank Jensen.

Den lokale DM-klub har også vist sig som et godt redskab til at skabe åbenhed omkring tidsregistrering og forvaltning af de tildelte ressourcer.

“Vi har haft adskillige møder i klubregi, hvor vi har diskuteret, hvordan vi med størst rimelighed kan agere i det nye system. Åbenhed og transparens er nødvendigt, hvis vi skal bevare det gode sammenhold”.