30.10.2009
Artikel

Sanktioner fører til lavere løn

Når ledige trues med sanktioner fra a-kassen, kommer de hurtigere i arbejde. Men truslen fører til mindre kvalificeret arbejde med lavere løn og får derfor langvarige konsekvenser, viser ny undersøgelse.

Af Martin Ejlertsen

Trusler som nedsatte dagpenge får ledige hurtigere i arbejde. Men det arbejde, som truslerne fører til, er oftere lavere lønnet og samtidig oftere deltids- end fuldtidsarbejde. Det viser en ny undersøgelse om sanktioner mod ledige fra det svenske forskningsinstitut under Arbejdsmarkedsdepartementet, Institut for Arbejdsmarkedspolitisk Vurdering (IFAU). 

“Bliver en ledig truet med en sanktion fra a-kassen, accepterer den ledige oftere et job med en lavere indkomst end ellers”, siger ph.d. i nationaløkonomi Johan Vilkens, som har været med til at lave undersøgelsen.

Han forklarer, at det billede gerne opstår, fordi sanktionstruede ledige søger arbejde mere bredt og intensivt og samtidig sænker kravene til jobbet for at undgå en sanktion.

I forskningsprojektet studeres alle heltidsarbejdsløse, som var indskrevet på den svenske arbejdsformidling i årene 1999-2004. Og sanktionerne gør en forskel: Ledige, der stilles over for sanktioner, kommer i arbejde 23 procent hurtigere, end de ellers ville have gjort. Til gengæld tager arbejdsløse mindre kvalificerede job, når de stilles over for sanktioner, og de er mere tilbøjelige til at tage deltidsarbejde. Samtidig accepterer de en lavere løn. Konsekvenserne ved sanktioner er derfor langvarige, fastslår undersøgelsen.

Banebrydende undersøgelse
Resultaterne i den svenske undersøgelse er opsigtsvækkende. Det er nemlig første gang, et forskningsprojekt påviser sammenhængen mellem, hvilke slags job ledige påtager sig, og hvad lønnen for det arbejde er, når de står over for sanktioner. Det forklarer professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer.

“Det er interessant at vide, om det samme mønster også gør sig gældende i Danmark, for det ved vi ikke. Det tyder på, at ledige, der stilles over for sanktioner, får dårligere job, end de er kvalificeret til. Resultaterne lægger derfor op til, at vi også analyserer de langsigtede følger af sanktioner mod ledige herhjemme”, siger Michael Svarer.

Han har tidligere undersøgt, om sanktioner mod ledige fører til kortere ledighed. Men hans undersøgelse fokuserede ikke på, hvorvidt sanktioner mod ledige også fører til job med lavere løn, som tilfældet ofte er i Sverige. I Michael Svarers undersøgelse fra 2007 analyserede han data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og sammenkoblede det med tal fra databasen Amanda, hvori der bliver registreret sanktioner mod ledige.

“Vi ved derfor, at sanktioner får ledige hurtigere i arbejde. Men vi ved ikke, om sanktioner fører til job med lavere løn, og om arbejdet kun er af kort varighed og derefter på sigt fører til ledighed igen. Det er altså kun de korte følger, vi ved noget om herhjemme”, siger Michael Svarer. 

Forskel på sanktioner
I Sverige findes flere forskellige former for sanktioner. I undersøgelsen har forskerne fokuseret på, hvad der sker, når man siger nej til “anvist arbejde”. Takker man nej til et anvist arbejde i Sverige i dag, får den ledige 25 procent mindre i bidrag i 40 dage. Takker man nej igen, halveres bidraget, som helt forsvinder, hvis man også takker nej tredje gang.

Johan Vilkens kan på baggrund af den svenske undersøgelse ikke direkte konkludere, om sanktioner over for ledige er godt eller dårligt.

“Sanktioner gør, at arbejdsløsheden med tiden bliver mindre, og det er positivt for både samfundet og individet. Men med sanktioner inddrager man også visse individers muligheder for at tage et job, som lever op til deres kvalifikationer, og det er negativt for både individet og i et samfundsperspektiv. I sidste ende er det en politisk vurdering, hvad der er godt og dårligt”, siger han.

I Danmark er sanktioner mod ledige anderledes end i Sverige. Herhjemme træder sanktioner over for ledige i kraft, hvis en ledig afviser at tage et “henvist arbejde” fra jobcenteret, anden aktør eller a-kassen. Det giver tre ugers karantæne uden dagpenge, forklarer Kristian Budtz-Olsen, som er jurist i Magistrenes A-kasse.

Ekstra incitament
Anden gang en ledig siger nej til et henvist job inden for 12 måneder fra første afslag, mister den ledige helt retten til dagpenge. Først når den ledige har arbejdet i mere end 300 timer inden for en periode på 10 uger, gives dagpengene tilbage.

I det svenske system er incitamentet til at søge arbejde ekstra stort, fordi dagpengeperioden blot er på 300 dage. I Danmark er dagpengeperioden op til fire år. Systemet herhjemme er mere fokuseret på overvågning af, hvorvidt den ledige er aktivt jobsøgende, og sanktionen er oftere kun af et par dages varighed. En sanktion i Sverige er hårdere og længerevarende, forklarer Michael Svarer.

“Sanktionerne er hårdere i Sverige end i Danmark, og derfor forekommer de ikke så ofte. Det samme var tilfældet i Danmark, inden sanktionerne blev gjort mildere”, siger Michael Svarer.