“Prisen kan let blive for høj for en lønstigning her og nu”, siger tillidsrepræsentant Katja Sønder Tuxen om jobløn i DR. Foto: Henrik Petit
18.10.2013
Artikel

Arbejdstid i gråzone

Skæve arbejdstider og overarbejde, der ikke bliver registreret – i hvert fald ikke officielt. I DR er der hårde deadlines og overarbejde med og uden afspadsering. Jobløn er dog ikke skurken, siger flere tillidsrepræsentanter.

Af Lisbeth Ammitzbøll
I DR Nyheder styres arbejdstiden af vagtplaner, og der er langt mellem magistre på jobløn.

“Jobløn er ikke et problem i vores afdeling, men der er en generel tendens i DR til, at så snart folk når op på et vist lønniveau, begynder ledelsen at snakke jobløn som forudsætning for at stige i løn. I Nyheder giver jobløn sjældent mening, fordi man ikke selv har mulighed for at styre sin arbejdstid. Man indgår i en vagtplan, hvor vagterne er nøje fastlagt”, fortæller Katja Sønder Tuxen, der er tillidsrepræsentant for DM’s medlemmer i DR Nyheder og flere andre afdelinger.

Jobløn blev indført i DR-magistrenes arbejdsliv for over ti år siden. I dag kan den enkelte medarbejder aftale med ledelsen at gå på jobløn, når månedslønnen runder 39.200 kroner plus pension. 

“Når man går på jobløn, bliver alle tillæg lagt ind i joblønnen, også tillæg for aftenarbejde og weekendarbejde. Man skal virkelig være opmærksom på, hvad man afgiver, og hvad man får, hvis man vælger at opgive sine tillæg. Prisen kan let blive for høj for en lønstigning her og nu. Desuden kan regnestykket ændre sig, hvis ens arbejdstid forskyder sig, eller man bliver flyttet over i en anden afdeling. Det er ikke sikkert, at man så kan komme af med joblønnen igen”, siger Katja Sønder Tuxen.

Indtil foråret var hun formand for magistergruppen. Sammen med andre DM-tillidsrepræsentanter har Katja Sønder Tuxen holdt dialogmøder med DR’s ledelse to til fire gange om året.

“Vi har været meget opmærksomme på, om medarbejdere på jobløn blev udnyttet, og vi har ofte præsenteret ledelsen for konkrete sager, hvor arbejdstiden var løbet løbsk for en eller flere DM-medlemmer. Det er mit indtryk, at det har haft en effekt, og at ledelsen har lyttet”.

Skjult jobløn
På P2 husker tillidsrepræsentant Anne Bro stemningen i det daværende DR Musik, da medarbejderne blev præsenteret for ledelsens ønske om at sløjfe alle tillæg og grænser for højeste arbejdstid for projektledere.

“Modstanden mod jobløn var kraftig. Ledelsen ville have projektledere overalt, og de skulle arbejde uden kompensation for overarbejde, aftenarbejde, weekendarbejde og så videre. Nogle accepterede joblønnen, mens andre så meget store ulemper ved en fast afregning, fordi de vidste, at de ville få meget aftenarbejde”, fortæller Anne Bro.

Hun fremhæver, at ledelsens fremstød for mere jobløn i DR fandt sted i 2007 i en turbulent periode med omstruktureringer og fyringer og generel usikkerhed.

“Man kunne som medarbejder vanskeligt forudse, hvilke arbejdsopgaver man ville få, og hvilke vilkår de skulle løses under. Man kunne også få en ny chef. Alt var i spil. Det lykkedes at undgå joblønnen i nogle enheder, blandt andet i P2 Musik, og det dannede præcedens”.
Til gengæld arbejder rigtig mange medarbejdere på en form for skjult jobløn, fremhæver Anne Bro.

“Arbejdstid er i dag en gråzone i DR Kultur. Virkeligheden har overhalet joblønnen indenom. Mange har fast arbejdstid, men i et hus, hvor teknikken kan gå ned, kilder kan aflyse, og dead­lines stadig skal holdes, er det urealis­tisk, at man kan arbejde præcis samme antal timer hver eneste arbejdsdag. Så folk fører skufferegnskaber i stor stil”.

Om skufferegnskaberne fører til afspadsering for overarbejdet, afhænger af den enkelte chef.

“Der findes chefer her i huset, der mener, at arbejdstid er et individuelt ansvar. De afsætter et antal timer til en opgave, og hvis man ikke kan nå at løse den, er det ens eget problem. Heldigvis er der flere fornuftige end ufornuftige chefer, så det er mit indtryk, at mange medarbejdere reelt har flekstid”, siger Anne Bro.

Beskeden kompensation
Omkring 450 DR-medarbejdere er i dag omfattet af DM’s overenskomster. Alligevel fylder jobløn ikke meget i tillidsrepræsentanternes arbejde. 

“Jeg har ikke haft en eneste sag eller konflikt, der handlede om jobløn. Det er mit indtryk, at folk på jobløn sagtens kan afspadsere, selv om muligheden afhænger af de lokale chefers velvilje. Jobløn bliver ikke administreret som en pisk over nakken på anden måde end vores almindelige arbejdstid”, siger Lars Trudsø, der er formand for magistergruppen i DR.
Han tilskriver det generel fornuft i cheflaget i DR.

“Cheferne her i huset er ikke gauleitere, der systematisk pisker deres medarbejdere for at presse stadig mere arbejde ud af dem. Men det gør mig ikke til tilhænger af jobløn. Jeg siger til medlemmer, der spørger, at de skal tænke sig godt om, før de opgiver deres højeste arbejdstid. Chefer skifter, og tider skifter. Så jeg tror stadig, at jobløn kan give problemer i nedskæringstider, hvor man kan presse citronen lidt mere”, vurderer Lars Trudsø og fremhæver, at kompensationen er beskeden.

“Typisk giver overgang til jobløn kun mellem 1.000 og 1.500 kroner mere om måneden. Det er en meget lav pris, når det, man sælger, er ens højeste arbejdstid”.