16.09.2011
Artikel

En duft af business

Erhvervsrettet kompetenceudvikling er absolutte plusord hos to nye dekaner på landets store humanistiske fakulteter. Universiteterne skal uddanne humanister, der kan samarbejde med kineserne i stedet for at forsøge at konkurrere med dem.

Af Pernille Siegumfeldt
Intelligente praktikforløb, brobygger­initiativer, learning labs, mentorordninger, studentervæksthuse, nye fagkombinationer, særlige elitetilbud, cv-skrivning og profilfag.

Hylderne i afdelingen for erhvervsrettede kompetencer bugner med slagtilbud til nye og kommende studerende på landets to store humanistiske fakulteter i Aarhus og København.

Som dokumenteret af Magisterbladet i dette nummer (side 20-22) har de studerende på bl.a. dansk, historie, retorik, dramaturgi og litteraturvidenskab længe tørstet efter at få flere kompetencer, der kan give dem bedre kort på hånden, når de skal ud at søge job. To nye dekaner på landets store humanistiske fakulteter er mere end parate til at imødekomme de studerendes behov.

“Vi taler ikke længere om enten-eller. I dag går diskussionerne snarere på, hvordan vi opnår både-og. Vi tænker i dag aftagermarkedet ind i vores uddannelser med den største selvfølge, og vi udvikler vores fag, så de i størst mulig grad orienterer sig imod de virksomheder, museer og andre organisationstyper, der skal ansætte vores kandidater. Men vi er meget bevidste om, at vi samtidig skal bevare den faglige kerne i vores uddannelser”, siger Ulf Hedetoft, der i juni blev udnævnt til konstitueret dekan ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Også på Aarhus Universitets Humanistiske Fakultet er der nye stemmer på ledelsesgangen. Prodekan for uddannelse Marianne Ping Huang tiltrådte lige inden sommerferien, og hun vil gerne træde på speederen og gøre de humanistiske kandidater endnu mere “omverdensvendte”, som hun kalder det.

“Universiteterne og de humanistiske fagområder må forholde sig til, at de studerende har en bevidsthed om, at deres uddannelse skal have en samfundsrelevans. De vil ikke længere vente med at beskæftige sig med “verden udenfor”, til de engang når til vejs ende i studierne. De kommer i dag ofte med meget præcise forventninger om, hvad de vil, og fakultetet arbejder på at gøre uddannelserne langt mere handlingsorienterede helt fra begyndelsen”, forklarer Marianne Ping Huang.

Humaniora + it = vækst
Spørgsmålet er, om det kolossale fokus på arbejdsmarkedskompetencer kan undgå at ske på bekostning af den akademiske fordybelse og den klassisk teoretiske lærdom.

“Man kan godt tage noget på én hylde og samtidig også tage noget på en helt anden”, bedyrer Ulf Hedetoft, der dog samtidig erkender, at det er vanskeligt fx at proppe flere fag ind i kandidatuddannelser med i forvejen lave konfrontationstimetal.

“Men vi overvejer at gå nye veje, fx indlægge akademisk praktik og andre former for viden og udvikle tæt arbejdsmarkedskontakt i flere uddannelser eller stille som krav til vores studerende, at de gennemfører kurser eller hele semestre på et fremmedsprog. Vi vil også meget gerne have ministeriets accept af at lægge fx ekstra fremmedsprogs- og kulturundervisning ind som et elitetilbud til de studerende på humaniora, der måtte ønske det, men det vil alt sammen kræve en opgradering af disse uddannelsesforløb med flere ECTS-point”, uddyber Ulf Hedetoft.

I de nye kandidatstudieordninger på humaniora ved Aarhus Universitet er et helt semester helliget de såkaldte profilfag, der tilbydes de studerende på tværs af de klassiske disciplinære grænser.

“På semestret kan de studerende tilegne sig konkrete kompetencer inden for kommunikation, undervisning, undersøgelsesdesign, projektledelse osv. I samme forløb får de studerende over fire kursusdage tilbudt karrierevejledning med cv-skrivning og udarbejdelse af præsentationer, og de hører oplæg fra arbejdsgivere og kandidater i arbejde. Vi prioriterer meget højt, at de studerende på vores fem profilfag møder hinanden på tværs af disciplingrænserne. De møder kan være med til at drive nye idéer frem”, vurderer Marianne Ping Huang.

I hendes optik er tværfaglighed og projektorienterede arbejdsmetoder også en styrkelse af universitetets andre dimensioner.

“Jeg hylder jo ikke entydigt “erhvervsretning”, men jeg hylder handlekraft på baggrund af viden og evne til refleksion. Vores begreb om viden skifter karakter i disse år. Viden skal bidrage til samfundet, såvel nationalt som globalt. Det er også en del af vores agenda. Vi skal ikke forsøge at konkurrere med kineserne, men vi skal blive bedre til at samarbejde med dem. Vi kan jo se, at humanisterne med deres kulturskabende og innovative kompetencer klarer sig godt og står stærkt på det nye arbejdsmarked, også i en krisetid. Aarhus Universitet satser bl.a. på educational it og digital humanities, fordi der er vækstpotentiale i områder, hvor fx kulturformidling, pædagogik og andre humanistiske fag kobles med de nye digitale muligheder og vidensfelter. Samme potentiale ligger i den forskning, der anvender den nyeste teknologi. Det bliver spændende at se, hvad der sker, når den første generation af ikke-immigranter ind i den digitale verden for alvor kommer i gang”, siger den nye prodekan.

Plads til nørder og generalister
Så længe Ulf Hedetoft sidder i førersædet på Humanistisk Fakultet ved Københavns Universitet, vil han drive uddannelserne fremad, så de studerendes kompetencer så vidt muligt matcher aftagernes, herunder erhvervslivets, behov. Dermed er han helt på linje med opdraget for det såkaldte Aftagerråd, som videnskabsministeren nedsatte i august, bestående af repræsentanter fra store private og offentlige virksomheder, fagforeninger, erhvervslivets organisationer samt bestyrelsesformænd og rektorer fra en række universiteter.

“Jeg er optaget af, at vi gør mere, end vi har gjort, for at gøre de studerende erhvervsparate. Ca. halvdelen af vores kandidater ender i job et godt stykke uden for deres snævre fagområde. Arbejdsmarkedet ændrer sig, og det må universitetsuddannelserne indrette sig efter, fx ved at udvikle nye fagkombinationer, ved at skabe platforme for samarbejder mellem humaniora og naturvidenskab osv. Dog skal vi huske, at humaniora alene hos os omfatter 110 forskellige uddannelser. Man kan ikke anvende one size fits all-princippet på dem alle, og står det til mig, er vi også i fremtiden forpligtet til at uddanne både nørderne og generalisterne og alt det midt imellem”, fastslår Ulf Hedetoft.