02.09.2011
Artikel

SF-plan i modvind

SF’s afbureaukratiseringsudspil fik et uheldigt afsæt efter en gigantisk regnefejl. Men selv en mindre ambitiøs plan vil møde stor modstand, siger ekspert. Kommunaldirektører ryster på hovedet.

Af Thomas Bøttcher
“Man kan jo sige så meget. På en måde kan jeg ikke forstå, at han ikke bare sagde 6.000 medarbejdere. Så havde man jo 2.000 flere at spare væk”.

Aalborgs kommunaldirektør, Jens Kristian Munk, har svært ved at tage SF-formand Villy Søvndals udspil om at spare 4.000 akademikere, chefer og administrativt personale i kommunerne seriøst. Det samme har Kommunernes Landsforening (KL), der er gået i rette med SF’s talgrundlag. I forbindelse med fremlæggelsen af planen hævdede SF, at der var blevet ansat 7.500 ekstra administrative medarbejdere i kommunerne siden folketingsvalget i 2007. Det reelle tal var imidlertid ca. 1.700, når elever, fleksjobbere, ledige i aktivering og overførte statslige stillinger blev fratrukket, viste KL’s dataudtræk.

Men selv en langt mindre ambitiøs SF-plan vil møde modstand i Aalborg.

“Siden kommunalreformen, da vi blev lagt sammen med Sejlerflod, Nibe og Hals kommuner, har vi sparet 10 pct. på administration årligt. Det blev vedtaget, at der ikke skulle være flere administrative medarbejdere end i den gamle Aalborg Kommune, og det har vi overholdt”, siger Jens Kristian Munk.

Ingen effekt på beskæftigelsesområdet
End ikke på beskæftigelsesområdet, hvor der ifølge en opgørelse fra Min A-kasse kom 2.504 nye sider med lovændringer, bekendtgørelser og vejledninger i løbet af årets første tre måneder, vil SF’s forslag have nogen effekt, siger direktør i Aalborg Kommunes beskæftigelsesforvaltning Preben Buchholt, der har gennemgået SF-udspillet for Magisterbladet.

“Hvis du sparer som foreslået, så sparer du varme hænder og ikke kolde, for det er sagsbehandlere, der sidder med det her, ikke bureaukrater”, siger Preben Buchholt om de to elementer i udspillet, der berører beskæftigelsesområdet, nemlig en sygedagpengeændring og en fjernelse af kontanthjælpsloftet.

I Aarhus Kommune, der på grund af budgetbesparelser nedlægger 700 stillinger, hvor administrationen alene tegner sig for en tredjedel af de samlede besparelser, mener kommunaldirektør Niels Højbjerg, at begrebet bureaukrati er misvisende.

“De bureaukrater, vi har ansat, er en bred vifte af folk. Det er folk, der laver fornyelsesprocesser, folk der laver økonomi, udviklingsarbejde og it-implementering, alle mulige gode ting, som er helt nødvendige for omstillingen af den offentlige sektor. Langt de fleste af de akademikere og bureaukrater, vi har ansat, er helt uundværlige for at forny og drive butikken. Det er ikke dem, der har skylden for vores problemer”, siger han.

Afbureaukratisering virker sjældent
Hvis en kommende regering med SF iværksætter et afbureaukratiseringstiltag, vil det langtfra være første gang, det sker. Schlüter-regeringen iværksatte den såkaldte “operation regelstorm”, hvor kommunerne blev pålagt at effektivisere sig til besparelser, mens den nuværende regerings egen regelforenklingskampagne i dag ikke tiltrækker sig den store opmærksomhed. Hvilket langtfra er tilfældigt, mener lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Bjerre Mortensen. Han forsker i bureaukratiets udvikling i Danmark fra midten af 1980’erne til i dag og peger på, at afbureaukratisering kræver ekstremt stort politisk fokus.

“Erfaringen er, at du typisk vinder noget ved, at der er nogle lavthængende frugter, du kan hive ned af træet, som ikke har den store effekt. Men hvis du virkelig skal ind at skære bort, løber du typisk panden mod muren efter et år eller to, for da finder man ud af, at reglerne eller medarbejderne havde en funktion”.

Han mener desuden, at såkaldt afbureaukratisering ofte er ren politik i forklædning.

“Typisk bliver afbureaukratisering solgt som noget, alle er enige om, for ingen partier er jo uenige om, at overflødigt fedt skal skæres bort. Men når man så kigger konkret på det, opstår uenigheden. Det gælder for det aktuelle forslags vedkommende, fx ambitionen om at lette udliciteringskravene”, siger Peter Bjerre Mortensen.

Og selvom SF i sit udspil beskylder regeringen for at være skyld i det voksende bureaukrati, vil en ny regering ikke nødvendigvis føre til mindre bureaukrati, vurderer han.

“I løbet af de sidste 20 år er der kommet mange flere love og bekendtgørelser, men det er svært at se nogen partifarveeffekt”.