04.06.2010
Artikel

DM’ere: Ja til reform af efterløn

En bred politisk alliance afviser at pille ved efterlønnen, men et stort flertal af DM’s medlemmer ønsker reformer.

Af Thomas Bøttcher

Mens hverken regeringen eller oppositionen vil røre ved efterlønnen i deres respektive genopretningsplaner for den danske økonomi, mener et stort flertal af DM’s medlemmer, at politikerne skal kigge efterlønsordningen efter i sømmene.

Således siger 72 pct. af DM’s medlemmer i en elektronisk rundspørge, at den nuværende ordning skal reformeres, mens 20 pct. ønsker at fastholde efterlønsgarantien.

Størst tilslutning til en reform er der blandt DM’ere mellem 40 og 49 år, hvor 78 pct. mener, at efterlønsordningen bør reformeres, mens 18 pct. siger nej. Blandt medlemmer under 40 år siger 74 pct. ja til reformer, hvorimod lysten til reformer daler til 60 pct., når det gælder de 50 til 59-årige. I denne gruppe vender 35 pct. tommelfingeren nedad til reformer – dobbelt så mange som i gruppen af 40 til 49-årige.

Vidensarbejde nedslider også
Adspurgt om, hvorfor efterlønsordningen bør reformeres, peger 36 pct. af de 550 deltagere i undersøgelsen på, at ordningen frem for at være en garanti til alle på arbejdsmarkedet i højere grad bør sikre ydelser efter behov. Tilsvarende giver 19 pct. udtryk for, at efterlønnen godt kan være en ordning, hvor der skelnes mellem manuelt arbejde og vidensarbejde.

Mange deltagere i undersøgelsen hæfter sig dog ved, at ikke kun manuelt arbejde slider folk ned. Som en respondent lakonisk siger: “Tanken om, at det kun er Jens Vejmand, der bliver nedslidt, er forældet”.

En anden uddyber: “Lige nu vil jeg gerne arbejde længere end til de 65 år (der er ca. 20 år til). Men med det pres, man lever med som vidensarbejder i staten i dag, er der en god sandsynlighed for, at jeg er kørt flad som 65-årig og gerne vil gå af til den tid”.

For 26 pct. af deltagerne i undersøgelsen spiller hensynet til samfundsøkonomien en afgørende rolle for deres tilslutning til en efterlønsreform. Mange peger samtidig på, at det skal være mere attraktivt at fortsætte på arbejdsmarkedet.

“Man er nødt til at se på efterlønsordningen. Men der skal være fokus på en model, hvor efterløn fortsat er en mulighed, men hvor det også skal være attraktivt at fortsætte med at arbejde for dem, der ikke er nedslidte”, lyder en kommentar. 

Det skal være attraktivt at fortsætte
Ønsket om at gå på efterløn før de 65 år er – måske knap så overraskende – størst blandt de DM-medlemmer, der befinder sig tættest på efterlønsalderen, de 50 til 59-årige.

Her giver 30 pct. udtryk for, at de ønsker at trække sig tilbage, før de fylder 65 år, hvilket stemmer overens med, at 35 pct. fra denne gruppe afviser reformer. Blandt de 40 til 49-årige ønsker 24 pct. at trække sig tilbage, før de fylder 65, mens den tilsvarende andel blandt DM-medlemmer under 40 år er 12 pct.

I denne gruppe er der i øvrigt udbredt skepsis til efterlønsordningens fortsatte eksistens. Kun 3 pct. af DM-medlemmerne under 40 år tror, at efterlønsordningen findes, når de fylder 60 år.

Hvem bruger efterlønnen?
Procentdel af forsikrede over 60 år på efterløn fordelt efter a-kasse

 Fødevareforbundet (NNF)
 66,5 pct.
 Faglig Fælles a-kasse (3F)  63,0 pct.
 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL)
 57,8 pct.
 Handels- og Kontorfunktionærer (HK)  55,1 pct.
 Metalarbejdere  51,9 pct.
 Lærere (DLF)  50,9 pct.
 Ledere  36,6 pct.
 Magistre (MA)  24,8 pct.
 Økonomer (CA)  22,1 pct.

Kilde: Danmarks Statistik 2010