24.02.2012
Artikel

Udlændinges trivsel kræver målrettet indsats

Den indiske stjerneforsker fra højeste kaste, som er vant til privatsekretær og limousine-chauffør. Israeleren, der ikke kan få sit barn i en jødisk skole, og den amerikanske adjunkt, hvis mand forgæves har søgt efter arbejde. Alle er potentielle kunder i Mette C. Hermannsens butik. Feel-good officeren på IT-Universitetet fungerer som trivselskonsulent og problemknuser for universitetets udenlandske forskere.

Af Pernille Siegumfeldt

Til trods for at mange af dem er nomader, der har gjort det til en livsstil at forfølge en akademisk karriere uden skelen til landegrænser, står spørgsmålene i kø, når udenlandske forskere søger job på et dansk universitet.

Faktisk bliver spørgsmålene flere og flere, jo højere oppe i hierarkiet forskerne befinder sig. Den erfaring har Mette C. Hermannsen gjort igennem de tre år, hun har arbejdet som feel-good officer på IT-Universitetet i København. Lige fra de bliver godkendt til et job på universitetet, er det feel-good officerens opgave at guide og rådgive de udenlandske forskere om alt fra skat, pension, boligforhold og kulturforskelle til, hvordan klippekortet virker i S-togene, og hvorfor det fungerer dårligt med kærnemælk i kaffen.

“De etablerede forskerstjerner har høje forventninger og er heller ikke blege for at stille høje krav. Samtidig kommer mange, jo ældre de bliver, med både børn og ægtefæller, så de har brug for at vide alt om institutioner, skoler, boligforhold, karrieremuligheder for den medfølgende mand eller kone osv”., forklarer Mette C. Hermannsen.

Ved udgangen af 2011 var 45 af IT-Universitetets i alt 63 ph.d.-ansatte udlændinge. 32 af universitetets 61 adjunkter, lektorer og professorer kommer ligeledes fra udlandet. Alt i alt har godt 63 procent af den samlede stab et andet pas end det danske, og procentuelt ligger IT-Universitetet lunere end alle andre universiteter, når det gælder rekruttering udefra. Mette C. Hermannsen vurderer, at en række globale samarbejder med bl.a. Indien og Kina og en stærk faglig profil har været med til at give uddannelsesstedet et godt ry blandt forskerne, og de kommer fra så forskellige lande som Vietnam, Korea, Columbia og Italien.

“Vi har bygget et anerkendt brand op igennem de 12 år, vi har eksisteret. Fx er vores games-afdeling anerkendt i hele verden. Mange søger job hos os, fordi vi fagligt rager op i landskabet”, forklarer Mette C. Hermannsen.

Mange udfordringer
Det er imidlertid langtfra bare en walk in the park at lande i lille, selvbevidste København, og det kan til tider være vanskeligt for feel-good officeren at leve op til de forventninger, som ligger indbygget i hendes titel.

“Kultursammenstødene er en af de store udfordringer. Forestil dig at være stjerneforsker fra højeste indiske kaste og vant til egen chauffør og privatsekretær og så pludselig blive bedt om at booke sine egne flybilletter. Eller at komme fra de strikse hierarkier i fx amerikanske og britiske uddannelsesmiljøer og så skulle vænne sig til at være dus med både rektor og de studerende. Der er mange udfordringer i hverdagen, også for udlændinge, der er åbne, veluddannede og udstyret med et stort mentalt overskud”, forklarer Mette C. Hermannsen.

IT-Universitetet har etableret en såkaldt buddy-ordning, hvor udenlandske forskere bliver parret to og to til at hjælpe hinanden gensidigt med at få styr på alle hverdagshurdlerne, fx spørgsmål om cykelparkering, internetopkobling og vejen til nærmeste printerrum. Som regel er det først, hvis de store problemer melder sig, at de stiller på feel-good officerens kontor.

To hunde, en kæreste og et badekar
“Familiens trivsel topper listen over de problemer, vores udenlandske medarbejdere henvender sig om. Fx hvis ægtefællen ikke kan få job, hvis børnene føler sig isolerede eller har svært ved at falde til i skolen, hvis det er svært at få plads på en international skole, eller familiens yngste ikke må blive i børnehaven, fordi de flytter over en kommunegrænse. Den slags kan i værste fald vælte læsset og betyde et farvel til ellers velfungerende medarbejdere. Vi har for nylig oplevet, at en dygtig ung brasiliansk kvinde måtte forlade os, fordi hendes mand efter mange måneders forsøg måtte opgive at finde et arbejde”, forklarer Mette C. Hermannsen.

De høje gebyrer, som forskerne skal lægge for overhovedet at få deres arbejds- og opholdstilladelse behandlet af udlændingeservice, falder mange internationale forskere for brystet. Når de først er i landet, er det forhold vedrørende skat, pension og ikke mindst bolig, hun får henvendelser omkring.

“Hvis du kommer med et lille barn, to hunde og en kæreste, der insisterer på at få et badekar, er det næsten umuligt. Hvis du bare kommer langvejsfra og ikke har så store fordringer, er det bare rigtig, rigtig svært at få en god bolig. Med hensyn til pension forstår vores internationale medarbejdere ikke, at de er tvunget til at sætte deres penge i en bestemt pensionskasse og oveni bliver beskattet med 60 procent, når de trækker pensionen ud, fordi de forlader landet igen efter nogle år. Vi savner i det hele taget et godt materiale, der på engelsk forklarer om skat, overenskomster og aftaler. Det ville være en stor hjælp”, siger Mette C. Hermannsen.