14.08.2009
Artikel

Kulturens altmuligmand

I Huset i Magstræde er der højt til det kulturelle loft. Her spiller kendte og garvede bands side om side med unge bands, der lige er trådt ud af øvelokalet. Lige så vidt spænder Jakob Thorkild Overgaards opgaver i Huset. Det ene øjeblik laver han aftaler med højt profilerede musikere og forfattere. Det næste øjeblik slæber han musikudstyr og samler scener.

Af Liv Alfast Kretzschmer

Der er usædvanlig tomt i Huset i Magstræde i København i dag. Jakob Thorkild Overgaard har advaret os. Der er Roskilde Festival, og når både Husets fastansatte og frivillige er store musikelskere, er det naturligt, at en af årets store musikbegivenheder kan affolke kulturhuset. Men i aften er der igen liv og musik, når jazzfestivalen går i gang.

Vi er på besøg i Huset, hvor fem magistre er ansat. En af dem er Jakob Thorkild Overgaard, som startede i et løntilskudsjob i Huset sidste år og siden er blevet ansat. Han tager imod i administrationen i stueetagen, hvor turen rundt i det på alle måder rummelige hus starter.

På vej op gennem Huset passerer vi fire frivillige, der er i gang med forberedelserne til et arrangement. De stiller Jakob Thorkild et par praktiske spørgsmål, som han venligt, men bestemt afviser at svare på. Inden Magisterbladets udsendte når at studse over afslaget, forklarer Jakob Thorkild sig:

“Det er meget vigtigt, at man ikke gætter sig til et svar for at være flink. Alle frivillige skal have præcise svar, for ellers springer hele systemet med frivillige i luften, og det bliver kaos”. Han giver dem i stedet instruks om, hvem de skal spørge.

Huset kører i høj grad i kraft af frivillige. De driver blandt andet en jazzklub og flere andre klubber. De kommer med indspark til, hvilke navne Huset skal booke, og de sidder med i paneler, der lytter til ny musik.

På vores rundtur er vi kommet til Planeten – tidligere Plan B – som huser teater og koncerter. Til oktober er det rammen for en festival for improviseret musik, som Jakob Thorkild står bag og lige nu bruger en stor del af sin tid på at stable på benene. Musikken kan være nok så improviseret, men det er rammerne langtfra.

“For en gangs skyld har vi fået legater nok, og derfor har jeg fået mulighed for at hente folk ind fra udlandet – bl.a. London og Hamburg”, fortæller en begejstret Jakob Thorkild.

Hovedscenen i Huset hedder Musikcaféen og fungerer som spillested på linje med andre. Mens mange andre spillesteder er ramt af krise, ser det langt bedre ud her, men Jakob Thorkild kalder alligevel hver dag for en øvelse i at tænke i, hvordan man får flere folk inden for.

Ingen censur
Vi kommer ud i gården, hvor de sidste forberedelser til en udendørsscene er i gang. I forbindelse med jazzfestivalen har Jakob Thorkild oprettet en ny scene, hvor konservatoriestuderende får lov at prøve sig af. De studerende melder sig selv, og Huset har gjort en dyd ud af ikke at censurere. Jakob Thorkild aftaler med et par af kollegerne, at de skal sætte pavilloner op lidt senere, når de er nok til at løfte.

Vores næste stop er inde i mørket. Husets biograf lukkede i juni efter at have eksisteret som art cinema siden 1973. Biografen fik sit tilskud fra Det Danske Filminstitut beskåret, og det blev umuligt for ejeren at drive biografen videre. Derfor overtager Huset nu, og de ansatte er i gang med at uddanne sig til at overtage biografdriften. Jakob Thorkild og hans kolleger er glade for udfordringen, og de mødes blandt andet med filmfolk for at blive klædt på til opgaven.

Ud over at filmklubber vil kunne bruge biografen, så er planen, at man her vil vise nogle af de film, der ellers ikke kommer i distribution i biograferne.

“Der bliver lavet en masse film i Danmark, men det kan være meget dyrt at få dem vist i biograferne, så mange film får publikum aldrig at se. Men vi kan vise filmene meget billigere, og det betyder, at mange flere film kan få premiere. Børge, som kørte biografen, til den lukkede, tog ansvar for, at de smalle film blev vist, og jeg kan rigtig godt lide det idealistiske projekt i det. Husets biograf skal fortsat være en form for art cinema, der sikrer de smalle films eksistens”, slår Jakob Thorkild fast.

Litteratur og stand-up
Musik og film er ikke de eneste kulturelle indslag i Huset. I kælderen er der lokaler, der bliver brugt til stand-up. På den åbne scene er der hver gang en rutineret stand-up’er, der præsenterer de friske skud på stammen.

Litteraturen er også central i den gamle bygning. Huset ud til gaden er ubenyttet for tiden, men planen er, at det skal bruges til “noget med ord”. Fx et skønlitterært skriveværksted med hjælp fra forfattere, men i Huset er man åbne for forslag, så længe det har med kultur at gøre. Vodkafester for unge er ikke en mulighed, men ellers er der højt til loftet.

Vi er endt på Jakob Thorkilds kontor. Her sidder han sammen med kollegerne i rum spækket med gamle koncertplakater og kreative bunker. Selv om de fleste dage fører ham alle steder hen i Huset, så foregår den primære del af arbejdstiden her foran computer og telefon.

Lige nu er Jakob Thorkild i gang med at skrive sit bidrag til Husets årsberetning. Men da han åbner sin mail denne torsdag morgen, er der også en del mail om kommende arrangementer, der skal besvares. En tysk trompetist har stillet nogle spørgsmål, som Jakob Thorkild svarer på, og han skal videre med en korrespondance om at få en engelsk forfatter til et arrangement senere på året. Derudover har han for tiden kontakt med en del unge, som har mistet deres spillested i forbindelse med Stengades konkurs.

“Jeg har lige talt med tre forskellige hold af unge, bl.a. en hiphop-klub, der har været vant til at bruge Stengade til deres musik. Stengade var et meget anderledes sted end Huset, og derfor er der en del, der skal på plads, så jeg stiller dem en masse spørgsmål, så vi er sikre på, at vi har de samme forventninger”.

Jakob Thorkild må også lige afklare, om en af musikerne på jazzfestivalen har brug for et akustisk klaver, hotelværelser bliver booket, kontrakter bliver sendt af sted til kunstnerne, og backstage-rum bliver gjort klar.

Musiker ved siden af
Jakob Thorkild kalder sin funktion for altmuligmand. Han er alle steder i Huset, og ud over at planlægge arrangementer, formidle dem og føre dem ud i livet, så er han heller ikke bleg for at tage fat, når der skal stilles scene op og slæbes instrumenter.

“Hele driften af Huset er en fælles opgave for de ansatte. Nogle har ansvarsområder – der er fx en pr-ansvarlig, men jeg er over det hele og laver også pr. Der kan ske virkelig meget forskelligt i løbet af en arbejdsdag her”.

Her på Jakob Thorkilds kontor går der sjældent lang tid, før han bliver afbrudt. En lydmand er blevet væk og skal findes, lokaler skal vises frem til en potentiel lejer, adskillige ølfustager er ankommet, og barpersonalet har brug for hjælp til at slæbe dem op. Der er dage, hvor der er stille, men for det meste er der fuldt tryk på. I forbindelse med jazzfestivalen, der løber over ti dage, har han meget arbejde foran sig. Så er hans opgave at sørge for, at alt fungerer for både kunstnere og publikum.

Mens vi taler, bliver der leveret sceneudstyr og teknisk udstyr. Det er ikke Jakob Thorkilds ansvarsområde, “men der kan sagtens blive noget, jeg skal deltage i”, skynder han sig at tilføje.

Inden Jakob Thorkild blev ansat i Huset, levede han bl.a. af at spille og lave kunstprojekter, men med mødet med Huset fandt han ud af, at et fast arbejde ikke behøvede at lægge en dæmper på interessen for kultur, og at han kan pleje sin musikerkarriere samtidig.

“Det er et perfekt job for mig. Den fuldstændige frihed, som jeg havde, før jeg fik job her, er ikke optimal, for jeg er mest kreativ, når jeg får input og er sammen med andre mennesker”, slår han fast.

Pedellerne er musikere
En gang om ugen mødes de ansatte og planlægger den kommende uge. Til møderne bliver nye idéer også vendt.

“Jeg bed med det samme mærke i, at her er et utroligt positivt miljø, hvor alle idéer bliver behandlet seriøst. Man kan sige alt, der falder en ind. Hvis ikke idéen ender med at blive brugt, så er erfaringen, at den alligevel tit ender med at være grundlaget for en anden idé”.

Vi træder ud af kontoret og bevæger os forbi baren i stueetagen. Endnu en gang illustrerer Jakob Thorkild, hvordan de ansatte brænder for musikken, og hvordan alle tager ansvar for at holde Huset levende. Barchefen er netop i gang med at arrangere en festival for country og folk-musik. “Og selv pedellerne er musikere”, siger Jakob Thorkild med et skævt grin.

Hans eget engagement i musik betyder, at han går til masser af koncerter, og det gør han god brug af i arbejdet med at spotte nye navne. Arbejde og fritid hænger sammen i en grad, så det er svært at sige, hvornår han er på arbejde, og hvornår han har fri. Jobbet kræver fleksibilitet, men fleksibiliteten gælder også den anden vej. Jakob Thorkild har god mulighed for at pleje sin musikkarriere og tage på turné med sine bands.

Vi vender tilbage til kontoret, og her venter nye spørgsmål fra et band, der skal sikre sig, om de skal gå på klokken 23 eller først en halv time senere. Og så er det ved at være tid til at gå ud til fælles løft i gården for at få scenen på plads, inden Huset atter fyldes.