27.01.2012
Artikel

Norge mangler akademikere

Både danske og svenske akademikere hilses velkommen i Norge, hvor der er stor mangel på højtuddannet arbejdskraft. Der er ingen arbejdsløshed i Norge, og skatten er lavere end herhjemme.

Af Martin Ejlertsen

I Norge er der ingen arbejdsløshed for akademikere. Sådan lyder de tørre fakta om vores broderland. Døren til Norge står desuden vidt åben for både svenske og danske akademikere, fordi manglen på højtuddannet arbejdskraft er så stor, at der er brug for importerede akademikere. Det pointerer formand Knut Aarbakke hos Akademikerne, som er Norges centralorganisation for 13 akademiske medlemsforbund med omkring 155.000 medlemmer.

“Der er og vil blive et stort behov for akademisk arbejdskraft fra de andre nordiske lande. Vi har allerede i dag eksempelvis læger og ingeniører fra andre nordiske lande, men jeg tror, det vil øges i fremtiden. Så vi håber, at både svenske og danske akademikere vil arbejde i det norske samfund, for der er brug for dem”, siger Knut Aarbakke.

Arbejdsløsheden for akademikere i Norge er med 1,1 procent i november 2011 så godt som ikke-eksisterende. Jobmarkedet i Norge ser desuden fortrinligt ud. Ifølge det norske Arbeids- og velferdsdirektorat (NAV) er ledigheden i Norge på bare 2,4 procent, og der anslås at mangle over 60.000 personer på arbejdsmarkedet i Norge.

Lønsituationen er modsat herhjemme også i betydelig fremgang. Den seneste lønprognose fra tredje kvartal 2010 viste, at den gennemsnitlige månedsløn for akademikere i Norge ligger på 45.300 kroner. Det svarer til cirka 44.000 danske kroner og er nogenlunde det samme som gennemsnitslønnen for akademikere, som er medlem af DM. Skatten er dog lavere i Norge, og den norske lønprognose for 2011 viser ifølge Norges Statistisk sentralbyrå desuden en stigning.

“Prognosen lige nu siger en generel stigning i lønnen på 4,2 procent i 2011 i Norge, så det lander vel et sted mellem 3 og 5 procent”, siger seniorrådgiver hos Statistisk sentralbyrå Harald Lunde.

Forbedret vejledning og solid økonomi
Når det gælder akademikeres arbejdssituation, er det ifølge Knut Aarbakke især de naturvidenskabelige og økonomiske discipliner, som har klaret sig godt i Norge. Men også læger, tandlæger, psykologer og biologer har haft nemt ved at finde arbejde. Arkitekter har ligesom herhjemme og i Sverige derimod haft det sværere, men også for dem ventes der fremgang. Humanisterne er oftest den akademiske gruppe, som har haft sværest ved at finde fast arbejde i Danmark. Men i Norge går det betydeligt bedre for den gruppe.

“Mange humanister får beskæftigelse i den offentlige sektor. For en del humanister som eksempelvis historikere kan det tage lidt længere tid at finde relevant arbejde end for teknikerne som ingeniører, som ofte får arbejde, før studiet er færdigt”, siger Knut Aarbakke.

Den opsigtsvækkende udvikling for de højtuddannede i Norge skyldes ifølge Knut Aarbakke forbedret vejledning af de studerende under studietiden. Desuden sørger et stort generationsskifte for, hvor mange er på vej på pension, at også nyuddannede har nemt ved at finde arbejde. Og så er den norske økonomi solid og har klaret sig fint igennem finanskrisen i forhold til andre lande. Efterspørgslen efter store norske eksportvarer som olie, gas og fisk har været jævnt høj, ligesom prisen for netop de næringskilder har været det. Det har hele det norske samfund nydt godt af.

“Arbejdsløsheden ligger under 3 procent, og det er lavt, og det vil den i de kommende år fortsat være. Langt de fleste akademikere vil klare sig rigtig godt, fordi der er stor efterspørgsel, og vi har behov for endnu flere akademikere i fremtiden”, siger Knut Aarbakke.