15.06.2012
Artikel

Kulturkøbmand i Berlin

I 19 år var Per Erik Veng kunstnerisk leder og en ambitiøs chef i spidsen for 300 medarbejdere i DR’s kor og symfoniorkester. I 2007 blev han fyret af DR’s generaldirektør på et diskutabelt grundlag. Bruddet sidder stadig i ham, også selv om han i dag sprudler i et ønskejob i Europas kulturmetropol Berlin.

Af Pernille Siegumfeldt

Fortiden er svær at sidde overhørig, når interviewpersonen hedder Per Erik Veng. Også selvom besøget hos Danmarks ambassaderåd gennem to år i Berlin mest skulle handle om kunsten, kulturen og det diplomatiske benarbejde for at sikre Danmark en solid placering på den vigtigste europæiske scene for de kreative brancher.

Men fortiden er så tæt forbundet med historien om nutiden, så vi bliver nødt til at starte i 2007. Også selvom Per Erik Veng tydeligvis bliver ilde berørt ved tanken om hændelsesforløbet dengang for fem år siden, hvor han befandt sig i offentlighedens søgelys sidst.

Årsagen var daværende generaldirektør Kenneth Plummers spektakulære fyring af Veng fra posten som DR’s orkester- og korchef. Et job, Per Erik Veng havde bestredet i 19 år og – ikke mindst målt på international berømmelse og kunstnerisk kvalitet – med stor succes.

De egentlige bevæggrunde var så tilpas mudrede, at DR’s farvel til Per Erik Veng mødte stor opstandelse og åbenlys kritik hos både bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i DR, kunstnere og kulturpersonligheder.

Protesterne til trods var slaget tabt. Og den i dag 59-årige cand.phil. i musikvidenskab lægger ikke skjul på, at den oplevelse ikke lige kunne børstes væk som fnug på et jakkerevers.

“Efter bruddet fik jeg meget stor støtte og opbakning fra folk, jeg har stor respekt for. Det var nogle meget tætte venner og min familie, der bar mig gennem krisen. Desuden fik jeg kontakt til en coach, som jeg fortsat har kontakt med, og som jeg ikke kan takke nok”, fortæller Per Erik Veng.

Rundede kanter
Som chef stillede Veng store krav til sine medarbejdere i sin søgen efter det optimale, og han var godt klar over, at ikke alle trivedes med at honorere de krav, han stillede.

“Jeg ledede ud fra en ambition om at løfte DR’s kor og orkester op i verdensklasse. Hvis et nationalt symfoniorkester eller et professionelt kor, der koster mange penge at drive, ikke kan klare sig på den internationale scene, kan man med en vis berettigelse stille spørgsmål ved ensemblernes eksistens. Det skulle for enhver pris undgås – og så var der kun én vej”, forklarer Per Erik Veng.

At kanterne er blevet en smule mere rundede, ikke mindst af at have stået en hård personlig krise igennem, er han meget bevidst om.

“Jeg blev faktisk delvist fældet på internationaliteten. Nu lever jeg af den. Derfor er jeg efter krisen landet det helt rigtige sted. Jeg har i dag, trods en meget travl hverdag, fået mere ro i mit liv. Jeg er ikke længere så plaget af en underliggende rastløshed over, at tingene ikke bevæger sig så hurtigt fremad, som jeg kunne ønske mig. Jeg er blevet mere lydhør – og realist”, erkender Per Erik Veng.

Kongehus og Olsen Banden
Få uger efter sit brud med DR blev han tilbudt et job som direktør for et stort orkester i Tyskland. Veng taler flydende tysk. Men hverken psykisk eller familiemæssigt var han klar til at forlade Danmark. I stedet blev han tilknyttet Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han som en del af ledelsen var med til at udvikle konservatoriets aktiviteter i det nye domicil i det gamle radiohus. Samtidig engagerede han sig i konsulent- og bestyrelsesarbejde, bl.a. for barokorkestret Concerto Copenhagen, Bergen Festspillene og Malmøs nye koncerthusprojekt.

Helt klar til udlandet var han til gengæld to år senere, da han blev opfordret til at interessere sig for den ledige stilling som presse- og kulturråd i Berlin. Hvilket omsider bringer os frem til nutiden.

Per Erik Veng efterfulgte den legendariske Uffe Andreassen, der i såvel Paris som Berlin har arbejdet med public & cultural diplomacy. Selv om Per Erik Vengs personlige smag og faglige rødder trækker mest i retning af balletten, Berliner Filharmonikerne og Deutsche Oper, så består hans arbejde i dag i at promovere en langt bredere vifte af genrer og kunstnere – fra design, arkitektur, musik over litteratur og kunst til film.

“Navne som Jussi Adler Olsen, Mads Mikkelsen, Medina, Aura, Lars von Trier, Olafur Eliasson og Per Kirkeby er dagsordensættende for Danmark i tysk kulturliv. Ambassaden hjælper, formidler og understøtter, men forsøger også at have tætte linjer til de nye kreative græsrodsmiljøer. Mange danske kunstnere har valgt at arbejde og bo i Berlin. Byen er igen blevet welt-offen, og det er vigtigt, at Danmark har kontakt til og får inspiration fra forskellige miljøer. Derfor har jeg også engageret mig i projektet om at etablere en dansk højskole i Berlin”, forklarer Per Erik Veng.

I det gamle Østtyskland er der andre dagsordener og en stor lyst til at revitalisere forbindelseslinjerne kulturelt med Danmark. Det danske kongehus og Olsen Banden har kultstatus. Morten Grunwald var i marts i år på triumftog i Leipzig og Berlin. Olsen Banden er en del af den østtyske kulturkanon.

Tyskernes darling
Vigtige satsninger de kommende år centrerer sig om store danske navne som Hammershøi, Carl Nielsen og Søren ­Kierkegaard, hvis anden by, ved siden af København, var Berlin – som det er for mange danskere i disse år, hvor byen er blevet det mest foretrukne hovedstadsrejsemål.

Der er ingen by over og ingen ved siden af Berlin som ressourcestærk kulturmetropol med magnetisk tiltrækningskraft i dagens Europa. Og Danmark har både stærke varer på hylderne og en kolossal velvilje hos den store nabo. Danmark er grundlæggende tyskernes “darling” – et kolossalt gunstigt udgangspunkt for kulturkøbmanden Per Erik Veng.

“I mit job er det vigtigt at huske at afstemme sin kommunikation efter, om det er Berlin, Nord-, Øst- eller Sydtyskland, der skal modtage budskaberne. Tyskland er mangfoldigt med meget forskellige kulturelle dagsordener. Den personlige kontakt er utrolig vigtig hernede, og derfor kan det da godt bekymre mig, at tysk har været et så overset sprog i Danmark gennem mange år. Tyskland er vores største marked, og ikke mindst det ressourcestærke Sydtyskland betragter jeg som et enormt vækstområde for Danmark. De mange muligheder på det nære marked bliver nogle gange overset, når vi diskuterer, hvordan vi kan arbejde os ud af finanskrisen”, mener Per Erik Veng.

Dejligt at arbejde på tværs
Per Erik Veng har i Berlin fået sit ønskejob og en tilværelse med stor livskvalitet, men han har også skullet lære at være diplomat.

“Selv om jeg ikke er vokset op i diplomatiet, har jeg haft en del kontakt med systemet i forbindelse med de internationale satsninger, jeg stod for i DR. Jeg har altid haft stor respekt for det arbejde, ambassaderne udfører, og jeg har heldigvis været i en god skole blandt erfarne kolleger det sidste par år. Man skal lære loyalt at formidle synspunkter for skiftende regeringer. P.t. er der en overvældende interesse i Tyskland for det danske EU-formandskab. Ambassadøren, mine andre chefkolleger og jeg har allerede de første tre måneder været ude i 40-50 sammenhænge for at holde oplæg om Danmark i forskellige fora her i Tyskland”, fortæller han.

Det er altid klogt at indkalde specialister – også i diplomatiet, vurderer ambassaderåden.

“Det gælder både kulturen, men også handelsafdelingen, der hjælper dansk erhvervsliv med at udvikle forretning i Tyskland. Mit bidrag er forhåbentlig at bibringe diplomatiet nye netværk, idéer og vinkler på arbejdet med kultur. Jeg kan stille et netværk til rådighed i både det hjemlige og tyske kulturliv, som det har taget mig et helt arbejdsliv at bygge op. Alle de personlige kontakter er helt afgørende for, at jeg kan udføre dette job bedst muligt. Personligt er jeg glad for at få lov til at arbejde lidt mere på tværs efter mange år, hvor den klassiske musik fyldte alt, også for meget”, siger Per Erik Veng.

Set i bakspejlet var 19 år måske for længe i samme job i DR, vurderer han.

“Jeg var på vej væk fra DR mange gange, men var nok lidt for meget en hjemmefødning, når det kom til stykket. Bruddet i 2007 var nødvendigt, selv om det var hårdt. Jeg er en anden nu end for fem år siden. Det glæder mig også nu igen at besøge og have kontakt med DR. Sløjfen er bundet for mig – og jeg nyder i den grad mit arbejdsliv her i Berlin”.