12.10.2013
Artikel

Formidler ad omveje

Mette Bjørnsen er uddannet geolog, men bruger det meste af sin tid på at gøre vejlovgivningens krinkelkroge forståelige for Holbæks borgere.

Af Thomas Bøttcher
Der er ca. 675 km kommuneveje og 250 km private fællesveje i Holbæk Kommune. Borgere i kommunen, der vil have en container sat op på deres vej eller lave en ny indkørsel, kommer med stor sandsynlighed til at tale med Mette Bjørnsen. Hun administrerer lovgivningen på området, et arbejde, der til syvende og sidst handler om at kombinere jura og kommunikation.
“Folk ringer ind med alle former for spørgsmål. Det kan være spørgsmål om skiltning eller en grundejerforening, der skal have asfalteret deres fællesvej. Det spænder ret bredt”, fortæller Mette Bjørnsen, der foruden direkte borgerkontakt og sagsbehandling også har kommunikationsopgaver som notatskrivning, udarbejdelse af vejledninger og dagsordenspunkter for de politiske udvalg.
Egentlig er Mette Bjørnsen uddannet geolog, men da geologers jobmuligheder var og er beskedne, måtte hun søge andre veje. En projektansættelse i den daværende Søllerød Kommune førte hende fra tovholder på et projekt om kabellægning af elforsyningen i kommunens vej- og parkafdeling videre til en fastansættelse samme sted. Herefter begyndte kommunen at videreuddanne hende inden for vejområdet, hvilket senere bragte hende til Holbæk.
En tilfældig karrieredrejning, kalder hun det, men der går nu alligevel en rød tråd fra hendes studium, ja endda før, og til vejene i Holbæk, i hvert fald når det drejer sig om sproglig formidling. Mette Bjørn er noget så sjældent som en geolog med en sproglig studentereksamen, og interessen for sprog og kommunikation har været konstant siden gymnasietiden.
“Jeg har det rigtig godt med formidling, og jeg inddrager det i mit arbejde så meget som muligt. Hvis der er noget, jeg tog mig fra universitetet – ud over generelle færdigheder som evnen til at sætte sig ind i nye ting, analysere data og trække essensen ud af stoffet – er det interessen for at skrive en god tekst og få formuleret tingene på en interessant og læseværdig måde uden at gå på kompromis med indholdet”, siger hun.
Sproget som kæphest
“Når jeg skriver til en borger, bestræber jeg mig på at finde et kompromis, hvor paragrafferne er med, men hvor man også udnytter den frihed, der trods alt er til at gøre noget ved læsevenligheden. Det er en balancegang, hvilket selvfølgelig skyldes myndighedsrollen. Vi er nødt til at holde en smule på formerne og bruge de rigtige ord. Hvis en borger anker en af vores afgørelser til Vejdirektoratet, sidder de simpelthen og tjekker formaliteterne i vores afgørelse”.
Mette Bjørnsen tildeler universitetsuddannelsen en del af æren for, at hun har dyrket formidling som disciplin, men der er ikke tale om ubetinget ros. For den gode, læsevenlige tekst bliver ikke prioriteret i nogen nævneværdig grad på de højere læreanstalter, mener hun.
“Inden for forskningsverdenen er måden, du skriver faglige artikler på, ret låst, i hvert fald inden for det område, jeg beskæftigede mig med. Jeg nåede at skrive et par artikler til fagtidsskrifter, og holdningen rundtomkring på redaktionerne er tilsyneladende, at en tekst helst skal være lidt tør og kedelig for at blive taget seriøst. Men ikke desto mindre har det altid været min kæphest at formidle på en spændende måde”.
Og hun har lyst til at gøre mere ved formidlingen. I første omgang vil hun gerne være med til at give kommunens hjemmeside et eftertjek.
“Vi har en relativt omfangsrig hjemmeside, også når man sammenligner os med andre kommuner, men den kunne måske godt tåle et lille eftersyn. Både så vi er sikre på, at den er opdateret på fagspecifikke ting, og også for at kigge på det sproglige. Står tingene formuleret på en fornuftig måde, så folk faktisk forstår, hvad det er, vi prøver at sige til dem? Problemet er selvfølgelig ressourcer. Som det er nu, handler det mest om at rette faktuelle fejl, som vi opdager”, siger hun.
Mette Bjørnsen har indtil videre taget et enkelt efteruddannelseskursus i kommunikation og vil fortsætte med at videreuddanne sig. Og måske på sigt gå efter et job med et større indhold af kommunikationsopgaver.
“Jeg kunne godt forestille mig at fokusere mere på formidling og kommunikation end på det rent faglige, hvis jeg altså får muligheden. Hvis jeg så et stillingsopslag, der var vinklet sådan, vil jeg da helt klart synes, det er spændende”.