25.02.2011
Artikel

OK 11: ren vedligeholdelse

Resultatet af de offentlige overenskomster betyder faldende realløn i den toårige overenskomstperiode. DM’s formand ærgrer sig over, at AC-forliget på statens område ikke førte til forbedrede arbejdstidsregler på universiteterne.

Af Thomas Bøttcher
Der er ikke mange nye lønkroner at hente for ansatte i det offentlige i den kommende overenskomstperiode.
På statens område er der over de næste to år aftalt en generel lønstigning på 3,15 pct., men eftersom prisudviklingen forventes at blive omkring en procent højere, er der i praksis tale om en reallønsnedgang.

Hertil kommer, at knap halvdelen af lønstigningen – 1,48 pct. – på grund af den såkaldte reguleringsordning ryger direkte tilbage til arbejdsgiveren, inden den overhovedet bliver udbetalt som løn.

Ud over de aftalte generelle lønstigninger forventer parterne en lønstigning på 0,9 pct. pr. år på grund af de lokale tillægsforhandlinger.

Finansministeriets hovedkrav om længere arbejdstider og mere individuel fastsættelse af lønnen blev afvist af lønmodtagernes organisationer.

Mens den smalle lønramme ifølge DM’s formand, Ingrid Stage, var forventelig, er hun skuffet over, at det ikke lykkedes at opnå forbedringer på andre og mindre løntunge områder under forhandlingerne om AC-overenskomsten med Personalestyrelsen.

Hovedkrav mødte hård modstand
Det gælder især forholdene for løstansatte undervisere på universiteterne, som ikke er omfattet af en overenskomst, ligesom hun også på universitetsområdet på forhånd havde stillet krav om bindende arbejdstidsregler med henblik på at bremse det udbredte og ubetalte merarbejde, som i dag ikke bliver anerkendt af arbejdsgiverne.

“AC-forhandlingerne på statens område førte ikke til de gennembrud, som DM havde håbet på i forbindelse med arbejdstid på universiteterne og en normalisering af ansættelsesforholdene for timelærere og eksterne lektorer. Det er beklageligt, at der ved en overenskomst, hvor der ikke var mange midler at gøre godt med, ikke var vilje fra arbejdsgivernes side til at gennemføre nødvendige oprydninger, som økonomisk ikke ville have haft betydning. Dette gælder ligeledes det højt prioriterede krav om barsel øremærket til fædre”, siger Ingrid Stage.

På nær enkelte forbedringer er der ifølge Ingrid Stage således tale om en “ren vedligeholdelsesoverenskomst”.
Forbedringerne gælder blandt andet en justering af stillingsstrukturen og tillæg for videnskabeligt personale ved en række institutioner under Kulturministeriet, en forhøjelse af tillæg til seniorforskere og -rådgivere ved arkiver, biblioteker og museer under Kulturministeriet fra 62.100 kr. til 67.100 kr. og en forhøjelse af tillæg til studielektorer ved universiteterne fra 49.800 kr. til 54.800 kr.

Resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det kommunale og det regionale område var ikke kendt ved redaktionens afslutning.