Foto: Stefan Kai Nielsen
16.08.2013
Artikel

Det' mit job: René Lyngfeldt Skov

René Lyngfeldt Skov, 41 år. Chefkonsulent i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på Københavns Rådhus

Af Liv Alfast Kretzschmer
Du er chefkonsulent i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen – hvad går dit job ud på?

Jeg skræver over det administrative og det politiske. Når vi forhandler budgetaftale i udvalget en gang om året, så sidder jeg med ved forhandlingerne. Jeg har ansvaret for at ajourføre aftaleteksten og skal i samarbejde med fageksperter forsøge at ramme det politiske sprog, så politikerne kan genkende deres ambitioner, men også sikre, at det er fagligt forsvarligt i forhold til lovgivning og erfaringer. 

Jeg formidler beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs ønsker til budgetforhandlingerne og holder hende ajour med, hvilke budgetnotater der er sendt ud. Jeg er den praktiske gris, der har styr på, hvad de andre partier siger, og hvad der er på bordet lige nu. Jeg er standby under forhandlingerne sammen med relevante kontorchefer og direktionen, og vi holder øje med, om det rigtige er kommet med i aftaleteksten.

Dit job handler i høj grad om borgmesterbetjening. Hvad ligger der i det?

Jeg sidder med til morgenmøde hver dag i borgmesterteamet for Anna Mee Allerslev, hvor vi ser på, om der er noget, borgmesteren skal reagere på i pressen. Der kan være perioder med stor travlhed som for eksempel i forbindelse med akutjobordningen. Jeg har pressevagt en gang om ugen, hvor jeg starter med at høre P4-nyhederne 6.30, og er der noget her eller andre steder, Anna Mee Allerslev har en kommentar til, tager jeg kontakt til journalisten. Hvis hun skal i TV2 Lorry eller Deadline, så er jeg med til at klæde hende på med viden om alt, der er relevant for debatten. Min rolle i presseteamet er primært i forhold til det faglige indhold på beskæftigelses- og integrationsområdet.

Kræver det særlig fingerspitzengefühl?

Det handler i høj grad om at læse borgmesteren og inddrage hende på det rigtige tidspunkt i processen, for det er nok de færreste politikere, der vil nøjes med at skrive under, når tingene er udformet. Hvis vi fx laver plakater om en ny diskriminations-hotline, så skal borgmesteren selvfølgelig informeres, før hun selv ser plakaterne på gaden. Hun skal være med løbende på de rigtige tidspunkter.

Du har også forsket i integration, og nu beskæftiger du dig politisk med det. Hvordan er du kommet ind på det spor?

Det startede egentlig et helt andet sted. Jeg var, mens jeg læste, helt sikker på, at jeg ville arbejde i forlagsbranchen, så da jeg dimitterede, sendte jeg uopfordrede ansøgninger til en masse forlag. En af forlæggerne kontaktede mig – ikke fordi han havde et job, men fordi han syntes, min ansøgning var så velskrevet, at han gerne ville have mig til at skrive en bog. 

Mens jeg skrev bogen, ledte jeg efter et bijob, og det fandt jeg i en ungdomsklub på Østerbro. Her var der en masse hårde rødder med indvandrerbaggrund, men jeg forelskede mig i arbejdet. DPU havde også øje på klubben, og da Søren Langager, som stod for forskningsprojektet, opdagede, at der var en humanist ansat, bad han mig lave forskningsbetragtninger og interviews, og jeg endte med at være med til at skrive en rapport om det. Jeg blev hans forskningsassistent, og derefter hoppede jeg ud som selvstændig og arbejdede med evalueringer og integration. 

Sidste opgave som selvstændig foregik her på forvaltningen, hvor jeg efterfølgende søgte job. Så integration har jeg beskæftiget mig med praktisk, i forskning og politisk.


Hvad kan du som humanist bidrage med i en statskundskabsverden?

Min force er at være generalist og vide noget om en masse snarere end at have et speciale. Jeg er god til at skære kagen til, hvis Anna hurtigt skal vide noget om et område. Jeg kan analysere, hvilken viden der kræves her og nu og finde de rigtige argumenter. Det er helt sikkert noget, jeg har med mig fra studierne.

Hvad er du mest glad for ved dit job?

Da jeg var i forskningsverdenen, trængte jeg til, at der var nogen, der sparkede min dør ind med en akut opgave. Jeg er meget glad for, at der i mit nuværende job indimellem er voldsomt travlt og mange opgaver, der skal løses her og nu. Bølgerne går ofte højt, og der er stor alsidighed. Og så er det sjovt at sidde så tæt på magten.