03.05.2013
Artikel

Eksperter: Tillidskrise på Metropol

Metropols rektor Stefan Hermanns offentlige angreb på lærerne ser ud til at have ramt ham som en boomerang. Eksperter er forundrede over hans offentlige optræden og kæder den sammen med den lave tillid til hans ledelse blandt medarbejderne.

Af Thomas Bøttcher
Det er usædvanligt, at danske topledere går ud offentligt og undsiger deres egne medarbejdere. Ikke desto mindre var det, hvad Metropols rektor, Stefan Hermann, var så tæt som muligt på at gøre, da han i august 2012 i en kronik i Politiken skrev følgende:

“I store dele af uddannelsessystemet arbejder lærere og undervisere efter forhandlede akkorder, normer og faktorer (…) De skaber kultur og fastholder kultur. Næppe i professionel retning, men i retning af, at alt handler om at forhandle timer og vilkår (…) Min påstand er, hårdt optrukket, at store dele af uddannelsessystemets aktører arbejder under logikker, der mere minder om en fabrik fra en svunden tid end om uddannelsesinstitutioner”.

Senere, i februar i år, udtalte Stefan Hermann så sin støtte til KL i konflikten med skolelærerne. Spørgsmålet er, om Stefan Hermann har undervurderet den modstand, udsagnene kunne afstedkomme internt på Metropol, hvor han selv otte måneder forinden opsagde den lokale arbejdstidsaftale, der indeholdt forhandlede normer for undervisningsforberedelse. I hvert fald viser Metropols trivselsundersøgelse, at tilliden til Stefan Hermann er i bund blandt medarbejderne på store dele af Metropol. Eksempelvis mener kun 20 pct. af Metropols ansatte, at direktionen bidrager positivt til Metropols sammenhængskraft.

Magisterbladet har forelagt APV’en for professor Peter Hasle, forsker i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet. Han mener, at APV’en savner et sammenligningsgrundlag, men hæfter sig dog ved medarbejdernes bedømmelse af direktionen.
“Der er normalt ret høj tillid til ledelsen på danske arbejdspladser. Det fremgår dog relativt tydeligt, at det ikke er tilfældet på Metropol”. 

Kan Stefan Hermanns offentlige udmeldinger om, at lærerne er præget af en lønmodtagerkultur, have betydning?

“Når en leder går ud og antyder, at man i højere grad er præget af en lønmodtagerkultur, der handler om at lave mindst muligt for pengene, frem for en kultur, som handler om at levere det bedst mulige stykke arbejde, giver det selvfølgelig medarbejderne en oplevelse af, at de bliver behandlet med mangel på respekt, og det er formodentligt med til at svække tilliden til direktionen”. 

Men burde Stefan Hermann som øverste leder af en institution med godt 1.000 ansatte ikke på forhånd have tænkt den tanke selv? Jo, mener Peter Hasle, der peger på, at Stefan Hermann løber risikoen for at få medarbejdere, der enten er passive eller endda direkte modarbejder ham. 

“Det er meget overraskende, at han går ud og siger sådan, fordi han dermed taler om sine egne medarbejdere. De fleste topledere ved udmærket, at man ikke skal gå den vej, for det svækker den interne tillid og motivation. Derfor er det også uhyre sjældent, du ser det.”

Også tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og nu selvstændig konsulent Tage Søndergård Kristensen er betænkelig ved Stefan Hermanns offentlige opgør med lærerne. 

“Jeg mener, at topledere skal passe meget på med at fortælle forskellige personalegrupper, hvilken identitet man synes, at de skal have. Specielt når det foregår gennem medierne. Den slags bør finde sted i en dialog på arbejdspladsen. Erfaringen viser også, at det let kan gå galt, hvis en topleder samtidig optræder som debattør eller forfatter. De ansatte kan let få den opfattelse, at lederen taler til dem eller måske oven i købet irettesætter dem gennem medierne, og det dur ikke. Lederes opgave er at skabe resultater gennem andre, og det gør man gennem en dialog, som er baseret på tillid og respekt.”   

Ligesom Peter Hasle er Tage Søndergård Kristensen kritisk over for APV-rapportens tekniske og metodiske kvalitet, men peger samtidig på, at de mange åbne besvarelser i delrapporterne er konsekvent kritiske.

“På det foreliggende grundlag ser det ud til, at Stefan Hermann har været medvirkende i at skabe den situation, han befinder sig i. Det billede, der tegner sig, svarer meget godt til de kvalitative besvarelser, man finder til slut i rapporterne. Der ser afgjort ud til at være en tillidskrise mellem Stefan Hermann og de ansatte”, siger Tage Søndergård Kristensen.

Stefan Hermann medgiver, at APV’ens måling af tillid er alarmerende, og sammenligner den med en “blinkende lampe”. Han afviser heller ikke, at lærere, der læser kronikken, kan føle sig italesat negativt som lønmodtagere.

“Selvfølgelig kan man tolke det i den retning, men hvis man læser kronikken, skriver jeg også, at der er tale om meget dygtige og dedikerede medarbejdere. Og hvis du kigger på, hvad jeg har kommunikeret i alle mulige andre sammenhænge, så slår jeg jo fast, at ­medarbejderne er kendetegnede ved at have meget stærke idealer og ved at være rigtigt dygtige. Det, jeg egentlig siger, hårdt trukket op, er, at der er nogle rammer, som jeg kalder fabrikslignende rammer. Og det, at jeg kritiserer rammerne, er ikke det samme som, at jeg anholder enkelte medarbejdere”.

Stefan Hermann fortæller, at han fremover vil være mere påpasselig, når han optræder offentligt, men afviser samtidig, at udtalelserne skal ses som en form for opgør med lærerne.

“Jeg er ikke ude i noget opgør. Jeg italesætter ikke lærere eller andre undervisere, jeg italesætter logikker og et system”.