18.08.2012
Artikel

Byrummet som klasseværelse

Berlins gader råber på at blive brugt som en ­levende højskole for unge og andre videbegær­lige, der vil ind under byens overflade. En gruppe danske historikere, kunstnere, filosoffer og ­musik- og sprogkyndige har sat sig for at etablere en højskole efter dansk forbillede i Europas lige nu vigtigste historiske og kulturelle byrum.

Af Pernille Siegumfeldt

De tog begge til Berlin og kom aldrig hjem igen. Den ene for mere end 10 år siden, den anden som ung filosofistuderende på udveksling ved Potsdam Universitet fra RUC i 2006.

Og den begejstring for byen, som i dag – en del år senere – fortsat farver deres fortællinger om Europas førende kulturmetropol, er den måske største drivkraft for Lotte Møller og Laura Haaber Ihle.

Sammen med en række andre danskere med bopæl i eller med anden tilknytning til Berlin er de i færd med at virkeliggøre idéen om at starte en højskole efter dansk forbillede med byen som omdrejningspunkt. Skolen skal efter planen slå dørene op inden årets udgang og vil tilbyde forløb af kortere og længere varighed og målrettet både unge og ældre historie-, kunst- og kulturinteresserede.

“Berlin er et trækplaster i disse år og har så utroligt meget at byde på. Der er så meget mere at komme efter, når man kradser lidt i overfladen”, forklarer 32-årige Laura Haaber Ihle.

Idéen om Berlin Höjskole er lidt over et år gammel. En bestyrelse blev nedsat i efteråret 2011, og der er siden etableret mere formelle kontakter til den danske ambassade og Det Danske Kulturinstitut i Bonn. De første pilotprojekter under højskoleparaplyen bliver afviklet i løbet af efteråret 2012. Hvordan den økonomiske ramme for projektet former sig, er endnu til forhandling, men udgangspunktet er, at Berlin Höjskole skal være et non profit-foretagende, der også fungerer som et udstillingsvindue for dansk kultur i Berlin.

En tilbagelænet livsnyder
Lotte Møller er mag.art. i kunsthistorie og har siden 2001 boet og arbejdet i Berlin dels som udstillingskurator og oversætter på kunstkataloger, dels som producer for andre kunstnere. For halvandet år siden fik hun, sammen med billedkunstneren Jesper Dyrehauge, sit eget udstillingsrum, små fem kvadratmeter i Oderberger Strasse i Prenzlauer Berg, som hun vil bruge en hel del tid på at eksperimentere med, som hun udtrykker det. For Lotte Møller er tanken om et ægteskab mellem det fordomsfri Berlin og den danske højskoletanke helt rigtig.

“Højskolen baserer sig på det nysgerrige samvær og fællesskabet. Det samme kan man sige om kunstscenen i Berlin, hvor folk deler erfaringer og idéer og udstiller sammen på en helt anden måde, end jeg oplevede det i København. Miljøet har en volumen og en internationalitet, som, sammenholdt med de endnu forholdsvis billige leveomkostninger, i den grad har sparket Berlin ind i den stærkeste kunstliga”, vurderer Lotte Møller.

“Der er en overensstemmelse imellem de brede gader og hullerne i vejen og i murene og så den åbenhed, byen møder dig med. Hvor Paris er yndig og eksklusiv, og London er hip og hundedyr, så er Berlin stadig en tilbagelænet livsnyder, som er på vej”, tilføjer hun.

På madras i Berlin-Tempelhof
“Rethink/recycle” er overskriften på et af de kurser, som danner rygraden i efterårets testflyvning af højskolekonceptet. Kurset tager udgangspunkt i forfaldet og genopbygningen af Berlin, designet og den bæredygtige arkitektur, som forsøges praktiseret flere steder i byen. Et andet kursus giver en indføring i Berlin 1920-2020 og byens store indflydelse på dansk og europæisk kulturliv, dengang og nu. Endelig er et forløb undervejs, som vil tilbyde et dybere indblik i den kreative industri, særligt musikbranchen, i Berlin. “Music Börlin” er primært henvendt til gruppen af 18-25-årige, som er indstillet på at sove på madras i en sovesal i den spritnye Tysk-Skandinaviske Friskole i Berlin-Tempelhof.

Ligesom byen er Berlin Höjskole under opbygning og har endnu ikke hverken fast tag over hovedet eller fast økonomisk grund under fødderne.

“Vi prøver os frem og ser, om det kan bære. Vi har masser af idéer til kurser på tegnebrættet, hvis interessen er så stor, som vi tror, den er. Det kunne fx være enormt interessant at tage det modsætningsfyldte historiske miljø under behandling, hvordan byen præsenterer sig selv og de begivenheder, den har lagt jord til, og de intense diskussioner, det kaster af sig”, mener Laura Haaber Ihle.

At det ville være fantastisk at få statsstøtte, så skolen kan koncentrere sig mindre om indtjening end om almendannelse, lægger initiativtagerne ikke skjul på.

“Situationen lige nu er, at vi ikke har nogen penge, men er klar med pilotkurser, som løber rundt økonomisk. Hellere gå i gang end at sidde og vente på, at der er nogen, der kommer med penge. Heldet og mund til mund-omtalen er forhåbentlig med os,” siger Laura Haaber Ihle.