30.08.2013
Artikel

Akademikere giver en halv million ekstra

Akademisk arbejdskraft giver højere produktivitet i danske virksomheder. I gennemsnit bidrager en akademiker med en halv million kroner til årsregnskabet, vel at mærke efter at udgiften til løn er trukket fra.

Af Lisbeth Ammitzbøll
“Posten gav sig god tid til at tale med mig om det og lære mig, hvordan det hele fungerede. Det var meget betryggende for mig”, fortæller en 81-årig borger fra Kerteminde. Borgeren var netop udskrevet fra hospitalet, og det var postbuddet, der kom med det elektroniske udstyr til genoptræning i hjemmet.

Post Danmarks nye forretningsområde hedder telemedicin. Postbude transporterer og instruerer. Idémanden bag projektet er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling.

Også i Novo Nordisk er en humanist med til at udvikle nye produkter. Her bidrager en antropologs kulturelle analyser til udvikling af blandt andet insulinpenne og emballage.

De to humanister skaber værdi for deres virksomhed, og de er kun to ud af mange. I gennemsnit bidrager hver akademiker i en privat virksomhed positivt til årsregnskabet med en halv million kroner. Det viser en analyse, foretaget af Centre for Economic and Business Research på CBS og Djøfs analysebrev DeFacto. 

Foto: Henrik Petit.

“Ansatte med en videregående uddannelse skaber større værditilvækst – og jo længere de har studeret, jo større er fælleseffekten”, siger forskningschef i tænketanken DEA Martin Junge, der har udviklet analysen. Fælleseffekten er den del af en virksomheds værditilvækst, der bliver tilbage i virksomheden, når medarbejderen med den videregående uddannelse har fået sin løn.

Akademikere arbejder smartere
Ifølge undersøgelsen er akademikernes effekt på produktiviteten større for nogle typer uddannelser end for andre. Den varierer også med virksomhedens type. Men den samlede konklusion står fast: Ansatte med en videregående uddannelse skaber større værditilvækst, og jo længere de har studeret, jo større er deres nettobidrag til virksomheden.

“Vi har ikke analyseret jobfunktioner, så vi kan ikke sige, præcis hvor, hvornår og hvordan de akademiske kvalifikationer bliver omsat til øget produktivitet”, siger Martin Junge.

“Men vi ved fra en anden undersøgelse, at de virksomheder, der både satser på innovation af produkter og innovation af markedsføring, er dem, der klarer sig bedst. Generelt er akademikere gode til at få hele virksomheden til at arbejde smartere”.

Arbejdsbegreb blokerer
Danske virksomheder kunne sandsynligvis blive endnu bedre til innovation, hvis deres ledelser holdt op med at måle medarbejdernes indsats efter gamle normer fra tidlig industri. Det mener en specialist i samspillet mellem arbejdsprocesser og teknologi.

“I mange virksomheder taler ledelsen om samarbejde og vidensdeling og innovation, men de måler på tilstedeværelse, produktion og effektivitet”, påpeger Eva Bjerrum, forsknings- og innovationschef i New Ways of Working Lab.

Robuste innovatorer
Selv i virksomheder, der er indstillet på kreativitet, udvikling og innovation, kræver arbejdet som innovator nogle særlige personlige egenskaber. Det er ikke nok at være akademiker og dygtig til at samarbejde. Man skal også have tillid til sin egen vurdering. Det gælder både i Post Danmark og Novo Nordisk.

“Post Danmark er en utrolig fint tunet maskine. Alt er optimeret og perfektioneret til kendte opgaver. Derfor vil nye opgaver altid skabe uro. Alle kan få gode idéer. Det hårde arbejde består i at bære idéen igennem og gøre den til en god forretning. At arbejde med innovation kræver stædighed. Det er ligesom at være musiker, op ad bakke hele tiden”, siger Sune Borregaard, innovationskonsulent og projektleder på Post Danmarks Innovationshold og tidligere professionel musiker på steel pans.“Man skal kunne læse brugerne, og man skal kunne læse virksomheden. Og så skal man holde fast i sin mening. Man må ikke tage et nej for et nej”, fremhæver Ida Vesterdal, Senior Developer i afdelingen Innovation, Facilitation, Device Research and Development i Novo Nordisk.

Fantastisk følelse
Ingen af de to innovative humanister vil bytte med andre typer job. De elsker deres arbejde.

“Det er en fantastisk følelse, når en så stor virksomhed realiserer en idé, du har fået”, fortæller Sune Borregaard fra Post Danmark.

“Det er ikke et nemt job eller et konfliktfrit job, men for mig er det ideelt”, siger Ida Vesterdal fra Novo Nordisk.
“Arbejdsdagene er varierede, de indebærer kommunikation med mennesker fra andre faggrupper og kulturer, og hvis jeg er dygtig nok, kan jeg bidrage til at lette livet for de mange patientgrupper, vi udvikler til. Jeg går glad på arbejde”.

Lang uddannelse giver høj værdi



Akademikere øger produktiviteten i danske virksomheder.
Kilde: Centre for Economic and Business Research, CBS, og Djøfs nyhedsbrev DeFacto.