08.04.2011
Artikel

Virkeligheden ind i Videnskabs­ministeriet

Magistrene er sluppet nådigere igennem finanskrisen end forudset af de fleste. Alligevel var den hævdede ubalance mellem deres kompetencer og erhvervslivets behov tema på en konference om fremtidens humaniora.

Af Pernille Siegumfeldt
Virksomhederne skal have øjnene op for magistrenes særlige kompetencer, og humanisterne skal blive mere erhvervsparate og entreprenante.

Sådan lød budskabet fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, da hun 21. marts skød en stort anlagt konference om fremtidens humaniora i gang. Konferencen var arrangeret af ministeriet i samarbejde med en række universiteter.

“Der er i dag en ubalance mellem de kompetencer, som dimittenderne tilegner sig under deres studier, og de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger. Det skal der ændres på. Vi skal have humaniora ud i virkeligheden. Og vi skal have virkeligheden ind på humaniora”, fortalte Charlotte Sahl-Madsen en stopfyldt aula på Aarhus Universitet.
Hvorvidt virkeligheden også har indfundet sig i Videnskabsministeriet, tillader DM’s formand, Ingrid Stage, sig at tvivle på. Hun sad på tilhørerpladserne under konferencen, og hun er forundret over den præmis, som arrangørerne havde lagt ned over konferencen.

“For fem, ti og femten år siden hævdede man også, at magistrene var ude af trit med udviklingen, og at deres kunnen var for “langhåret” for arbejdsgiverne. Dengang var ledigheden blandt humanister høj. Finanskrisen har vist os, at det langtfra holder stik i dag. Tværtimod er det lykkedes for de humanistiske kandidater at klare sig bedre igennem en periode med lavkonjunkturer end flere andre akademiske faggrupper, og også hos dimittenderne er der gode takter at spore”, konstaterer Ingrid Stage.

Der viser sig konstant nye åbninger og vækstområder for magistrene på arbejdsmarkedet, understreger DM’s formand.

“Engang var det enestående solstrålehistorier, at direktøren i et pensionsselskab var filosof, eller at cand.mag.en i engelsk blev kommunikationskonsulent i Dansk Industri. I dag vrimler det med den type medarbejdere blandt DM’s medlemmer, ligesom magistrene også for alvor har formået at få fat inden for den offentlige administration”, siger Ingrid Stage.

Humanionics

Hvor vigtige humanisternes kompetencer er nu og i fremtiden for erhvervslivet, blev bekræftet af flere talere på konferencen. Blandt andre Bodil Due, tidligere dekan ved Aarhus Universitet og nu formand for en arbejdsgruppe for uddannelse i fremmedsprog under Videnskabsministeriet.

“De sproglige uddannelser har en kolossal betydning for Danmarks vækst, og det er et kæmpemæssigt problem, at fx fransk er ved at glide helt ud af professionshøjskolernes læreruddannelser”, sagde Bodil Due.

“Vi skal arbejde for, at engelsk bliver et folkeskolefag fra de helt små klasser, suppleret med et andet fremmedsprog, også tidligere i folkeskolen. Vi skal gøre mere for at stimulere børns interesse for fremmedsprog, og så er det på tide, at vi begynder at se tosprogethed som en ressource”, fremhævede Bodil Due.

Alan Irwin, dekan ved CBS, kaldte det for “humanionics”, når et forhold som fx klimaforandringerne bringer de humanistiske videnskaber ind i virksomhederne med økonomisk fordel. Og endelig fortalte kandidatstuderende Maibrit Dessau Borkfeldt, hvordan studerende på Københavns Universitet havde indført et garagemiljø efter amerikansk forbillede på humaniora, hvor fagene kan mødes på tværs.

“De kompetencer, jeg erhverver mig, når jeg på mine danskstudier læser Blixen og Kierkegaard, bliver meget tydeligere for mig, når jeg skal formidle det over for folk udefra”, fastslog hun.