28.08.2009
Artikel

DM på sagen

Af Martin Ejlertsen

Dyr restance til arbejdsgiver
Man skal være meget påpasselig med at yde restance til sin arbejdsgiver. Ikke mindst, hvis man er ansat i en direktørstilling. Det oplevede et DM-medlem.

I 2005 blev medlemmet ansat som administrerende direktør i et mindre firma, som opsætter fliser og sten. Firmaet blev drevet som et interessentselskab af to personer, men da det gik i opløsning, havde DM’s medlem et tilgodehavende på 240.000 kroner for løn, opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse og feriegodtgørelse.

De penge nægtede indehaverne at udbetale, fordi de mente, at medlemmets ledelse var medvirkende årsag til de økonomiske problemer, firmaet var havnet i. Sagen endte i Københavns Byret, hvor DM fik fuldt medhold. Sagen blev anket af arbejdsgiverne til landsretten, hvor de dog selv udeblev.

Den blev derfor afvist, og det blev umuligt at få pengene fra arbejdsgiverne. Heller ikke Lønmodtagernes Garantifond kunne dække kravet, da DM-medlemmet havde været direktør. Sagen endte i fogedretten, og arbejdsgiverne gik til sidst begge personligt konkurs. DM måtte på trods af sejr og medhold i retten til sidst opgive at inddrive det resterende tilgodehavende, som løb op i omkring 300.000 kroner.

Sejr i stridighed om overenskomster
Akademisk arbejde er gerne betinget af akademisk uddannelse. Derfor kan en faglig organisation ikke bare overføre et DM-medlem ansat på en DM-overenskomst til sin egen overenskomst uden drøftelser mellem parterne. Det skete alligevel for en uddannet cand.mag. i musikterapi.

Musikterapeuten blev ansat ved en kommunal specialskole under vilkår for DM’s overenskomst med Kommunernes Landsforening. Under ansættelsen påstår kommunen, at musikterapeuten udfører lærerarbejde med kompenserende specialundervisning, og derfor vil man overføre musikterapeuten til Lærernes Centralorganisations (LC) overenskomst. LC henvender sig til DM i 2004 for at overføre DM-medlemmet til sin overenskomst. Det modsætter DM sig, fordi musikterapeuten er blevet ansat med baggrund i sin uddannelse som cand.mag.. I 2006 indgår Amtsrådsforeningen og LC et forlig, der betyder, at en række stillinger overføres til LC – heriblandt musikterapeuten fra DM.

Det får DM til at indlede en voldgiftssag mod amtet og Amtsrådsforeningen, der med strukturreformen ender i kommunalt regi. I juni 2009 bliver sagen forhandlet på plads ved en faglig voldgift. DM får medhold, men på trods af et sejrrigt udfald får DM ganske opsigtsvækkende ikke tilkendt en bod. Det er formentlig hensynet til arbejdsgiveren, der har vejet tungt i afgørelsen. Sagens omkostninger er endnu ikke opgjort. 

Bekostelig mundtlig aftale
Når man ikke nedfælder aftaler med sin arbejdsgiver på skrift, kan det være yderst vanskeligt at dokumentere, hvilke aftaler man reelt har. Det kan blive en bekostelig affære. Det må et DM-medlem nu sande.

Hun var ansat i en tidsbegrænset administrationsstilling på et år og ni måneder i en selvejende institution under Kulturministeriet. Her skulle hun blandt andet løse en række økonomiske opgaver, selvom hun på forhånd erkendte ikke at have erfaring i bogføring. Sekretariatslederen i institutionen var bekendt med dette og ville sørge for oplæring. DM-medlemmet blev gravid under ansættelsen og gik på barsel med 11 måneder tilbage i kontrakten. Under orloven ansatte arbejdsgiveren en vikar, mens DM-medlemmet efter en mailkorrespondance med arbejdsgiveren under orloven forventede at kunne vende tilbage til arbejdet og få forlænget sin ansættelse. Sådan gik det ikke.

Midt i barslen fik hun at vide, at hun ikke skulle vende tilbage på grund af sine manglende økonomiske kundskaber. Institutionen opslog i stedet en tilpasset stilling og ansatte barselsvikaren. DM valgte at stille krav om godtgørelse på cirka 300.000 kroner med henvisning til ligestillingsloven og opfattelsen af, at DM-medlemmets ansættelse var blevet forlænget, hvis hun ikke var gået på barsel.

Det krav blev først afvist i byretten og siden også i landsretten. Grunden var manglen på dokumentation for, at der var aftalt en forlængelse af ansættelsen. Konklusion: Man er dårligt stillet i midlertidige og opgavebegrænsede ansættelser. Derfor opfordrer DM sine medlemmer til at få nedfældet aftaler med arbejdsgiveren på skrift.