Flemming Just: “Museerne bliver nødt til at arbejde med det almene forskningsbegreb”.
Foto: Christian Friis/JydskeVestkysten
08.02.2013
Artikel

Sydvestjyske Museer vil lege med de store

Ansættelse og uddannelse af museumsinspektører på ph.d.-niveau skal positionere Sydvestjyske Museer som et af de mest forskningstunge museer i Danmark.

Af Thomas Bøttcher
Det er ambitiøst: I 2020 skal Sydvestjyske Museer være blandt de mest forskningstunge kulturhistoriske museer i Danmark. Målsætningen fremgår af museets nye strategiplan og indebærer blandt andet, at syv af museets ansatte i 2015 som minimum skal have en ph.d.-grad. Det skal ske gennem opkvalificering af nuværende medarbejdere samt en ansættelsespolitik, hvor ansøgere med ph.d.-graden fremover foretrækkes. Flemming Just, dr.phil. og museets direktør gennem det seneste halvandet år, er i øjeblikket den eneste, der har en af de eftertragtede titler. Det er også Flemming Just, der har støbt kuglerne til den proces, museet nu skal gennemgå. Og skønt titler ikke i sig selv sikrer forskningsmæssig tyngde, er der ikke nogen vej udenom, hvis museerne og deres ansatte fremover vil have fat i forskningsmidler i konkurrence med universiteterne, mener han.
“Ph.d.-graden er det svendebrev, der viser, at en museumsinspektør har papirerne i orden. Det betyder selvfølgelig noget, når man skal have adgang til forskningsmidler”.

Sydvestjyske Museer har allerede i dag en stærk tradition for arkæologisk forskning, men ambitionerne rækker altså videre. Museet vil være et af de mest publicerende i landet og indgå i tætte forskningsmæssige samarbejder med danske og udenlandske museer og universiteter. Fra i år har museet etableret en forskningspulje, hvor medarbejderne kan søge om tid til at skrive fx tidsskriftsartikler og papers til konferencer og ved siden af at forbedre de formelle rammer skal forskningsoprustningen også stimuleres kulturelt, fastslår Flemming Just.

“Organisatorisk skal der spredes en forskningskultur blandt medarbejderne. Der skal være en forventning om, at man præsenterer sit arbejde på konferencer og publicerer i relevante sammenhænge”.

Ud med begrebet ­“museumsforskning”
Rollen som indpiskeren, der skal stimulere medarbejdernes engagement i forskningen, er langtfra uvant for Museets direktør. Frem til 2011 var Flemming Just foruden at være historieprofessor også leder af flere institutter og forskningscentre ved Syddansk Universitet samt prorektor i syv år samme sted. Det er i øvrigt også Syddansk Universitet, der er partner i det arkæologiske forskningsprojekt om udgravningerne ved Ribe Domkirke, der netop har hjembragt museet 8 mio. kr. fra VELUX FONDEN.

En direktør med et tungt cv fra universitetsverdenen er næppe en ulempe for et museum, der har forskning som stort indsatsområde. På den anden side ved Flemming Just udmærket godt, at forskningen ved museerne er en del af en dobbelt forpligtelse.

“Vi giver den lige så meget skrue, når det gælder formidling. I vores strategi siger vi, at vores udstillinger skal være forskningsbaserede, altså baseret på egne undersøgelser. Det vil sige, at der er en klar sammenhæng mellem de undersøgelser, vi laver, og den formidling, der skal være. Det, der på sigt skal bære os frem, er, at vi har kompetencerne inden for begge områder”.

Som mellemstort museum, der allerede i dag har en hel del forskning, har Sydvestjyske Museer ikke grund til at frygte de skærpede krav fra Kulturministeriet. Men oprustningen handler i sidste ende også om, at museet med et stigende antal ph.d.er i staben i højere grad skal have fat i eksterne forskningsmidler. Og her spiller det såkaldt “almene forskningsbegreb” en væsentlig rolle, forklarer Flemming Just.

“Vi kan se af tildelingerne i Det Frie Forskningsråd, at det ikke er overvældende, hvad der gives til museumsverdenen. Når man regner på, hvor mange forskningsårsværk museerne har sammenlignet med universiteterne, er det selvfølgelig en del af forklaringen. Men en anden forklaring finder man måske også i de afslag, der gives”.

Han henviser til, at en betragtelig del af afslagene begrundes med, at projekterne ikke sandsynliggør en tilstrækkelig forskningsmæssig fornyelse.

“Der er ikke noget alternativ til den velargumenterede og stærke idé og den klare projektbeskrivelse. Museerne bliver nødt til at arbejde med det almene forskningsbegreb, og i den sammenhæng er der som sådan ikke noget, der hedder “museumsforskning””.