18.06.2010
Artikel

Rejsehold gør op med efteruddannelse

Drop de ineffektive kurser på professionshøjskolerne til fordel for intern efteruddannelse på folkeskolerne. Og opret et helt nyt sektorforskningsinstitut med 200 ph.d.er og – om 8-10 år – en forskningsbaseret læreruddannelse. Sådan lyder anbefalingen fra regeringens rejsehold.

Af Thomas Bøttcher

De danske skoleelever skal fagligt ligge i top fem i verden.

Sådan lyder en af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) 2020-drømme. Vejen dertil går over en massiv oprustning på folkeskoleområdet – og ikke mindst en oprustning af de lærerkræfter, der skal sætte vores børn i stand til at konkurrere med lande som Singapore, Korea, Finland og Canada. Lærerne er nemlig den enkeltfaktor i skolesystemet, der har størst betydning for, hvad eleverne lærer, hedder det i de anbefalinger, der for nylig blev fremlagt af regeringens såkaldte rejsehold.

Et centralt paradigme i anbefalingerne er da også styrket kompetenceudvikling af lærerne, hvor Danmark halter bagefter. Skulle de danske lærere eksempelvis efteruddannes lige så meget som i de fem lande, hvor lærerne får mest efteruddannelse, så skal de danske lærere efteruddannes tre gange så meget som i dag. Det er en bekostelig affære, og derfor foreslår rejseholdet en mere effektiv og rationel efteruddannelsesform end den, der hidtil har været tradition for herhjemme.

“Først og fremmest skal man prioritere, at der uddannes flere specialister. Ligesom vi har lavet læsevejledere til indskolingen, skal vi have vejledere til andre fag. Og så siger vi til skolerne, kom nu i gang med at lave jeres egen efteruddannelse med interne kompetenceforløb, studiekredse eller besøg på andre skoler”, siger Jørgen Søndergaard, formand for rejseholdet.

Efteruddannelsesfokus har været skævt
Et andet rejseholdsmedlem, Mats Ekholm, professor ved Karlstads Universitet, uddyber:

“Traditionen i Danmark er, at nogle få fra skolen tager kurser på professionshøjskolerne. Men det er også den mindst effektive metode. Efteruddannelse af professionelle mennesker handler meget om at sætte normer for arbejdet. Ikke kun om at lugte til og smage på en teknik, men også om at etablere en overenskomst for, hvordan man bedriver arbejdet. Og mange skal deltage samtidigt, hvis man reelt vil omsætte det til en ny praksis. Det viser de sidste 30-40 års forskning i in-service training”.

På professionshøjskolerne er man tilsyneladende enig i, at fokus i efteruddannelsen af lærere har været skævt.

“Jeg kan godt følge pointen, og den er delvis rigtig. Det er en god idé at organisere efteruddannelse tæt på praksis og i direkte samarbejde med en skole eller en kommunalforvaltning. De sidste 6-7 år er bevægelsen også gået i den retning. Det er nemmere at gøre med større institutioner og kommuner og enkeltskoler, men ellers er jeg ret enig”, siger Steffen Svendsen, direktør for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling ved VIA University College.

“Sæt fart for helvede”
En anden og mere langsigtet anbefaling fra rejseholdet går ud på at skabe en forskningsbaseret læreruddannelse, hvor forskere underviser de studerende. Rejseholdet vurderer, at det først er realistisk at oprette skolen om 8-10 år, da de relevante lærerkræfter ikke findes i dag. I mellemtiden foreslår rejseholdet, at der oprettes et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling. Instituttet skal uddanne 200 ph.d.er, der ifølge rejseholdet skal forske i “hvordan undervisningen i folkeskolen påvirker forskellige børns læring”.

Ved præsentationen af anbefalingerne for regeringstoppen var budskabet fra svenske Mats Ekholm kort og kontant:

“Det er en lille satsning, men den er nødvendig, hvis I skal komme i klasse med Korea, Singapore, Finland og Canada. Det er investeringspenge. Så mit råd til jer er: Sæt fart for helvede”.

Formanden for DM Professionshøjskoler, Hans Beksgaard, maner dog til forsigtighed.

“Det vil være rigtig godt, hvis anbefalingen fører til mere pædagogisk forskning og ikke mindst en alsidig pædagogisk forskning. Derfor er det bekymrende, at de meget specifikt peger på, at det skal være en sektorforskningsinstitution, for det lugter meget af en politisk styret forskningsindsats”, siger Hans Beksgaard.

“Skærpede adgangskrav er helt ude i hampen”
“Alle med en ungdomsuddannelse kan komme ind på læreruddannelsen i Danmark”.

Sådan skriver rejseholdet i sit 360-graders-eftersyn af folkeskolen, og holdet anbefaler på den baggrund en skærpelse af adgangskravene ikke mindst til linjefagene.

Men antagelsen er forkert. I forbindelse med den seneste reform af læreruddannelsen i 2007 blev netop optagelseskravene til linjefagene skærpet i bekendtgørelsen.

Disse krav samt en indviklet linjefagsstruktur har siden været stærkt medvirkende til, at læreruddannelsen har haft store problemer med at tiltrække studerende til en række linjefag, som ligger højt på den politiske prioriteringsliste.

Formanden for professionshøjskolelærerne i DM, Hans Beks­gaard, kalder rejseholdets anbefaling “helt ude i hampen”.

“Man risikerer at gentage de eklatante fejltagelser fra den seneste reform, der førte til, at der stort set ikke var nogen, der søgte fagene. Og følger man anbefalingerne, vil det være nemmere at blive optaget på ingeniørhøjskolen eller som matematikstuderende på universitetet”.