14.05.2010
Artikel

Juraprofessor: Danmark straffer grænsegængere

At danske myndigheder på en række sociale områder straffer grænsearbejdere som de mange tusinde danske grænsearbejdere går imod hele essensen i EU-medlemskabet. Det mener juraprofessor i socialret.

Af Martin Ejlertsen

Medlemskabet i Unionen skal gøre det nemt for EU-borgere at arbejde og bevæge sig over grænserne. Men det er ikke tilfældet for danskere. De bliver på en lang række områder derimod straffet af de danske myndigheder, hvis de bevæger sig over grænserne og bor i udlandet. Den danske praksis går imod hele essensen af at være medlem i EU. Det slog professor dr.jur. Kirsten Ketscher fast på en konference om sociale sikringer i EU på Københavns Universitets juridiske fakultet i begyndelsen af maj.

På konferencen diskuterede en række eksperter følgerne af en ny EU-forordning, som blandt andet får stor indflydelse for danske grænsearbejdere. De danske myndigheder fjerner med forordningen muligheden for, at danske grænsearbejdere kan få dagpenge i Danmark, selv om de i årevis har betalt til en dansk a-kasse.

Kirsten Ketscher pointerer, at den form for praksis går imod det unionsretslige rationale om, at jo mere man bevæger sig over grænserne, jo flere rettigheder får man.

“Det danske rationale er derimod nærmere, at jo mere man sidder på sin bag inden for de danske grænser, jo bedre rettigheder får man. EU-Domstolen fortolker, at det skal være en fordel at bevæge sig over grænserne i EU. Man skal ikke straffes for det, men det bliver man i dag i Danmark”, siger Kirsten Ketscher.

Hver dag pendler over 20.000 danske grænsearbejdere fra hjemmet i Sverige til arbejdet i Danmark. Med den nye EU-forordning straffer den danske regering denne voksende gruppe, fordi de fra den 1. maj 2010 fratages muligheden for at få dagpenge, selv om de har betalt til en dansk a-kasse i årevis. Regeringen fortolker nemlig den nye EU-forordning således, at det ikke længere er muligt at få en såkaldt Miethe-status. Men ifølge juraprofessor på University of Poiters i Frankrig, Jean Phillip Lhernoud, eksisterer der stadig tvivl om, hvorvidt forordningen har disse følger.

“Der kan jo opstå nye sager på dette område for grænsearbejdere, og derfor er det interessant at vide, om Miethe-dommen stadig er relevant”, siger Jean Phillip Lhernoud.

Grænsearbejdere er kastebolde
Men forordningen fjerner muligheden for at få Miethe-status, mener projektmanager i EU-Kommissionen Silvia Kersemakers, som har arbejdet med udformningen af den nye EU-forordning.

“De fuldtidsledige får med den nye forordning flere muligheder for at finde arbejde i det land, hvor de senest var beskæftiget. Derfor vil det i fremtiden blive sværere at søge om Miethe-status med den nye forordning, end det tidligere har været. Men nu må vi se, om der kommer nye sager ved EU-Domstolen, og hvordan det i så fald vil gå”, siger Silvia Kersemakers.

Hun pointerer, at problematikken mere handler om, at kompleksiteten i systemet skaber problemer, end om, hvorvidt man overhovedet kan få udbetalt dagpenge.

Men måden, systemet er skruet sammen på, gør grænsearbejdere til kastebolde mellem a-kasserne. Den form for sagsbehandling tager alt for lang tid, pointerer Lars Whitt, som er koordinator for borgerportalen Øresunddirect.

“Det tager ofte flere måneder at sagsbehandle overflytningen af svenske og danske grænsearbejdere mellem de respektive landes a-kasser. Det er jo ikke kun et problem for danskere. Der er mange svenskere, som arbejder i Danmark og har deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. De betaler en høj afgift til en dansk a-kasse, men når de bliver arbejdsløse, skal de melde sig ind i en svensk a-kasse og får lavere svenske dagpenge”, siger Lars Whitt.