Den amerikanske modvækstdebattør og forfatter Charles Eisenstein forudsiger større kriser i fremtiden end finanskrisen i 2008. Han taler ved en konference på CBS den 19. maj.
03.05.2013
Artikel

"Selvbedraget må slutte"

Vores økonomiske system halter videre på et selvbedrag. Større kriser venter forude, og det fører til en ny hellig økonomi i pagt med naturen, mener den amerikanske debattør Charles Eisenstein, som besøger Danmark i maj.

Af Martin Ejlertsen
Vi står foran endnu større kriser end den finansielle krise, som eksploderede i 2008. Kriserne kan udløse naturkatastrofer, en atomulykke eller en geopolitisk begivenhed. Ingen ved det. Men det vil ske. 

“Det er vilkårligt, hvornår nye kriser rammer, og hvor slemt det bliver. Men det vil ske. Alt det, vi gør for at beskytte den sociale rigdom, vi har skabt ved konstant at øge forbruget af varer og tjenesteydelser, vil fremskynde nye kriser. For krisen er en vækstkrise”.

Den amerikanske debattør Charles Eisenstein med en grad i matematik og filosofi fra Yale University er forfatter til den opsigtsvækkende bog “Sacred Economics”. Den har bragt ham i den globale frontlinje blandt fortalere for modvækstbevægelsen. Han mener, at det nuværende økonomiske system står for fald. 

I bogen præsenterer Charles Eisenstein en række af de idéer, som er nødvendige for at skabe en ny retning i verdensøkonomien, og som i sidste ende er afgørende for vores planets overlevelse. 

“Den nye retning skal gøre økonomi til en forlængelse af økologi og ikke til en undtagelse som i dag. Vi kan ikke blive ved med at forbruge ressourcer og producere affald. Det skal ændres”, siger Charles Eisenstein til Magisterbladet, som har fanget ham på telefon til en samtale om en status på den økonomiske krise. Over pinsen gæster Charles Eisenstein København som en af hovedtalerne på konferencen Be­yond Green Economy på Copenhagen Business School.

Usand mytologi
Ifølge Charles Eisenstein lever vi på en 1.000 år lang og usand mytologi, der fortæller os, hvad menneskeheden er, og hvad meningen med livet er. Vi kan erobre naturen. Vi er separate og ubegrænsede individer, som ender i intern konkurrence programmeret til at maksimere reproduktiv selvinteresse. 

“Det er en historie, vi skal forandre. Og forandringen vil ske, fordi systemet stopper med at fungere. Det er ikke bare inden for økonomien, men i sidste ende i hvert aspekt af verden”, siger Charles Eisenstein. 

Over 5.000 års historie har udviklet penge fra at være en ren vare til udelukkende at blive et symbol, skriver Eisenstein i “Sacred Economics”. Han ønsker ikke at ændre den udvikling, men derimod at fuldstændiggøre den. I lang tid har vækst været det hellige. Penge har spillet en helt afgørende rolle for fremme af videnskab og teknologi. Men Eisenstein vil have os til at lave nye aftaler.

“Vi har i dag en økonomi og et system, der kun fungerer, hvis der er økonomisk vækst. Men vi har skabt et system, hvor fortsat økonomisk vækst er umulig”, siger han og peger på arbejdsløshed som eksempel. Vi forsøger at bekæmpe arbejdsløshed gennem vækst, der skal skabe nye arbejdspladser. For at skabe nye arbejdspladser skal der produceres flere ting. Det betyder, at vi skal øge forbruget. Det går ud over naturen.

“Men vi kan ikke blive ved med at øge væksten og vores forbrug af naturen. Vores samfund kan ikke fortsat producere langt flere ting og tjenester, end vi gør i dag. Vi skal finde andre og nye måder”, siger Charles Eisenstein.

Han påpeger, at jo mere produktive vi bliver, desto færre arbejdere skal vi have for at producere det samme. Det betyder flere arbejdsløse. For at ændre den udvikling skal vi ændre systemet og de tjenester, vi vil betale for.

“Forestil dig at, vi har en høj skat på produkter, der udleder CO2. Hvis du så opfinder en ren energiteknologi, en forureningsbegrænsende teknologi, eller du opfinder en fremstillingsproces med nul affald, så er det pludselig meget værdifuldt, fordi det er dyrt at forurene. Det er en måde, hvorpå vi ændrer definitionen af, hvad der er en værdifuld vare, og hvad vi kan tjene penge på”, siger Charles Eisenstein.

Hvis skyld?
Men hvis skyld er det, at systemet er kollapset? Det ligger ligefor at beskylde bankfolk, spekulanter og politikerne for det – the usual suspects. Men det gør Charles Eisenstein ikke.

“De spiller en rolle, som er skabt af systemet. Krisen vokser ud af måden, penge skabes på i dag. Her er vækst afgørende for voksende rigdom. En stor del af den finansielle krise ser jeg som desperate forsøg på at finde afkast via forbrug af kapital. Når væksten bremser op, kan vi ikke finde afkast på de ellers produktive investeringer. Derfor vender vi os mod valutaspekulation og boligbobler”, siger Charles Eisenstein. 

Ifølge ham forsøger vi desperat at holde fast i det gamle system.

“Verden fungerer på baggrund af aftaler. Penge er en aftale. Når en krise opstår, der ugyldiggør de aftaler, så kan alt ændre sig meget hurtigt. Lige nu halter vækstsystemet, og med lidt selvbedrag forsøger vi at lade som om, det stadig fungerer godt nok. Men vi vil opleve et endnu værre kollaps, hvor selvbedraget må slutte”.

Ifølge Charles Eisenstein er de politiske ledere i dag fanget i den tankegang, at det er umuligt at gennemføre radikale ændringer:
“Politiske ledere demonstrerer en enorm usikkerhed og hjælpeløshed. Derfor er det afgørende med en græsrodsbevægelse og befolkninger, der er klar til at kræve et nyt system. Det konkrete behov kan opstå meget snart og pludseligt. Derfor er det vigtig at få disse idéer ud nu”.   

Når han taler om “hellig økonomi”, så er det vigtigt at forstå det som en økonomi, hvor vi i fremtiden skal bruge penge på det, som er “helligt” for os. Vores liv handler om andet end profitmaksimering og overlevelse. Det handler om, hvor smuk en verden vi vil leve i. 

“Vi har mistet følelsen af at høre hjemme i verden. Vi fokuserer i stedet på forbrug, rigdom, magt og at øge vores status. Det er alt sammen kompensation for en identitet, der ellers burde vokse frem af samvær. Det er godt for erhvervslivet, men egentlig blot en opskrift på menneskelig elendighed”, siger Charles Eisenstein og pointerer, at vi nu har gennemlevet 2.000 års teknologiske fremskridt fokuseret på at skabe nye ting. Hvorfor arbejder vi stadigvæk lige så hårdt? 

“Det gør vi, fordi vores forbrug konstant øges. Men sådan behøver det ikke at være”.