27.03.2009
Artikel

DM på sagen

Af Martin Ejlertsen

Overkvalificeret kvinde fyret under graviditet
Kvalifikationer hos en arbejdstager og indholdet i et job skal naturligvis hænge sammen. Det kan både arbejdsgiver og arbejdstager vist ganske nemt blive enige om. Men at en arbejdsplads vælger at fyre en ansat på grund af overkvalifikationer, kan vække undren. Når medarbejderen samtidig er gravid, ringer alarmklokkerne. I hvert fald i DM, som i omtalte sag fik lejlighed til at bevise, at beskyttelsen af ligebehandlingsloven er stærk, når en kvinde er gravid eller på barsel.

Et kvindeligt DM-medlem blev ansat som kundesupport i et firma, som sælger itydelser. Hun fortalte sin arbejdsgiver umiddelbart efter ansættelsen, at hun var gravid med termin syv måneder senere. Efter nogle ferieperioder blev hun kaldt til samtale hos sin overordnede, og her var beskeden klar: Du er overkvalificeret. Resultat: En fyreseddel. Det fik DM til at rejse krav om godtgørelse, da fyringen var i strid med ligebehandlingsloven. Med mandat fra DM-medlemmet til at indgå forlig på fire måneders løn forhandlede DM’s konsulent og derefter advokat med arbejdsgiveren, men forgæves. Sagen endte til sidst i byretten med påstand om, at arbejdsgiveren nu skulle betale ni måneders løn. Det fik arbejdsgiveren op af stolen, og dennes advokat foreslog et forlig på fem måneders løn svarende til 100.000 kroner, som DM-medlemmet godkendte. 

DM-medlemmer mistede feriefridage
Mens vi nu er godt på vej ind i kalenderåret, hælder det igangværende ferieår mod slutningen. Det betyder med andre ord, at der sikkert er mange, som skal have afholdt den sidste opsparede ferie inden den 1. maj for ikke at risikere at miste opsparede feriedage og feriefridage. Men man kan også risikere at miste sine ferie- og feriefridage af andre grunde.

Det oplevede to DM-medlemmer, som begge var ansat i en støttefond under Storstrøms Amt, hvor fonden fungerede på et privatretligt grundlag. Her var begge ansat på individuelle kontrakter, hvor det var angivet, at de var berettiget til ferie i henhold til ferielovens regler samt fem feriefridage. Feriefridagene blev under ansættelsen administreret på den måde, at de skulle optjenes i et kalenderår til afvikling i det følgende ferieår.

Derfor vil der altid være optjente feriefridage, som endnu ikke har kunnet afvikles. Medlemmerne fratrådte begge i slutningen af 2006, og de havde på det tidspunkt henholdsvis 11/12 feriefridage og fem feriefridage til gode, hvilket svarer til cirka 8.000 kroner til hver. Men de penge ville arbejdsgiveren ikke udbetale, fordi det ikke specifikt var aftalt. Sagen endte i byretten, der gav arbejdsgiveren ret med henvisning til ordlyden i kontrakterne og den praksis, som arbejdsgiveren havde fulgt. Men denne praksis havde DM-medlemmerne ikke været bekendt med, og DM ankede derfor sagen til landsretten, mens fonden i mellemtiden gik konkurs. 

Sagen blev alligevel gennemført. DM tabte med en ændret begrundelse af, at der skelnes mellem ferie og feriefridage i kontrakten, og derfor kunne der ikke påregnes samme fremgangsmåde ved fratrædelsen. Dertil kom, at DM efter landsrettens opfattelse ikke havde bevist, at man fulgte ferielovens systematik ved optjeningen. DM’s advokat mener dog, at afgørelsen er forkert, og at DM uanset denne afgørelse fremover bør forfølge medlemmernes krav på værdien af optjente feriefridage.