22.03.2013
Artikel

Medlemmer af DM vil ikke veksle løn til efteruddannelse

HK/Privat foreslår, at fagforeningerne skal acceptere løntilbageholdenhed mod at få bedre efteruddannelsesmuligheder. Nej tak, lyder det fra DM’s medlemmer.

Af Thomas Bøttcher
Lønningerne i Danmark skal ned, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence, lyder en velkendt vending. Det var HK/Privats formand, Simon Tøgern, enig i, da han for nylig foreslog, at lønmodtagere skal kompenseres med uddannelse, hvis de fortsat skal udvise løntilbageholdenhed.

“Jeg anerkender, at vi har en udfordring med konkurrenceevnen, men idéen med, at vi skal arbejde til tyske lønninger, løser ikke problemet. Vi skal have løftet kvalifikationerne i hele arbejdsstyrken for at styrke konkurrenceevnen”, sagde Simon Tøgern.
Flere politikere og LO-formand Harald Børsting var positive, og dagbladet Politiken, hvori forslaget blev lanceret, kaldte idéen visionær. 

Ifølge Simon Tøgern skal løntilbageholdenhed modsvares af langt bedre efteruddannelsesmuligheder, end tilfældet er i dag, fx i form af efteruddannelseslængder på op til 6-12 måneder.

En enkelt kritisk røst, arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, har peget på, at de mange ubrugte millioner i kompetencefondene, der blev oprettet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2007, måske kan ses som udtryk for, at det bliver svært at overbevise lønmodtagerne om, at de skal sætte uddannelse over lønudvikling.

Arbejdsgiverne må tage ansvar
Også et flertal af DM’s medlemmer er skeptiske. 52 pct. siger i Magisterbladets undersøgelse nej tak til et forslag om at slække på lønkrav mod at få selvvalgt efteruddannelse. 22 pct. er i tvivl, mens 25 pct. siger ja. 

Næstformand i DM og formand for de offentligt ansatte Peter Grods Hansen forstår godt medlemmernes skepsis.
“Jeg ser det som et udtryk for, at der er en god overensstemmelse mellem DM’s og medlemmernes holdning, nemlig at det i sidste ende er arbejdsgivernes pligt at holde de ansattes kompetencer ved lige. Vi opfatter det ikke som vores opgave at betale for efteruddannelse, der kommer arbejdsgiverne til gode”.

Når DM alligevel har været med til at afsætte en – ganske vist – lille del af den samlede overenskomstramme til efteruddannelse, skyldes det ifølge Peter Grods Hansen, at efteruddannelse er vigtigt.

“Men vi har også sagt, at vi ikke ønsker, at beløbet skal være større. Det hænger blandt andet sammen med, at den måde, puljerne har været skruet sammen på, giver for meget bureaukrati. Vi kan jo også se, at der har været problemer med at få pengene brugt”, siger han.

Undersøgelsen peger dog også på en anden faktor, der kan forklare uviljen mod at veksle løn med efteruddannelse. Mange – næsten hver tredje – siger, at travlhed gør det vanskeligt at finde tid til efteruddannelse.
“Jeg vil ikke slække på lønkrav for at få en uges efteruddannelse, for så vil jeg bare skulle løbe hurtigere bagefter”, lyder en typisk kommentar.

Peter Grods Hansen generkender problemstillingen.

“Jeg er overbevist om, at det er reelt, når folk siger, at de ikke har tid til efteruddannelse. Der har været store besparelser både i den private og i den offentlige sektor, men stakken af opgaver på skrivebordene er ikke blevet mindre. Derfor vil tid til efteruddannelse reelt øge arbejdsbyrden, og den problemstilling skal italesættes på arbejdspladserne. For hvis man ønsker en arbejdsstyrke, der også er fagligt fremme i skoene, kommer man ikke uden om efteruddannelse”.

Se hele temaet om efteruddannelse