15.06.2012
Artikel

E-læring presser ophavsretten

Ansatte i undervisningssektoren vil i stigende grad opleve, at deres ophavsret udfordres af arbejdsgivere, der vil opruste på e-lærings-fronten. Men arbejdsgivere kan ikke få del i de ansattes ophavsret uden klare aftaler, fastslår juraprofessor.

Af Thomas Bøttcher

Omkring et år efter, at e-lærings-­specialist Asger Harlung forlod en stilling som pædagogisk konsulent på Det Nationale Videncenter for e-Læring ved Århus Købmandsskole, offentliggjorde hans tidligere arbejdsgiver et undervisningshæfte på skolens hjemmeside. Hæftet var forfattet af Asger Harlung under hans ansættelse på skolen og blev offentliggjort i en omskrevet version med en tidligere chef angivet som medforfatter.

Asger Harlungs tekst er beskyttet som et litterært værk ifølge ophavsretsloven. Godt nok havde han givet tilladelse til offentliggørelsen, men ikke til omskrivningen, og dermed var der tale om en krænkelse af ophavsretten.

Også hvis Asger Harlung havde været ansat på Videncentret på tidspunktet for offentliggørelsen, ville omskrivningen være lig en krænkelse af ophavsretten.

I første omgang afviste Videncentret og Århus Købmandsskole Asger Harlungs påstand, men da DM via sin advokat udtog stævning imod skolen, trak den tidligere arbejdsgiver teksten tilbage. Det efterfølgende forlig gav Asger Harlung en kontant kompensation.

Offentliggørelser kræver aftaler
Ifølge Morten Rosenmeier, juraprofessor ved Københavns Universitet og formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde under Akademikernes Centralorganisation (UBVA), rejser Asger Harlungs sag en problemstilling, som formentlig mange ansatte i undervisningssektoren vil mærke til i de kommende år.

“Før var det sådan, at man som lærer underviste, skrev en bog og måske lavede noget undervisningsmateriale, som man så delte ud af. Men undervisningsinstitutionerne konkurrerer i stigende grad med hinanden, og ambitiøse e-lærings-­projekter er et af de områder, der vil blive satset stort på fremover. De koster rigtig mange penge at udvikle, og derfor ønsker skolerne også at få del i lærernes ophavsret i en anden grad end tidligere”, siger Morten Rosenmeier.

Når det – måske lidt overraskende – er den ansatte, der har ophavsretten til noget, som vedkommende ret beset bliver betalt af arbejdsgiveren for at producere, hænger det ifølge Morten Rosenmeier sammen med, at e-læring er en ny form for virksomhed, som fx handelsskoler, VUC’er og professionshøjskoler ikke tidligere har beskæftiget sig med. I juridisk forstand siger reglerne om ophavsret i ansættelsesforholdet nemlig, at arbejdsgivere kun får de dele af den ansattes ophavsret, som er nødvendige for, at arbejdsgiveren kan fortsætte sin sædvanlige virksomhed.

“Hvis arbejdsgiveren vil begynde på noget nyt – og e-læring vil ofte være en ny måde at udnytte de ansattes værker på – er de nødt til at aftale det med de ansatte. Arbejdsgiveren kan ikke ensidigt tiltage sig medarbejdernes ophavsret”, siger Morten Rosenmeier.

Sker det alligevel, bør man sige fra, siger Klaus Liebing, konsulent i DM’s enhed for privatansatte.

“Der er grænser for, hvad man skal finde sig i. Og under alle omstændigheder er det en god idé at henvende sig til DM, hvis man har mistanke om, at arbejdsgiveren krænker ophavsretten”, siger han. Selvom Asger Harlung overvejede, om en sag mod hans tidligere arbejdsgiver måske kunne skade ham selv, fordi e-læringsbranchen trods alt er relativt lille, besluttede han alligevel at tage sagen op.

“Jeg kunne ikke leve med, at de bare uden videre ændrede mit arbejde. Det var uacceptabelt”.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium vil inden længe nedsætte en arbejdsgruppe sammen med UBVA, der skal se på ophavsretten for undervisningsmateriale på professionshøjskolerne.