13.05.2011
Artikel

Inger Støjberg om ulige barselsvilkår: “Jeg vil ikke gøre noget som helst”

Regeringen vil ikke forbedre mænds mulighed for at tage barsel, efter at reglerne i den centrale barselsfond har vist sig at diskriminere mænd. Det kom frem på et samråd i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.

Af Thomas Bøttcher
Regeringen afviser at øremærke barsel til mænd, som S-SF foreslår i deres nye ligestillingsudspil. Hensynet til familiernes frie valg vægter regeringen højere end oppositionens argument om, at det såkaldt frie valg i realiteten erstattes af en økonomisk overvejelse i familierne, og hvor mandens højere løn i sidste ende er den tungtvejende grund til, at kvinder i Danmark tegner sig for 91 pct. af den samlede barsel.

Det var udgangspunktet for et åbent samråd i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, hvor den centrale barselsudligningsfond for 650.000 danskere var til debat. Anledningen var en artikel i Jyllands-Posten, der – som det allerede i efteråret blev dokumenteret i Magisterbladet – viser, at det næsten udelukkende er kvinder, der reelt har adgang til fonden.

For selvom loven på papiret reserverer 21 af de 29 uger til en “fælles periode” for forældrene, er det på grund af ordningens samspil med andre love reelt kun 9 af ugerne, som manden har adgang til.

Da det på forhånd var udelukket, at regeringen ville være åben for udvidelse af de nuværende to ugers øremærket barsel til mænd, havde oppositionen valgt en anden taktik: Hvad med bare at stille mænd og kvinder lige? For regeringen gentog jo igen og igen, at den skam gerne vil have mænd til at tage mere barsel.

S: Regeringen er hyklerisk
“Det klinger hult i mine ører, når man på den ene side siger, at man gerne vil have mænd til at tage mere barsel, men på den anden side ikke vil gøre noget for at sikre muligheden for det. Rigtig mange unge familier er presset på pengepungen, og derfor træffer man den mest økonomisk fordelagtige beslutning”, lød det fra ligestillingsordfører Julie Rademacher (S). Hun bad derfor beskæftigelsesministeren forklare, hvad hun ville gøre ved den skæve fordeling af ugerne i barselsfonden. Implicit i hendes spørgsmål lå en udvej for beskæftigelsesministeren. Vil man ikke øremærke mere barsel til mænd, kunne en ny borgerlig politik på området være, at man dog øgede fædres mulighed for at tage barsel via ordningen, ved fx at udvide antallet af uger.

Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) eftertrykkelige svar lød:

“Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget som helst, for jeg mener, tingene fungerer, som de skal. Det er korrekt, at udbetalingen fra fonden i praksis kommer kvinderne til gavn, men det er fuldstændig overensstemmende med ordningens formål”, sagde Inger Støjberg, der under samrådet også pegede på at “loven primært skulle sikre ligestilling gennem øget beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder i den fødedygtige alder”.

Ingen af udvalgets medlemmer valgte her at konfrontere Inger Støjberg med, at arbejdsgivernes tilbøjelighed til at ansætte kvinder ifølge evalueringsrapporten ikke har ændret sig, i de fem år loven har virket.

SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen ville vide, om ikke beskæftigelsesministeren var enig i, at fædre har et naturligt krav på at være tæt sammen med barnet, og om ikke politikerne skal understøtte denne mulighed. Også her var beskæftigelsesministeren klar i mælet:

“Jeg mener ikke, vi får lykkeligere familier ved, at det er Folketinget, der bestemmer”.

Ligestillingsminister Lykke Friis (V), der også var til stede under samrådet, supplerede:

“Hvor er det lige, at regering og stat skal gå ind og intervenere?”, lød det fra Lykke Friis, der flere gange henviste til, hvad en studerende havde formanet hende til: “Lad min privatsfære være”.