17.08.2012
Artikel

Sådan får du nye læsere

Har du lyst til at dele din viden og ekspertise med andre akademikere? Din formidling behøver ikke at stop­pe ved videnskabelige tids­skrifter. To nye mødesteder på nettet tilbyder plads til forskere og andre fagfolk, der vil skrive selv. Kodeord er viden, holdninger og lyst til at fortælle.

Af Lisbeth Ammitzbøll

ForskerZonen.dk hedder et nyt netmagasin, hvor du som forsker eller ekspert selv bestemmer over vinkel og indhold. ForskerZonen.dk er tæt knyttet til Videnskab.dk, der har over 400.000 unikke besøgende om måneden. Vælger du at publicere din viden på ForskerZonen, er du sikret en stor og bred målgruppe.

Til forskel fra Videnskab.dk, hvor ansatte journalister skriver artiklerne, er ForskerZonen stedet for dig, der vil skrive selv. Artiklerne må gerne være længere end gængse nyhedsartikler, og målgruppen er akademikere. Fagudtryk er i orden, bare indholdet også er interessant og forståeligt – for læsere af anden akademisk herkomst.

“ForskerZonen er en platform for vidensdeling for forskere og eksperter, der ønsker at formidle fagligt til andre end deres nærmeste fagfæller. Indholdet kan være alt fra højenergifysik til tyske verber, og det behøver ikke at være dagsaktuelt eller passe ind i mediernes nyhedsstrøm”, fortæller Peter Hyldgård, der er projektchef på ForskerZonen.

Selv om din artikel gerne må være en tand mere akademisk end på Videnskab.dk, skal den stadig være relevant for en bredere offentlighed.

“Vi har valgt at knytte ForskerZonen tæt til Videnskab.dk i håb om, at forskernes viden når ud til en større målgruppe. Målet for ForskerZonen er i sidste ende det samme som for Videnskab.dk, nemlig at stille forskernes viden til rådighed for samfundet og dermed berige den offentlige debat,” siger Peter Hyldgård.

Syv faglige universer
Også DM tilbyder nye muligheder for dig, der vil fortælle andre om dit fag, dine resultater, din viden og din holdning.

“Vores format er et populærvidenskabeligt formidlingstidsskrift med højtuddannede som målgruppe”, siger Anna Dalsgaard, kommunikationskonsulent i DM.

På dm.dk er publicering af faglig indsigt knyttet til DM’s syv faglige universer. Fordelen ved dm.dk er den tætte sammenhæng mellem faglige artikler og andre faglige aktiviteter i form af arrangementer og netværk. Desuden samarbejder DM’s faglige universer med en række faglige selskaber, hvor endnu mere viden om dit fag eller din branche kan udvikles og udveksles.

De to mødesteder, ForskerZonen og DM’s faglige universer, er ikke konkurrenter. Tværtimod er et samarbejde ved at vokse frem.

“Vi kan noget forskelligt, og nogle artikler kan være relevante på begge sites. Derfor har vi en gensidig aftale med ForskerZonen og vil holde hinanden opdateret på indhold og eventuelt udveksle stof, hvis forskeren i øvrigt er indforstået”, oplyser DM’s Anna Dalsgaard.

Forsker glæder sig
At danske forskere nu får mere plads til selv at formidle deres viden, glæder Charlotte Wien, lektor på Syddansk Universitet og forsker i forskningsformidling.

“I dag er det typisk journalister, der sætter dagsordenen, når forskere optræder i medierne. Vi har som samfund brug for, at forskerne selv kommer til orde”, understreger hun.

I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse konkluderer Charlotte Wien, at danske forskere sjældent formidler deres egne forskningsresultater i nyhedsmedierne.

“Forskerne bliver tit brugt, men for det meste bliver de brugt som indsigtsfulde kommentatorer til en aktuel nyhedshistorie. Ofte er dagsordenen bestemt af en konflikt, for eksempel i Mellemøsten, eller af et politisk initiativ, for eksempel et udspil fra regeringen. Meget sjældent handler forskernes udtalelser om deres egen forskning. De bliver brugt som eksperter, debattører og kommentatorer på emner, der tangerer deres forskning. Det er fint for forskerne, der får skabt opmærksomhed om sig selv. Det er fint for journalisterne, der får sat en nyhed i perspektiv. Men det er ikke fint for forskningsformidlingen. Den bliver alt for tynd og tilfældig i forhold til den store mængde relevant viden, der reelt produceres på danske forskningsinstitutioner. Der bliver for mange tomme kalorier. Derfor er det nødvendigt og glædeligt, at der nu skabes mere plads til forskernes egen formidling”, siger Charlotte Wien.