24.09.2010
Artikel

Tema om stress: Stresspolitik bliver i skuffen

Luftsteg og vindfrikadeller. Mange virksomheder har formuleret deres helt egen opskrift på et arbejdsliv uden stress. Nogle opskrifter er oven i købet gode. De bliver bare ikke brugt.

Af Lisbeth Ammitzbøll

Scenen er sat. Alle er mødt op. Nu sidder de og venter. Direktion, mellemledere, medarbejdere. En topleder siger velkommen og giver ordet til DM’s udsendte konsulent i stress.

En halv time senere er lokalet blæst for ledere. Topledelsen er gået, mellemlederne har fulgt trop. Kun medarbejderne sidder tilbage for at deltage i en halv dags oplæg og debat om stress og strategier.

Sådan går det i virksomhed nummer 1. Sådan går det også i virksomhed nummer 2. Men i virksomhed nummer 3 bliver ledelsen siddende. Forklaring?

Denne virksomhed havde lige mistet to nøglearbejdere. Begge medarbejdere var sygemeldt på ubestemt tid efter sammenbrud, fremkaldt af stress.

“I de to første virksomheder var velviljen hos ledelsen stor. Ellers havde man ikke ønsket at bruge en halv arbejdsdag for en masse medarbejdere til at forebygge stress. Men i den tredje virksomhed stod ledelsen med et konkret problem, som den var nødt til at løse, hvis virksomheden skulle overleve. Her havde man på en brat og ubehagelig måde opdaget, hvad stress kan koste på bundlinjen”, fortæller DM’s konsulent i arbejdsmiljø Lisbeth Møller.

Stressede uden støtte
Meningerne er delte blandt DM’s medlemmer, når det gælder deres egen virksomheds evne til at tage hånd om stressramte medarbejdere. Det viser en undersøgelse fra CASA af det psykiske arbejdsmiljø.

Svarene fra DM’s privatansatte medlemmer falder i to nogenlunde lige store grupper. Den ene halvdel svarer “ja” til, at deres virksomhed er god til at tage hånd om stressramte medarbejdere. Den anden halvdel svarer nej.

Om man svarer ja eller nej, afhænger især af ens eget stress-niveau. Blandt undersøgelsens stressede medarbejdere mener kun to ud af ti, at virksomheden er god til at håndtere stress.

Svarene overrasker ikke erhvervspsykolog Majken Matzau:

“Flere og flere virksomheder har stress­politikker og stresskurser, men anstrengelserne er tit forgæves, fordi de ikke er forankret i konkrete, daglige, fastlagte strategier for, hvordan ledelse, HR og medarbejder skal agere. Ofte består en virksomheds stresspolitik i nogle vage formuleringer om, at “man skal vise hensyn og hjælpe hinanden” og “at en medarbejder skal kontakte sin nærmeste leder, hvis han eller hun føler sig stresset”. Den type stresspolitik er uprofessionel og gavner ikke arbejdsmiljøet ret meget, fordi den placerer ansvaret for stress alene hos medarbejderen. Og stress er ikke bare medarbejdernes ansvar. Stress er ledelsens ansvar”, fremhæver Majken Matzau.

Ledere hjælper sjældent
Alligevel vil en mellemleder alt for sjældent reagere ansvarsfuldt og fornuftigt, hvis han eller hun bliver opsøgt af en stresset medarbejder.

“Mellemlederen vil typisk henvise problemet til medarbejderens privatliv, det kan være en skilsmisse eller en forælders dødsfald eller problemer med børnene”, siger DM-konsulent Lisbeth Møller.

En anden klassisk reaktion fra ansvarsforskrækkede ledere er ifølge Majken Matzau myten om den perfektionistiske medarbejder.

“Myten går ud på, at det især er meget ansvarsbevidste perfektionistiske medarbejdere, der får stress. Ny forskning viser, at det er forkert, men myten trives alligevel på direktionsgangene, blandt de stressramte selv samt blandt mange behandlere”, fortæller hun.

Stress er strukturelt
Stressramte medarbejdere er dyre for virksomheden. Tid, viden og udvikling går tabt under månedlange sygemeldinger. Så hvorfor bliver virksomheder ikke bedre til at håndtere stress?

“Stress er strukturelt. Man får som medarbejder ansvar for at løse en opgave, uden at indflydelsen følger med. Man kan ikke hyre og fyre, man er afhængig af bidrag fra andre afdelinger, man kan ikke ændre projektets formulering, og man har altid for få ressourcer. Alligevel står man med det fulde ansvar for, at et projekt lykkes. Det er skæve og svært gennemskuelige vilkår, og det er i høj grad stressfremkaldende. Mellemlederne er selv medarbejdere og har det samme problem. Det er meget svært at lave om på, da de arbejder i det samme hierarki“, siger erhvervspsykolog Majken Matzau.

DM’s konsulent i psykisk arbejdsmiljø, Lisbeth Møller, siger efter mange års samtaler med stressede medlemmer:

“Generelt er ledelserne enten selv for travle til at tage hånd om stressramte medarbejdere, eller de er for uoplyste eller for ligeglade. Dårlige ledere bliver jo sjældent fyret”.