12.10.2013
Artikel

Dansk beredskab mod smitsomme sygdomme i forfald

Besparelser tvinger hospitalerne til at hjemtage diagnostiske analyser fra Statens Serum Institut. Det sætter det danske overvågnings- og smitteberedskab under alvorligt pres, lyder advarslen.

Af Thomas Bøttcher

De danske sundhedsmyndigheders mulighed for fremover at lokalisere og inddæmme sygdomsudbrud som fx VTEC-infektionen, der sidste forår var skyld i 53 dødsfald i Europa, er blevet alvorligt svækket af, at de danske regioner er begyndt at hjemtage diagnostiske analyser fra Statens Serum Institut (SSI).

Sådan lyder advarslen fra ekspert i mikrobiologiske sygdomme ved SSI, Flemming Scheutz. En vigtig årsag er at regionerne pga. manglende krav fra Sundhedsstyrelsen har vidt forskellige praksisser, når det gælder diagnosticering af smitsomme sygdomme.

“Når det fx gælder VTEC-bakterien, som har været anmeldelsespligtig siden 2000, er der stadigvæk klinisk mikrobiologiske afdelinger på de danske sygehuse, der ikke har etableret diagnostik for denne type infektion”, siger Flemming Scheutz.

Det betyder i realiteten, at en læge med en VTEC-inficeret patient ikke har sikkerhed for, at sygdommen kan diagnosticeres. Og dermed er også SSI’s beredskabsvaretagelse i fare, siger Flemming Scheutz.

“I overvågnings- og beredskabssammenhæng er det ekstremt vigtigt, især hvis der er tale om en dødelig sygdom, at den bliver opdaget i tide, så vi kan reagere hurtigt, isolere den pågældende organisme og sende den til et centralt sted. Det bliver jo selvsagt umuligt, når diagnostikken slet ikke findes”, siger han.

Færre diagnostiske analyser
Flemming Scheutz’ advarsel kommer, efter at senest Region Hovedstaden har besluttet at hjemtage diagnoser fra SSI for mere end 100 mio. kr. Han mener, at problemstillingen i vid udstrækning slet ikke er kendt af de lokale læger.

“Jeg har lige været sammen med nogle børnelæger. Når de sender en afføringsprøve til deres klinisk mikrobiologiske laboratorium, går de automatisk ud fra, at den bliver undersøgt for alt relevant. Men det er desværre ikke tilfældet, og situationen er under stærk forværring”.

Flemming Scheutz forudser, at en række diagnostiske analyser vil blive nedlagt i regionerne, herunder serologiske analyser for infektioner fra fødevarer såsom campylobakter, eftersom analyserne er både komplicerede og ressourcekrævende.

Hjemtagningen af analyserne betyder også, at SSI’s referencefunktion og rolle som centrallaboratorium er i fare, mener han.

“Når vi taler med regionerne, så tror de, at SSI kan det hele. Holdningen er lidt, “jamen, hvis vi ikke kan finde ud af det, så sender vi det ind til jer”. Og det er lige præcist det, der er bekymrende. Der står godt nok i sundhedsloven, at vi skal være landets centrallaboratorium. Men når diagnostikken ryger ud af SSI, har vi ikke nogen prøver at øve os på, så den ekspertise, vi har, forsvinder. Det er usikkert, hvordan vi også fremover skal være frontløbere i udvikling og overvågning af nye sygdomme”.

Region Hovedstadens hjemtagning af diagnostiske analyser vil følge SSI’s direktør, Nils Strandberg Pedersen, føre til afskedigelser. Sidste år blev 32 medarbejdere ved instituttet fyret, efter at Region Sjælland valgte at hjemtage analyser.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, finder udviklingen bekymrende og vil rette henvendelse til sundhedsministeren.

“Det er uacceptabelt, hvis besparelsesøvelser fører til, at vores mulighed for at finde frem til og føre kontrol med smitsomme sygdomme forringes”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, Flemming Møller Mortensen (S).