24.02.2012
Artikel

Høje gebyrer holder forskere væk

“Forskergebyret giver os et dårligt image og efterlader i udlandet det ­indtryk, at vi holder vores samfund lukket med gebyrer. Også derfor bør de fjernes fuldstændigt”, siger formanden for Danske Universiteter.

Af Pernille Siegumfeldt

Et gebyr på knap 10.000 kroner.

Så stor er den regning, som forskere fra udlandet bliver præsenteret for, hvis de søger om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark og skal have en ægtefælle og to børn med.

Det koster nemlig 3.115 kroner for forskeren selv og 2.030 kroner per barn og for den medfølgende ægtefælle at få behandlet en sådan sag i udlændingeservice.

Gebyrerne blev indført i januar 2011 under den forrige regering og er netop steget den 1. januar under den nuværende regering, selv om S og SF i sommer lovede at afskaffe betalingen for netop forskere.

Regningen for sagsbehandlingen er forskernes første møde med Danmark, og det er et kæmpe problem for et lille land, der gerne vil tiltrække de bedste hjerner fra hele verden, lyder kritikken fra flere.

Mette C. Hermannsen, der er ansat til at rådgive og hjælpe udenlandske forskere på IT-Universitetet i København, er ikke i tvivl om, at det får mange kvalificerede forskere til at søge uden om Danmark.

“Vi har af gode grunde ingen statistik, for vi hører jo bare aldrig fra dem. Men jeg hører til gengæld mange historier om, hvilke overvejelser de høje gebyrer giver anledning til hos dem, der alligevel vælger at søge hertil. De synes, det er et heftigt beløb for en ofte langvarig ansøgningsproces, og det får dem ikke ligefrem til at føle sig velkomne. Tværtimod”, forklarer Mette C. Hermannsen.

Brugerbetaling
Også Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og formand for interesseorganisationen Danske Universiteter, mener, at forskergebyret er en brugerbetaling, der skal væk hurtigst muligt.

“Gebyret står endda sjældent alene, for hvis forskeren søger et andet job under sit ophold i Danmark, skal vedkommende betale for at få sin sag behandlet en gang til”, forklarer han.

“10.000 kroner er ikke småpenge for en ung familie. Vi har brug for disse mennesker, og vi burde gøre alt for at hjælpe dem til rette i vores samfund. I stedet pålægger vi dem en afgift. Det burde vi helt frafalde”, pointerer Jens Oddershede.

Hidtil har universiteterne ikke haft beføjelse til at tilbyde at betale sagsomkostningerne for de internationale forskere, der søger til Danmark. Uddannelsesminister Morten Østergaard har for nylig meldt ud, at han er parat til at give tilladelse til, at universiteterne selv klarer både papirarbejdet og betalingen af forskernes ansøgningsgebyrer.

Det er bare ikke godt nok, lyder svaret fra Jens Oddershede.

“Forskergebyret er stadig en brugerbetaling, også selvom den i stedet pålægges universitetsadministrationen. Ordningen giver os stadig et dårligt image og efterlader i udlandet det indtryk, at vi holder vores samfund lukket med gebyrer. Også derfor bør de fjernes fuldstændigt”, fastslår Danske Universiteters formand.

En nylig rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om forskeres karriere­veje fastslår, at der årligt ansættes cirka 350 forskere med udenlandsk statsborgerskab på universiteterne i Danmark. Det betyder, at hver tredje nyansatte forsker på professor-, lektor- og adjunktniveau er udlænding. Knap 60 procent af dem kommer direkte fra stillinger i udlandet. Rapporten skelner ikke imellem, hvor mange udlændinge der er fra andre EU-lande, og hvor mange der er borgere fra et såkaldt tredjeland.