30.10.2009
Artikel

Byggekrise koster arkæologer jobbet

Arkæologer fyres i højt tempo på de danske museer, der er hårdt ramt af krisen i byggeriet. Enkelte store anlægsprojekter skaber dog lyspunkter.

Af Thomas Bøttcher

Efter flere hektiske år, hvor arkæologer med skalpeller og pensler løb spidsrod mellem bulldozere og gravemaskiner på de danske byggepladser, er de fede tider nu slut for de arkæologiske museer i Danmark. Den dybe krise i byggeriet har forplantet sig til museerne, og netop de museer, der under byggeboomet var mest aktive, er også dem, der lige nu er hårdest ramt.

Moesgaard Museum ved Århus beskæftigede i den travleste periode 40-50 arkæologer, men er nu nede på under 20. På Odense Bys Museer er fem arkæologer netop blevet afskediget, mens 12 tidsbegrænsede stillinger ikke er blevet forlænget, hvilket svarer til en halvering af antallet af beskæftigede arkæologer ved museet.

På Horsens Museum er situationen den samme. Under højkonjunkturen har museets arkæologer foretaget undersøgelser af et 127 hektar stort nyt industriområde ved Gedved, ligesom der har været mange udgravninger på en 10 km lang motorvejsstrækning mellem Horsens og Ølholm. Den arkæologiske del af disse anlægsprojekter er nu under afslutning, og med ét slag er 12 af museets fastansatte arkæologer blevet opsagt fra 1. november. Tre tidsbegrænsede ansættelser er ikke forlænget. Også her svarer afskedigelserne til en halvering af den arkæologiske medarbejderstab. 

Udgravninger ikke for sjov
“Vi er ekstremt konjunkturafhængige. Så længe der er anlægsprojekter, er der også udgravninger, men når byggeriet går i stå, forsvinder vores indtægter i samme tempo”, siger Lars Pagh, tillidsrepræsentant for arkæologerne på Horsens Museum.

Årsagen er den enkle, at næsten alle arkæologiske udgravninger i Danmark er bygherrefinansieret. Det vil sige såkaldte nødudgravninger, der ifølge museumsloven skal bekostes af bygherrerne, når et museum vurderer, at der af hensyn til fortidsminderne skal foretages udgravninger af en kommende byggeplads.

Museernes muligheder for at hyre arkæologisk arbejdskraft er altså helt afhængig af den aktuelle byggeaktivitet i det område, museet dækker.

For arkæologerne i Horsens kom fyringerne da heller ikke som en stor overraskelse.

“Det var lidt af et blodbad, men det er jo reelt nok, når der ikke er penge til arkæologi”, siger Anders Christian Christensen, en af de opsagte medarbejdere.

Han har pendlet mellem jobbet på Horsens Museum og familiens bopæl i Århus, siden han blev færdiguddannet i 2008. I den korte tid, der er gået siden opsigelsen, har tankerne endnu ikke kredset om fremtidige job. En ting står dog klart: Hans kommende arbejdsplads skal som minimum kunne nås i pendlerafstand fra Århus.

“Jeg har familie og børn i Århus, så det er ret vanskeligt at rykke teltpælene op. Det er vel heller ikke holdbart i længden at flytte fra sted til sted, hver gang der er et konjunkturudsving. Af samme grund spørger jeg selvfølgelig også mig selv, om jeg skal finde på noget andet at lave. Jeg har dog ingen ide om hvad, og det ville også være træls at skulle sadle om nu, når jeg har brugt så lang tid på uddannelsen og føler, jeg er kommet godt i gang”, siger Anders Christian Christensen.

Lyspunkter
Hans navn vil derfor næppe være at finde blandt de ansøgere, der går efter et job på Københavns Bymuseum, der står over for en enorm opgave i forbindelse med metro-udvidelsen i København. Museet forventer at kunne beskæftige op til 65 arkæologer i løbet af de 3-4 år, der er afsat til opgaven. Foreløbig har museet ansat otte feltledere og udgravningsansvarlige, der skal stå i spidsen for udgravningerne af Rådhuspladsen, Kongens Nytorv, Gammel Strand og Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Museet har indtil videre modtaget mere end 500 ansøgninger, og ikke kun fra Danmark.

“Arkæologerne er afhængige af de infrastrukturelle satsninger i samfundet, og i udlandet mærker man også finanskrisen. Vi udvælger dem, som er mest kompetente, og det indebærer jo også andre end danskere”, siger Joakim Thomasson, leder af museets antikvariske afdeling.

Et andet stort anlægsprojekt, der giver jobmuligheder for arkæologer i hårde tider, er Femern Bælt-forbindelsen. Byggeriet forventes at starte i 2012, og Museum Lolland Falster, der har ansvaret for de arkæologiske udgravninger, regner med at ansætte 30-40 arkæologer til opgaven.