01.05.2009
Artikel

Statens tjenesterejseforsikring stærkt forældet

Ansatte i staten får den samme dækning i tjenesterejseforsikring i dag, som de gjorde for 20 år siden. Dermed forsikres statens ansatte meget dårligere, end de burde, fastslår eksperter.

Af Martin Ejlertsen

Statens forsikringer følger så langtfra med tiden. Siden 1989 har dækningen i statens tjenesterejseforsikring været fuldstændig den samme. Ansatte i staten er dermed forsikret meget dårligere i dag, end de burde være, når de er på arbejde i udlandet, hvor tjenesterejseforsikringen dækker ved ulykker eller død.

Det kan få store økonomiske konsekvenser for statsansatte som forskere og ingeniører, der særligt er i farezonen, når de udfører risikabelt arbejde uden for Danmarks grænser på indlandsisen, åbent hav og boreplatforme. De er med de fastlåste beløb i tjenesterejseforsikringen nemlig i høj grad overladt til at forsikre sig selv godt nok, pointerer forsikringsekspert Mogens Steffensen, som er professor på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet.

“At beløbene i dækningen ikke er vokset i 20 år, kan ikke være meget andet end et udtryk for et politisk ønske om at udfase ordningen, da den fastlåste dækning med årene bliver udtyndet ved inflationen. Dermed bliver de ansatte i staten, som indgår under denne ordning, i højere grad overladt til sig selv, fordi de selv skal betale for eventuel tillægsforsikring”, siger Mogens Steffensen.

Det er statsminister Lars Løkke Rasmussens tidligere arbejdsplads, Finansministeriet, som står med det overordnede ansvar for tjenesterejseforsikringen. Ved død dækker statens tjenesterejseforsikring for en forsørger 400.000 kroner, mens en ikke-forsørger får blot 20.000 kroner. Ved invaliditet er dækningen for begge grupper på 800.000 kroner. 

Som at være i krig
Flere danske forsikringsselskaber, som Magisterbladet har kontaktet, sidestiller rent risikomæssigt arbejde offshore på eksempelvis indlandsisen og boreplatforme med farefuldt arbejde i krigsområder. Her bør den anbefalede dækning ifølge forsikringsselskaberne være minimum en million kroner, men gerne højere. Og arbejde for forskere og ingeniører på havet kan være farligt. I begyndelsen af april måned styrtede en helikopter med 16 briter i havet efter en rutineflyvning fra Aberdeen i Skotland til en boreplatform i Nordsøen. Alle om bord omkom.

Hvis man alene prisregulerer størrelsen på forsikringsdækningen med udviklingen i forbrugerindekset fra 1989 frem til i dag, så burde beløbene i tjenesterejseforsikringen være mindst 57 procent højere. Det fastslår professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS) Jesper Rangvid. Han synes, det virker underligt, at forsikringen i det mindste ikke er blevet prisreguleret med den generelle prisudvikling i samfundet.

“Problemet er jo, at hvis der ikke pristalsreguleres, så mister udbetalingerne reelt værdi. De personer, der modtager en udbetaling i dag, er reelt svagere stillet økonomisk set i forhold til de personer, som modtog udbetalinger i 1989. Medmindre der har været et eksplicit politisk ønske om, at man skal stilles dårligere i dag end i 1989, er dette jo underligt”, siger Jesper Rangvid.

Det er Personalestyrelsen under Finansministeriet, som i dag administrerer tjenesterejseforsikringen. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra Personalestyrelsen inden bladets deadline. Styrelsen lover snarest at vende tilbage med svar på, hvorfor tjenesterejseforsikringen ikke er blevet reguleret i 20 år.