12.10.2013
Artikel

“Kæft op’erne” løber med de bedste job

Ikke ét stillingsopslag uden krav om et vidt forgrenet netværk, om stærke skriftlige evner eller om evnen til at stå på en ølkasse og præsentere sin ide, så den sælger billetter. De høje krav til kommunikation stiller de introverte ringere i kampen om de gode stillinger. Men der er lys forude. Kommunikation kan læres af alle – og så er arbejdsgiverne måske ved at få nok af det rene glimmer og glitter.

Af Pernille Siegumfeldt
Starten på bølgendaterer sig tilbage til slutningen af 90’erne, hvor chefer for alvor begyndte at blive uddannet i ledelse frem for at blive forfremmet til chefer, fordi de var dygtige fagpersoner. I den proces blev personlighed pludselig en vigtig kompetence. Det forklarer Einar B. Baldursson, lektor og forsker i arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

“Det var sidst i 90’erne, at ansøgere til lederstillinger – og snart derefter også til akademiker- og specialiststillinger – blev mere interessante, hvis de også løb maraton i deres fritid, lavede gourmetmad, havde helikopterpilotcertifikat eller spillede alle Bachs klaverkoncerter fejlfrit”, siger Einar Baldursson.

“Virksomhederne begyndte at fremhæve betydningen af, at kommende medarbejdere skulle have vidt forgrenede netværk i ind- og udland, have evnen til at holde en stor forsamling i deres hule hånd med flammende båltaler eller være mestre i at formulere sig mundtligt og skriftligt. Talent for kommunikation og formidling blev pludselig regnet for en absolut spidskompetence, og så var det ikke længere moderne at tilhøre den gruppe af fagnørder, vi ellers idealiserede indtil slutningen af 90’erne”, siger Einar B. Baldursson.

Et ufravigeligt krav
At de ekstroverte idealtyper har gået deres sejrsgang på jobmarkedet for højtuddannede de sidste 10-12 år, bekræfter et hurtigt kig igennem stillingsannoncerne alene i de seneste numre af Magisterbladet. Det forventes af bejlerne til stort set samtlige job, at de er udadvendte og har stærke formidlingskompetencer. Her er bare tre eksempler:

“Statsgeolog søges til grundvands- og kvartærgeologisk kortlægning. Gode kommunikative evner kræves”.

“To chefkonsulenter til forskningsprogrammet ved XX. Godt netværk forventes, i Danmark eller udlandet”.

“Kulturhistoriker til XX Kunstmuseum. Skal være udadvendt og have gode sociale evner”.

Men hvad skal staten overhovedet med en geolog, der er supersmilende og imødekommende? Er det ikke vigtigere, at vedkommende bare er en ørn til det med databaser?

Nej, lyder det bestemt fra Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri. Arbejdsgiverne har brug for begge dele. Og kommunikation kommer til at fylde mere og mere i alle typer af akademiske job, vurderer hun.

“Stillingsopslagene afspejler det kommunikationssamfund, vi lever i. Det er svært at være specialist for nedrullede gardiner, for du er nødt til at kunne både samarbejde og vidensdele med andre. Selv om det ikke falder alle naturligt, er det et ufravigeligt krav i dag, at du på den ene eller anden måde er i dialog med dine omgivelser”, siger forskningschefen i Dansk Industri.

Penalhuspiger og notatnørder
At det i en del år efterhånden har stillet de introverte og mindre larmende magistre ringere i kampen om de gode stillinger, er eksperterne ikke i tvivl om.

“Problemet er ikke, at de ikke får job. Men de får de job, der ligger i de mørke hjørner af organisationen. Og så løber “kæft op’erne” med opgaver, hvor det drysser med lidt mere glimmer og glitter”, konstaterer Einar B. Baldursson. Og han mener, det er et kæmpe problem.

“Vi har brug for de fyrtårne, der kan skinne og skabe noget energisk dynamik omkring sig, men der er jo en grund til, at de er ekstroverte. De er afhængige af hurtige stimuli og har ikke et lige så rigt indre liv som de introverte. Det er hos de stille, samvittighedsfulde og mere udholdende, dem, som vi lidt nedladende kalder for penalhuspiger og notatnørder, at de ægte kreative findes. Og dem har samfundet simpelthen ikke råd til at sætte uden for indflydelse. Sat lidt på spidsen plejer jeg at sige, at enhver bestyrelse bør have mindst ét medlem, der lider af en mild depression. Det har alvorlige følgevirkninger, hvis de udadvendte performere alene omgiver sig med nogen, der ligner dem selv”, pointerer Einar Baldursson.

Glimmer kan trænes
Lise August møder i sit job som psykolog og psykoterapeut en hel del af de mennesker, som det ikke falder så let at være kommunikative, hverken mundtligt eller skriftligt.

“De sensitive, mere tænksomme typer oplever, at stiller de sig eksempelvis op for at sige noget foran en forsamling, så er de meget stærkt modtagelige over for tilhørernes ansigtsudtryk og for, hvordan de bliver mødt. Det kræver bl.a. grundig forberedelse af en præsentation, fordi de lettere kan blive bragt ud af fatning. Disse personer vil opleve, at det er stærkt nervepirrende og kræver stor overvindelse at stå der”, siger Lise August.

Men man skal imidlertid passe på med at sætte lighedstegn mellem forsigtig­musen og den indadvendte person, understreger hun.

“Det nytter ikke at kaste en bombe ind fra højre og bede dem stille op her og nu. Men får de den fornødne tid til forberedelse, og bliver de sat ordentligt ind i den kontekst, de skal indgå i, så vil de gøre sig endda meget positivt bemærkede. De er begavede og ser nuancer, andre ikke ser, så de er jo spændende at høre på. Glimmer og glitter kan godt trænes”, lyder Lise Augusts erfaring.

Og kommunikationstræning, det skal magistrene igennem, hvis de vil have en chance på et krævende jobmarked, lyder det fra arbejdsgiverne.

“Dansk Industri ønsker, at man helt fra folkeskolen er opmærksom på at træne eleverne mere intensivt i både mundtlig og skriftlig fremstilling. Ikke alle skal partout være superkommunikatører, men uddannelsesinstitutionerne, også universiteterne, bør adressere formidling som en færdighedstræning”, mener DI’s forskningspolitiske chef, Charlotte Rønhof. 

Kommunikation sniges ind
Den bold har man grebet på Niels Bohr Institutet i København, hvor de fysikstuderende ofte har fravalgt at beskæftige sig mere end højst nødvendigt med musik, dansk og andre kommunikative fag.

“Vores kandidater forventes at have godt styr på fysikken, ligningerne og alt det andet, så det er de andre kompetencer, de får job på, fx evnen til at udtrykke sig klart skriftligt, til at håndtere nervøsiteten i en presset situation, indgå i samarbejder osv. Kommunikation er ikke en direkte del af pensum på vores institut, men vi sniger det ind alle vegne”, fortæller Robert Feidenhans’l, institutleder på Niels Bohr Institutet.

Fx tilbydes nye studerende i studieintroduktionsprogrammet en indføring i, hvordan man griber gruppearbejde an. Studiet er desuden tilrettelagt således, at gamle studerende hjælper de nye.

“Det er en pestilens at være en god fysiker, hvis du ikke kan finde ud af at skaffe dig bevillinger. Så vi betragter samarbejde og præsentationer, men også organisering af fx revyer og foredrag på instituttet som parallel læring. Ikke alle bider til bolle, og jeg vil da også hævde, at der trods alt stadig er plads til de introverte, men dygtige fagnørder, nok ikke i det private erhvervsliv, men i hvert fald på universiteterne”, fastslår Feidenhans’l.

Også Aalborg Universitet anerkender sig et ansvar.

“Det kan ikke være rigtigt, at man kan gennemføre et universitetsstudium uden at bestå en mundtlig eksamination. Jeg mener personligt, at en mundtlig kandidateksamen er at foretrække, fordi de autentisk dygtige får en bedre platform i det mundtlige. Vi arbejder også med at lave præsentationer i grupper, så de studerende får et realistisk indtryk af, hvor godt de trænger igennem. Og på mit eget studium har vi indført et helt semester i eksperimental social psykologi gearet helt præcist mod dem, der ikke automatisk stråler”, forklarer lektor Einar Baldursson.

Samtidig understreger både han og praktiserende psykolog Lise August, at der kan være en modbølge mod den noget ensidige fokusering på kommunikations- og formidlingstalent på vej.

“Det er, som om eftertanken er sat ind, også i erhvervslivet. Jeg tror, det hænger sammen med, at trykket er lettet, og man er mere bevidst om, hvordan ressourcerne skal anvendes. Den nyeste forskning viser, at de sensitive og introverte medarbejdere ofte er på forkant og ekstremt kompetente, når det gælder udvikling. Jeg fornemmer, at den loyale, gedigne medarbejder, som kan bære tingene igennem, så småt begynder at nyde større anerkendelse”, siger Lise August.

Og Einar Baldursson supplerer:

“En klog leder ved godt, at kagen bliver ødelagt, hvis man overdoserer ingredienserne. Derfor vil man i stigende grad sætte sit hold, så der både er udadvendte kommunikatører og de mere kreative, ofte introverte typer. En cocktail af glimmer og vedholdenhed giver bedre plads til dem, der ikke er fødte perfomere”.