12.11.2010
Artikel

Nye ledere i statens rugekasse

Op imod 40 procent af statens ledere går på pension inden for de næste 10 år, og jagten på nye talenter er gået ind. I Kulturarvsstyrelsen er fire medarbejdere udpeget til et pilotprojekt. Arkæolog Jørgen Westphal er en af dem.

Af Pernille Siegumfeldt

Jørgen Westphal er specialist i yngre stenalders tragtbægerkultur og har nørdet med restaureringen af dysser og jættestuer, siden han blev bachelor i arkæologi i 1994. Måske er han også en af fremtidens ledere i staten.

For snart et år siden blev konsulenten og tre andre kolleger i Kulturarvsstyrelsen prikket på skulderen og spurgt, om de ville deltage i et talentudviklingsprogram, der har til formål at rekruttere potentielle kandidater til fremtidens chefposter. Selvom ambitionen aldrig har været det store hjørnekontor, sagde Jørgen Westphal ja tak.

“Det tiltaler mig, at jeg kan få lov at prøve nogle ting af, uden at det automatisk forventes af mig, at jeg søger en lederstilling efterfølgende. Det er ikke noget før-lederkursus”, understreger han.

“Omvendt har jeg, lige siden jeg startede i Fortidsmindekontoret i 2008, selvfølgelig deltaget i diskussioner om, hvordan de administrative rammer for den faglige arkæologi bør forme sig. De er jo afgørende for, hvordan kulturarven bliver forvaltet”, siger den 44-årige cand.mag. i arkæologi og psykologi.

Som en del af pilotprojektet har Jørgen Westphal netop været udstationeret en uge på en anden statslig arbejdsplads. I Kulturministeriets departement var han føl hos en kontorchef.

“Det har været lærerigt at deltage i kontorchefmøder og spise uformelle frokoster sammen med de øvrige chefer i Departementet. De tænker utroligt politisk, og omdrejningspunktet er ministerbetjeningen, hvor vi her i Kulturarvsstyrelsen orienterer os meget mere imod borgerne”, forklarer konsulenten.

Afdramatiserer og nuancerer
Selv om han har gravet en hel del med skeer siden 1994, hvor han blev bachelor fra Aarhus Universitet, er det administrative ikke nyt for ham.

“Før 2008 lå restaurationsarbejdet i regi af Nationalmuseet, men siden vi flyttede til Kulturarvsstyrelsen, har jeg ofte fungeret som sagsbehandler, fx på udgravningsprojekter og sager vedrørende museumslovens bestemmelser om fredede fortidsminder”, forklarer han.

“Arkæologiske udgravninger kræver jo også, at du både kan lægge et budget, levere en fyldestgørende afrapportering og i det hele taget fungere som projektleder”, tilføjer han.

37 timers undervisning, en udstationering på en anden statslig arbejdsplads og en række opgaver, der smager lidt af fugl. Sådan er talentprojektet skruet sammen for de i alt 20 deltagere fra institutioner og styrelser inden for kulturområdet. I Kulturarvsstyrelsen er det vicedirektør Anne Mette Rahbæk, der har været med til at udvikle konceptet.

“Vi satser på at gøre udfordringerne i lederjobbet mere håndgribelige gennem opgaver, udveksling og konkrete projekter, der har elementer af ledelse i sig. Dygtige fagfolk har ofte nogle forestillinger om lederjobbet, der måske ikke altid holder stik. Ved at gøre det meget hands-on håber vi at kunne afdramatisere og nuancere det billede”, siger Anne Mette Rahbæk.

Selvom programmet ikke er mere omfattende, fører det vitterligt til mere afklaring, vurderer Jørgen Westphal.

“Jeg opfatter mig på ingen måde som et særligt ledertalent og kan indimellem føle, at jeg sælger skindet, før jeg har skudt bjørnen, fx ved at stille op i et projekt som det her. Omvendt har jeg efterhånden en bred erfaring fra både udgravninger, museumsverdenen og nu også Departementet, og jeg synes, det er vigtigt, at det faglige aspekt får meget vægt, også i administrationen”, siger Jørgen Westphal.