11.12.2009
Artikel

Man må da ikke have arbejde på efterløn?

Af Ghita Uldbaek

Mange magistre ved ikke, at de kan arbejde, samtidig med at de er på efterløn. Det har vist sig ved de fyraftensmøder, som MA inviterer de over 60-årige til rundt om i landet.

“Der er mange magistre, som ikke længere kan klare fuld tid, men som gerne vil fortsætte med at arbejde. Mange af dem er gået ned i tid uden at blive kompenseret med efterløn, fordi de ikke troede, at dette var en mulighed”, konstaterer MA’s efterlønskonsulent, Per Magelund.

Virkeligheden er, at man kan arbejde næsten alt det, man vil, og få suppleret op med efterløn til en fuld arbejdsuge. Hvis man fx går en dag ned i tid om ugen (som er minimum), kan det give op til 38.000 kr. i efterløn på årsbasis som supplement til arbejdet.

Det er mest attraktivt at gå på efterløn, når man opfylder det såkaldte 2-års-krav. Hvis man venter med at gå på efterløn i mindst 2 år, efter efterlønsbeviset er udstedt, og i samme periode har arbejde, der svarer til i gennemsnit 30 timer ugentligt, så modregnes ens pensioner langt mere lempeligt i efterlønnen, og der optjenes ret til skattefri præmier af det efterfølgende arbejde.

Fyraftensmøderne har også vist, at mange lader være med at gå på efterløn, fordi de tror, at de så ikke længere optjener ret til den skattefri præmie, men det er heller ikke rigtigt. Hvis man alligevel vælger at gå ned i tid, så gør det ingen forskel, da der udløses en skattefri præmie, hver gang man har arbejdet 481 timer, hvilket svarer til et kvartals fuldtidsarbejde.

Arbejdet modregnes i efterlønnen
“Ordningen hedder “fleksibel efterløn”, og det er netop en fleksibel og suveræn måde at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på”, siger Per Magelund.

“Mange af vores medlemmer har skabt sig deres egne nicher, efter de er gået på efterløn. Nogle er gået ned i tid på deres arbejdsplads, nogle er blevet højt specialiserede konsulenter, andre igen driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Mulighederne er ubegrænsede”.

Når man arbejder og er på fleksibel efterløn, så modregnes arbejdet i efterlønnen time for time. Det betyder, at timelønnen kan være så høj, det skal være, så længe arbejdsgiveren kontrollerer arbejdstiden.

Mange har dog såkaldt ukontrollabelt arbejde, hvor de fx får et aftalt beløb for at udføre en konkret opgave, og hvor lønnen ligger fast, uanset hvor lang tid der bruges på opgaven. Et eksempel er en freelance-oversættelsesopgave, som netop mange magistre har.

Ved den type opgaver omregnes lønnen til timer ved brug af en fastsat omregningssats, der sikrer, at man tjener mere end dobbelt så meget pr. time, som man ville få på en times efterløn (maksimumsats). Det kan altså altid betale sig at arbejde.