14.12.2012
Artikel

En tværfaglig kulturhistorie får nyindstiftet forskningspris

Julius Bomholt-prisen deles af en historiker, en antropolog og en museumsleder, der sammen har afdækket et stykke Grønlandshistorie.

Af Pernille Siegumfeldt
Hvad skete der ved Kap Farvel, Grønlands sydspids, da beboerne i sidste halvdel af 1800-tallet emigrerede i så stort tal, at det førte til en komplet affolkning af det sydøstgrønlandske område? Og hvordan gik det til, at de lokale “hedninge” rejste i kajakker og konebåde til Vestgrønland og blev optaget i den tyske herrnhutiske missions menighed?

Den historie er for første gang blevet fuldt afdækket i et samarbejde, der kombinerer historie med etnohistorie og arkæologi. Emnet er tilmed så forbilledligt formidlet, at de tre forskere bag modtog den nyindstiftede Julius Bomholt-pris i starten af december. Prisen gives for nyskabende og samarbejdsorienteret forskning af højeste kvalitet på de institutioner, der sorterer under Kulturministeriets område.

De tre forskere er historiker ved Nationalmuseet Einar Lund Jensen, antropolog Hans Christian Gulløv, forskningsprofessor og museumsinspektør ved Nationalmuseet, samt museumsleder ved Nanortalik Museum Kristine Raahauge. Selv om der ikke følger en stor check med æren, er de tre både glade og stolte, siger Einar Lund Jensen.

“Det har været en god proces, fordi vi gensidigt har inspireret og påvirket hinanden i arbejdet med at angribe historien fra hvert vores faglige udgangspunkt”, uddyber han.

“For mig, der fx er vant til at bruge mest tid på at grave oplysninger frem i arkiver, var det en øjenåbner at tage på en 10 dages rejse sammen med de andre i området ved Kap Farvel. At være der selv og få de visuelle indtryk af vejrliget, de tusind meter høje fjelde og forholdende omkring de nu affolkede bopladser føjede en væsentlig dimension til historien og gav en helt anden indsigt i og forståelse for de menneskers forhold, som ikke kan fås gennem papirer. Det var også spændende at besøge arkivet i Sachsen, hvor Herrnhutmissionen oprindeligt kom fra. Ikke, fordi vi fandt breaking news i papirerne, men fordi vi fokuserede koncentreret på Grønland. Sammenholdt med de mundtlige overleveringer fra efterkommerne er det lykkedes os at rekonstruere temmelig nøje, hvad der egentlig foregik ved Kap Farvel i 1800-tallet”, forklarer Einar Lund Jensen.

For omkring 10 år siden igangsattes det første af flere projekter om kulturmøder i Kap Farvel området fra 1400-tallet op til 1900. De tre forskeres formidling af forskningsprojekterne blev udvalgt blandt en håndfuld indsendte arbejder. I indstillingen fra Nationalmuseet hedder det bl.a., at “ud over sin store videnskabelige værdi bidrager bogen til – for første gang – at give de østgrønlandske udvandrerslægter i Sydgrønland deres identitet og historie tilbage”.